Berlingske Business

Hunos milliardpengetank kan komme i spil

tryg codan
Tryg er det selskab, der kan opnå de stærkeste synergier i Danmark ved at købe Codan, oplyser kilder. Pengene har Trygs formand, Jørgen Huno Rasmussen, allerede klar. Foto:

Tryg kan være en af byderne på Codan og Trygg-Hansa. TryghedsGruppens formand, Jørgen Huno Rasmussen, bebudede tidligere i år en offensiv opkøbsstrategi, men byder nu også på Nets.

Tryg er det selskab, der kan opnå de stærkeste synergier i Danmark ved at købe Codan, oplyser kilder. Pengene har Trygs formand, Jørgen Huno Rasmussen, allerede klar. For i et interview med Berlingske Business fra juli i år lancerede Tryg-formanden, som også er formand i fonden TryghedsGruppen, der ejer 60 pct. af aktierne i Tryg, en mere offensiv opkøbsstrategi for forsikringskoncernen.

Dengang ønskede han ikke at sætte ord på, hvilke selskaber han som Tryg-formand havde i kikkerten. Til gengæld understregede han, at Tryghedsgruppen sidder på i alt 30 mia. kr., hvoraf de syv mia. kr. er bundet op i mindre selskaber. Det beløb passer med de prisindikationer, som Alm. Brand Markets har givet på en pris for RSAs nordiske forretning.

Tryg som mulig køber skal ses i lyset af, at Tryg i 2003-2004, da RSA sidst havde sin portefølje til salg pga. kapitalproblemer, var tæt på at købe Codan.

Hunos mere offensive udmelding kom efter, at Trygs tidligere topchef Stine Bosse advarede om, at Danmark risikerer at miste sin førerposition inden for nordisk forsikring, hvilket kan tolkes som en kritik af, at Tryg har valgt en mere defensiv strategi under den nye topchef, Morten Hübbe. F.eks. solgte Tryg sin finske forretning fra sidste år.

Desuden har Trygs største nordiske konkurrenter, Gjensidige og If, været på strandhugst ved at købe stort op i forskellige danske forsikringsselskaber. Således kontrollerer Ifs ejer, den finske finansmand Björn Wahlroos, mere eller mindre Topdanmark. F.eks. havde han ved sidste generalforsamling i Topdanmark ca. 60 pct. af stemmerne pga. sin ejerandel på ca. 25 pct af Topdanmarks aktier.

Sydeuropæere også interesserede

Men der er også andre sydeuropæiske selskaber, der kan tænkes at ville byde et pænt milliardbeløb for Codan og Trygg-Hansa.

Da debatten om Trygs strategi rasede på sit højeste, var Stine Bosse via sin bestyrelsespost i forsikringskæmpen Allianz f.eks. ude med følgende budskab:

»Fra min position i Allianz kan jeg jo se, hvor lukrativ nordisk forsikring er. Der er mange forsikringsselskaber, der kigger på det og tænker – hold op, det er interessant, hvad de gør oppe i Norden. I Allianz er man interesseret i at vide mere om at kombinere forsikring og bank, i de effektive IT-systemer, og så er man selvfølgelig interesseret i, om man kan få sit fodfæste tilbage i Norden,« lød det fra Bosse.

Netop Allianz hører til de selskaber, som, analytikerne mener, er oplagte bydere på Codan. Også Gjensidige og Zürich Insurance Group bliver nævnt.

»Det er tvivlsomt, om Tryg som dansk markedsleder af konkurrencemyndighederne kan få lov til at købe Codan, som er tredjestørst, men RSAs svenske aktiviteter er bestemt i spil for Tryg,« siger Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets.

Det er dog værd at bemærke, at Tryg og Codans markedsandel tilsammen når op på godt 30 pct. på private skadesforsikringer i Danmark. Det er ikke sikkert, at det er nok til at få konkurrencemyndighederne til at vifte med det røde kort.

I Sydbank mener aktieanalytiker Jacob Pedersen, at udenlandske aktører vil betale mest for Codan.

»Der kan sagtens være en udenlandsk spiller, der tænker: Vi vil have et solidt fodfæs­te i Danmark. Der er nogle, der har prøvet at starte op herhjemme, men det er svært at få held med det.«

Nets er god investeringsmulighed

Tryghedsgruppens pressechef Marianne Thomas bekræftede i går over for Berlingske Business, at TryghedsGruppen er gået sammen med Nordic Capital i et konsortium om at byde på dankortudbyderen Nets, fordi fonden ser det som en god investerings­mulighed.

Tryg ville derimod ikke kommentere på, hvorvidt man er interesseret i at købe Codan.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen