Berlingske Business

Hvidbjerg Bank: Pæn fremgang på gebyrsiden giver opjustering

Hvidbjerg Bank
Tirsdag, den 18. august 2015 Hvidbjerg Bank Foto: Morten Dueholm Foto:

Vestjyske Hvidbjerg Bank har haft pæn fremgang i resultaterne efter seks måneder af 2015, hvor banken har haft travlt med at lægge lån om hos kunderne, og der samtidig har været stigende interesse for at handle med værdipapirer.

Hvidbjerg Bank kunne i første halvår notere en fremgang på 45 pct. i gebyrindtægterne til 13,3 mio. kr. Det er dog primært i første kvartal, at der har været mest travlt, da boligrenten er steget i andet kvartal, hvilket har lagt en dæmper på aktiviteten i perioden.

- Men også et generelt større aktivitetsniveau i samfundet bidrager positivt til udviklingen. Og hertil kommer en fortsat voksende aktivitet med køb og salg af værdipapirer, skriver banken i sit regnskab.

De højere gebyrindtægter har også været billedet i de fleste andre bankregnskaber herhjemme, hvor sektoren desuden har været præget af færre nedskrivninger.

Hvidbjerg Bank.

Det gør sig også gældende hos Hvidbjerg Bank, der i første halvår havde 2,3 mio. kr. i nedskrivninger mod 3,9 mio. kr. i samme periode året før.

Derimod må Hvidbjerg Bank notere en mindre tilbagegang i renteindtægterne, der faldt med 4,5 pct. til 23,2 mio. kr. i første halvår.

Den vestjyske banks indtjening blev første halvår forbedret med 43 pct. til en basisindtjening på 10 mio. kr., hvilket er det højeste resultat nogensinde. På bundlinjen lyder plusset på 6,6 mio. kr. - en fremgang på knap 2 mio. kr. i forhold til første halvår af 2014.

- Resultatet er meget tilfredsstillende, ikke mindst set i forhold til, at kadencen faktisk er øget pænt i andet kvartal efter et kvartal med usædvanligt store gebyr- og provisionsindtægter, skriver Hvidbjerg Bank i regnskabet.

EU-COMMISSION/

Den markante fremgang får Hvidbjerg Bank til at opjustere forventningerne til årets resultat. Banken venter nu en basisindtjening på mindst 16 mio. kr. mod tidligere 13-16 mio. kr.

Som nettoresultat venter banken nu et overskud på mindst samme niveau som sidste år - hvor resultatet blev 8,4 mio. kr. Tidligere ventede banken "et positivt resultat."

pix_nykredit

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen