Berlingske Business

Hvidvaskregler for kryptobørser er ikke nok – banker bliver i deres venteposition

16BUSBlockchain-190049.jpg
Selv om Blockchain-teknologien bag de digitale valutaer har fanget bankernes øje, tøver de stadig med at gå ind i på kryptovalutamarkedet. Illustration: Iris

Et kommende EU-direktiv vil fra 2019 sikre, at de såkaldte kryptobørser bliver underlagt hvidvasklovgivningen, og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, mener de store danske banker. De er dog stadig skeptiske over for kryptovalutaer, fordi der er mange andre problemer – ikke mindst manipulation med prisdannelsen.

Kryptobørser i EU er på vej til at blive underlagt de samme krav i bekæmpelsen af hvidvask som banker, og det kan på længere sigt gøre de store banker mildere stemt over for at modtage overførsler fra kunder på kryptobørser.

Herhjemme vil erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i kølvandet på et nyt EU-direktiv efter sommer­ferien fremsætte et lovforslag, der inkluderer kryptobørser i hvidvask­lovgivningen. Men konsekvenserne er ikke til at vurdere præcist endnu, og problemerne med kryptovaluta handler ikke kun om hvidvask, påpeger Jyske Bank.

16BUS563918989-190259.jpg

»Det kan være med til at modne markedet, og dermed kan vi komme tættere på noget interessant. Men jeg opfatter bitcoin som generation 0.1, og vi skal op på generation 1.0, før vi for alvor vil begynde at kigge på det. Det er ikke kun et spørgsmål om hvidvask, men også om transparens i forhold til prisdannelse og i forhold til omkostninger ved køb og salg. Der er masser, som skal være på plads, før vi for alvor kan forholde os til det,« siger Erik Gadeberg, direktør i Jyske Bank Capital Markets.

Han fremhæver, at selve teknologien bag kryptovalutaer som bitcoin – der kaldes blockchain – er meget interessant. Flere af verdens største banker arbejder således intenst på at smide transaktioner ind i det digitale bogholderi, som blockchain er.

fre BRITAIN/

Men selve kryptovalutaerne er stadig alt for uigennemsigtige, og hvis en kunde vil overføre 100.000 kroner fra en kryptokonto til en konto i Jyske Bank, skal kunden kunne redegøre for, hvor pengene kommer fra, siger direktøren.

Behov for yderligere regulering

Nykredit ligger på samme linje, og koncerndirektør Anders Jensen kalder det »positivt«, at der er kommet øget debat om kryptovalutaerne.

»Vi er først og fremmest optagede af, at vi som finansielt institut ikke misbruges til hvidvask, og at vores kunder kan færdes trygt og sikkert på de finansielle markeder. Lige nu oplever vi ikke, at kryptovalutaer fylder så meget i økonomien blandt almindelige danske boligejere, som udgør langt størstedelen af vores kunder. Men det kan sagtens være, at det kommer til det. Og kan det her forslag bidrage til, at det bliver trygt og sikkert at færdes på markedet for kryptovalutaer både som kunde og som finansielt institut, hilser vi det velkomment,« skriver Anders Jensen i en mail til Berlingske.

CHINA HONG KONG BITCOIN MINING

Nordens største bank, Nordea, oplyser, at den følger udviklingen af reglerne med stor interesse, men først kan tage stilling til, hvordan den vil agere, når banken kender den endelige lovgivning på området.

Nordeas topchef, Casper von Kos­kull, vakte opsigt i december, da han gav den manglende regulering af krypto­valutaer hårde ord med på vejen over for Bloomberg News:

»Hvis du tillader det at leve uden nogen kontrol, så – givet alle de milliarder, vi bruger på finansiel regulering i det finansielle system – mener jeg faktisk, at det er en joke, at sådan noget som bitcoin findes. Jeg forstår det ikke. Det er absurd,« sagde Casper von Kos­kull.

Hos Danske Bank kalder Lars Sjögren, der er chef for afdelingen Transaction Banking, det kommende EU-direktiv for »et skridt i den rigtige retning,« men direkte handel med kryptovaluater hos banken er der ikke udsigt til.

SOUTH KOREA JUSTICE SPECIAL PARDON

Total anonymitet

»Det skyldes det forhold, at man i realiteten kan være totalt anonym på bitcoin-netværket, og det gør det vanskeligt at spore, hvem der er involveret i en transaktion. Det kan være vanskeligt at håndtere, når vi som banker skal kende vores kunder. Desuden er volatiliteten i valutaen så stor, at den ikke er egnet til finansielle transaktioner. Som kunde kan manglen på et juridisk mellemled desuden betyde, at man ikke kan indberette eventuelt bedrageri eller hacking,« siger Lars Sjögren.

Han tilføjer, at kunder dog godt kan overføre gevinst fra handel med bitcoin, hvis de kan dokumentere, hvordan den er blevet til.

GERMANY FINANCE BITCOIN

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen