Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

I hemmelighedernes hjemland

I hemmelighedernes hjemland - 1
Med den berømte og konstante vandstråle, Jet d’Eau, i forgrunden, ligger alverdens banker helt tæt dør om dør på Quai du Mont Blanc og Quai Wilson i Genéve, mens Mont Saleve-bjergene rejser sig bag ved finansbyen. Foto:

Bankkrisen har sneget sig ind på alpelandet Schweiz, hvis økonomi er afhængig af de rigide bankregler, der tiltrækker udenlandske penge, og af gode tider for bankerne. På overfladen ser livet i rigmandsbyen Genéve ud som altid, men selv Schweiz er blevet hårdt ramt af nedturen i finansbranchen og den accelerende økonomiske krise.

Man siger, at penge ikke lugter. Alligevel stinker Genéve af penge.

Det begynder allerede i lufthavnen. Den ligger lige på grænsen mellem Schweiz og Frankrig. Faktisk kan man spadsere mellem de to lande i lufthavnen, uden at man overhovedet kan få øje på en egentlig grænsedragning.

Grænsen mellem de rige – dem med pengene, der ikke lugter – og alle os andre dødelige er lige så usynlig – og så alligevel ikke.

Faktisk symboliserer lufthavnens 3,9 kilometer lange landingsbane de to verdener. På den ene side ligger den store lufthavnsbygning. Grå og kedelig, med masser af plads til de regulære luftfartsselskabers mange daglige afgange og ankomster. Den, hvor de flyrejsende står i kø for at checke ind. Den, hvor man står i kø for at komme gennem sikkerhedschecket. Og den, hvor man pænt må vente på at blive kaldt ud til flyet.

På den anden side af landingsbanen ligger den anden verden. Den, hvor klienterne ikke kan nøjes med rutemaskinerne fastlagte schedules. Den, hvor klienterne ikke stiller sig tilfreds med flyenes førsteklasse – en verden, hvor diskretion og hurtig ekspedition er en given ting.

Det er Genéve Lufthavns særlige område for privatfly. Det kan godt være, at den økonomiske krise hyler og stormer rundt om det lille europæiske land, men det er vanskeligt at se i lufthavnen.

Pladsen foran privatlufthavnen er fyldt med de nyeste modeller af Gulfstream, LearJet, Citation og Bombardier – de foretrukne transportmidler for stenrige mennesker, som har fundet en tryg oase i det mondæne område omkring Genéve-søen.

De er her alle
Genéve er et af de rigeste områder i verden. Det er også en af de byer, hvor bankerne ligger tættest. Ikke i form af store imposante højhuse, men nærmere i form af diskrete kontorer i et af byens gamle kvarterer. Det handler om ikke at stikke alt for meget ud. Ikke at fremvise rigdomme i al for dominerende grad. Alligevel kan man tale om en slags skyline langs Genéve-søens bredder, en skyline, hvor lysreklamerne er domineret af diverse bankers navnetræk – efterfulgt af ord som »Private Banking« og »Investment founds«.

Centrum af Genéve er domineret af det gamle kvarter, hvis krogede og stejle gader gemmer et utal af diskrete indgange. Ved første blik er der ikke meget overflødig luksus eller tegn på den velstand, som Genéve er kendt for. Men et nærmere kig på indgangenes dørskilte udvikler sig hurtigt til en slags »tour de dørskilt«.

For nok er skiltene små og diskrete; men flertallet er skinnende nypudsede, og firmanavnene hører til blandt de mest kendte i verden. Her findes nærmest ikke en af de store internationale banker, der ikke har deres egne afdeling til at betjene de tusinder og atter tusinder af meget velhavende mennesker, som bor i området eller benytter Schweiz som en sikker havn for deres penge.

UBS, Credit Suisse, Deutsche Bank er blot enkelte af de utallige pengeinstitutter, som opererer i Schweiz. Læg dertil det utal af store internationale koncerner, som har afdelinger i landet. En del har placeret sig i Schweiz på grund af den beskedne oplysningspligt, de attraktive skatteregler og muligheden for at holde penge uden for offentlighedens søgelys. Det er derfor ikke tilfældigt, at Kirk Kristiansen-familien (Lego) har både penge og patenter gemt væk i Schweiz, at flere ejendomsmatadorer har haft selskaber i landet, eller at f.eks. Novo Nordisk har flyttet patenter og forretningsområder til landet.

For Schweiz er uden sammenligning verdens navle, når det handler om at passe på både penge og oplysninger. Faktisk skal man helt tilbage til 1934 for at finde det skridt, som juridisk sikrede Schweiz rollen som sikker havn for folk, der havde lyst til at gemme penge. Dengang vedtog landet vidtrækkende love, der har gjort landet til det sikre sted at gemme penge og værdier i bankboksene – langt fra emsige myndigheder i hjemlandet. I virkeligheden har Schweiz været kendt for sine omfattende bankhemmeligheder gennem omkring 300 år. Så langt tilbage som i 1713 begyndte den franske konge at gemme penge i banker i Genéve; banker etableret af franske protestanter, som var rejst over på den anden side af grænsen.

Krav om åbenhed
Lovgivning har gjort Schweiz til stedet, hvor alt fra danske ejendomsmatadorer over afrikanske diktatorer til russiske olie-oligarker gemmer deres penge for deres hjemlands myndigheder. De sidste mange år har Schweiz derfor været et slags trygt gemmested for folk, der ville skjule penge. Men rollen som sikker havn er under hårdt pres. Selv den kommende amerikanske præsident, Barack Obama, har kig på Schweiz og landets diskrete håndtering af formuer. Den kommende amerikanske præsident har således slået fast, at han vil gå målrettet efter skjulte amerikanske skatte i bl.a. schweiziske banker. Det skal ske ved krav om øget oplysningspligt om amerikaneres indeståender – et krav, som reelt vil kunne knække ryggen på den schweiziske tradition for bankhemmelighed.

Det krav kæmper den schweiziske regering indædt imod. De seneste år har schweizerne langsomt åbnet for stadig mere kontrol med pengene på de schweiziske bankkonti, men hele tiden i en absolut doseret form.

Det er ikke så mærkeligt, at mange af de store nationer har blikket rettet mod deres statsborgeres formuer i Schweiz. Boston Consulting Group vurderer, at omkring 27 pct. – svarende til ca. 10.000 milliarder kroner af de af verdens formuer, som ikke er skattebelagte – gemmer sig i de schweiziske banker.

De mange penge, og de mange besøgende klienter, som måske jævnligt har behov for at komme til Schweiz for at få diskret adgang til deres midler, sikrer et særdeles markant økonomisk tilskud til den schweiziske økonomi, som ellers er trængt i disse dage. Trods rigdommene og trods de mange penge i landets pengeinstitutter er landet hårdt ramt af finanskrisen.

Senest har nationalbanken måtte sænke renten for at holde fart i den nationale økonomi. Udsigterne er mørke, bl.a. fordi bankvæsenet, som vel at mærke bidrager med 12,5 pct. af landets bruttonationalprodukt, er presset. Det – kombineret med faldende eksport – har betydet, at man nu venter direkte fald i økonomien i 2009.

Krise eller ej, det er ikke umiddelbart noget, man kan mærke på de fornemste strøg i Genéve. På en af de fine adresser tæt ved centrum ligger byens Rolls-Royce-forhandler. Udenfor holder et par af de dyreste Phantom-modeller i henholdvis sort og grå. For de mindrebemidlede sælger forhandleren også Jaguar, biler som trods en høj pris er i en anden og billigere liga end Rolls-Royce.

Damen i Mercedes
Foran Hotel Four Seasons, et af de fornemme hoteller i byen, er det ligesom at træde ind i en tidslomme fri for krise. Ud af hotellet træder en ældre dame. Hun er fin på den. Håret er ravnesort, mere sort end godt er for en kvinde på mindst 75 år. Stående på fortovet virrer hun lidt med hovedet, ser sig omkring og opdager, at der er mindst 15 meter over gaden og hen til den ventende kulsorte Mercedes.

Den sorte Mercedes har motoren kørende, sådan som chaufførerne ved, at de rige foretrækker det. På den måde kan temperaturen inde i bilen holdes præcist på det niveau, som ejeren foretrækker. Efter at have sundet sig på fortovet et øjeblik tripper hun langsomt over gaden og hen til den ventende Mercedes. Det letteste ville være blot at åbne bagdøren og hoppe ind i den læderklædte stue, men så let skal det ikke være. I stedet begiver hun sig demonstrativt rundt om bilen og banker insisterende på ruden. Hun har prøvet det før, ved at det giver mest effekt, når man benytter en af fingrenes mange ringe til at sætte ekstra lyd på handlingen. Og reaktionen lader da heller ikke vente på sig. Ud springer den jakkeklædt chauffør, fører damen bag om bilen og hen til bagdøren, som ærbødigst åbnes, så ejeren endelig kan sætte sig ind, passende serviceret.

Det kan godt være, at krisen kradser – selv i det stenrige Schweiz. Men i det mindst kan nedturen foregå på første klasse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen