Berlingske Business
13:24Regeringen: Væksten har toppet

»Helt bizart at tale om hæleri ved køb af Panama Papers«

PANAMA-PAPERS-MOSSACK FONSECA
Panama advokatfirmaet Mossack Fonseca satte gang i sagen om Panama-papers. Foto:

Er der juridiske problemer ved købet af de lækkede dokumenter fra Panama Papers? Nej, siger eksperter i strafferet og skatteret. Omvendt er der klare etiske problemer ved købet, lyder kritikken.

Gælder alle midler i jagten på mulige skattesnydere?

Ja, lyder svaret skatteminister Karsten Lauritzen (V), der har givet Skat lov til at købe oplysninger fra de lækkede - og muligvis stjålne - såkaldte Panama Papers. En beslutning, som bakkes op af et bredt flertal i Folketinget.

Jeg var ved at falde bagover, da man begyndte at tale om hæleri. Det er helt bizart. Alene de forfatningsmæssige aspekter af, at man anmelder regeringen til politiet, som jo er underlagt justitsministeren og dermed regeringen. Allerede der springer kæden af.

Lasse Lund Madsen, lektor og ph.d. i strafferet
DEL CITAT

Skat har ikke på forhånd undersøgt om det er lovligt at købe oplysningerne fra papirerne, der er lækket fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama. Og en advokat fra Silkeborg har anmeldt regeringen for hæleri i forbindelse med det kontroversielle køb.

Nassau, Bahamas

Men der er ingen juridiske problemer i købet, slår eksperter i strafferet og skatteret nu fast.

»Jeg var ved at falde bagover, da man begyndte at tale om hæleri. Det er helt bizart. Alene de forfatningsmæssige aspekter af, at man anmelder regeringen til politiet, som jo er underlagt justitsministeren og dermed regeringen. Allerede der springer kæden af. Forfatningsretligt savner det fuldstændig mening,« siger Lasse Lund Madsen, lektor og ph.d. i strafferet og straffeproces ved Aarhus Universitet.

Det er dog ikke den eneste grund til, at han opfatter hæleri-anklagen som grundløs:

»Men hvis man nu alligevel leger med tanken om, hvorvidt det kunne være hæleri, så er vi meget langt fra den klassiske hælerisituation. Der er en vis formodning for, at den danske stat er blevet snydt for skatteindtægter. Så på sin vis er der tale om, at offeret for kriminalitet forsøger at få sine penge tilbage. Hvis min cykel blev stjålet, og jeg fandt den på Den Blå Avis og købte den tilbage for så at anmelde forholdet til politiet, ville ingen vel drømme om at tiltale mig for hæleri. Måske man også kan sammenligne det med, at staten give en dusør for at modtage relevante sagsoplysninger. Men hæleri er det i hvert fald ikke,« tilføjer Lasse Lund Madsen, der heller ikke ser det som et selvstændigt problem, at Skat ikke på forhånd har undersøgt juraen bag købet af de lækkede oplysninger:

»Hvis oplysningerne er fremskaffet ulovligt, så er udgangspunktet i dansk retspleje i øvrigt heller ikke, at oplysningerne bliver forkastet som bevis. Det er mest noget, der kendes fra amerikansk retspleje og amerikanske film. Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig en dansk dommer, der alene forkaster oplysningerne af den grund,« siger han.

Skat bruger Panama-papirerne mod skattesnyd

Jan Pedersen, professor i skatteret på Aarhus Universitet, har ligeledes svært ved at se nogle juridiske komplikationer i det kontroversielle køb.

»Oplysningerne i de lækkede papirer giver Skat mulighed for at identificere nogle skatteydere, som måske har glemt at oplyse indkomst på konti i udlandet eller udbytte fra udenlandske aktier. Det giver Skat mulighed for at åbne en skattesag mod de pågældende, hvor Skat også kan trække på en række andre oplysninger. I skatteretlig forstand adskiller en sådan sag sig ikke fra mange andre sager,« siger Jan Pedersen.

Selvom der er bred opbakning i Folketinget til skatteministerens beslutning, så har især Liberal Alliance i skarpe vendinger kritiseret belslutningen.

»Når det handler om statskassen, så vil Skat gerne handle med kriminelle,« har kritikken blandt andet lydt fra Liberal Alliances skatteordfører Joachim B. Olsen.

DF flydtkjær billede

Christian Bjørnskov, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er også stærkt kritisk overfor Skats kontroversielle skridt. Og for ham er det underordnet om der rent juridisk er problemer ved Skats skridt.

»Først og fremmest er der jo ingen garantier for, at oplysningerne er korrekte. Man har ingen anelse om, der er fiflet med oplysningerne på. Man kan kalde det hæleri eller alt muligt andet. Men det er den danske stat, der bruger skattemidler til at købe informationer, som man ikke ved om er fremskaffet lovligt eller om oplysningerne er korrekte. Man skaber incitamenter til at skabe denne her slags information hos kriminelle rundt om i verden,« siger Christian Bjørnskov, der skarpt kritiserede købet i en kommentar i Dagbladet Børsen mandag.

Lignende betænkeligheder kommer fra Christian Bachmann, formand for Danske Skatteadvokater:

»Kvaliteten af oplysningerne kendes endnu ikke. Jeg forventer og håber, at Skat har et meget kritisk blik på disse oplysninger og ikke rejser sager, hvor dokumentationen er for ringe. Ellers må Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten træde i karakter og sætte standarden for brugen af disse oplysninger. I sidste ende er det jo overladt til domstolene at vurdere, om oplysningerne har bevisværdi efter princippet om fri bevisbedømmelse,« siger Christian Bachmann og tilføjer:

»Det er oplagt, at mange ansatte i firmaer i skattely, som hjælper med flytning af formuer og afkast ud af dansk beskatning, kopierer disse oplysninger som en ”sikkerhed i ansættelsen”, og at disse rådgivere nu er en større trussel for danske skatteunddragere end SKAT i Danmark eller deres kolleger i skattelyet,« siger Christian Bachmman med henvisning til de seneste års mange læk.

Han peger på, at det øgede fokus på skattely gør »international skatteunddragelse til en farlig sport.«

»Man kunne genoverveje en ny amnestiordning, så danske borgere får en chance mere for at gøre rent bord. For mange klienter vil hellere helt opgive deres formue i udlandet end risikere fængsel. Det kunne give et tiltrængt ekstraprovenu til statskassen og sikre at Skat, politi og anklagemyndighed, retsvæsenet kunne bruge deres ressourcer på de alt for mange sager, som allerede fylder systemet op i dag og giver alt for lange sagsbehandlingstider,« påpeger Christian Bachmann.

Opgørelse viser nye milliarder tabt til skattesvindel Konservat

Selvom hverken Lasse Lund Madsen eller Jan Pedersen mener, at der er juridiske komplikationer ved det kontroversielle køb, så mener de begge, at der kan være etiske og moralske problemer ved købet.

»Det kan naturligvis altid være relevant rent skattepolitisk og etisk at diskutere, om det er så ekstraordinær en situation, at man skal betale lyssky mennesker penge for oplysninger. Men det er først og fremmest en politisk diskussion om retssikkerhed og skattemoral. Og der må man jo konstatere, at et bredt flertal i Folketinget bakker op om det,« siger Lasse Lund Madsen, lektor i strafferet.

Jan Pedersen, professor i skatteret, supplerer:

»Tidligere skatteministre har afvist at bruge den slags oplysninger, som kan være stjålne. Men det er helt tydeligt, at der er en moral i samfundet, der har ændret sig i forhold til skattesnyd. Man har indledt et hårdere regime og er i højere grad klar til at gå på kompromis med sine principper. Det er værd at bemærke, at det er en borgerlig regering, der blåstempler det her. Der er en bred politisk enighed om, at det her skal bekæmpes med hårdere midler end tidligere. Det er en klapjagt på skattesnydere, og i den forstand er der jo også et stærkt præventivt signal i købet af dokumenterne,« siger Jan Pedersen.

Panama papirene Milliarder skal genoprette tillid til Skat Karst

Christian Bjørnskov, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, mener dog, at problemet med købet af de muligvis stjålne oplysninger stikker langt dybere:

»Sagen afslører, at de danske politikere ikke skyr nogen som helst midler for at indkræve flere midler i skatter, som i forvejen sluger halvdelen af al værdiskabelse i Danmark. Jeg køber ikke argumentet om, at det er så stort et problem, at man er nødt til at tage sådanne kontroversielle metoder i brug. Det formodede indtægtstab ved brug skattely er eksempelvis langt mindre end ved sort arbejde. Men det er politisk fuldstændig omkostningsfrit at udskrige og mistænkeliggøre denne her forholdsvis lille gruppe af rigmænd og multinationale selskaber i stedet for at gå efter danskernes småsnyd. Det er symbolpolitik af allerværste kaliber og strider mod helt grundlæggende principper i vores liberale demokrati. Prøv blot at udskifte ordene rige og multinationale med jøder. Så vil man se, hvilken heksejagt dette er,« siger Christian Bjørnskov og tilføjer:

»Jeg ser det som et grundlæggende problem, at det er blevet mindre klart, hvad politikerne accepterer, at Skat gør. Det her skridt introducerer et ekstra lag vilkårlighed i det offentliges håndtering af denne her slags sager.«

Samtidig mener Christian Bjørnskov, at indkøbet af de lækkede oplysninger skaber en række uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter. Først og fremmest kræver den udvidede overvågning langt større udgifter og flere medarbejdere i det offentlige. Samtidig mener han, at fremgangsmåden kan være med til at skabe nye firmaer, der leverer information om borgerne til det offentlige.

»Disse firmaers potentielt ulovlige midler helliges af målet om større offentlige indtægter," påpeger Christian Bjørnskov og tilføjer:

»Den tredje virkning er, at både firmaer og individer vil have et stærkt, nyt incitament til at bruge ressourcer på at beskytte sig mod den offentlige sektor. Når det viser sig at være for dyrt, vil de sandsynligvis flytte deres aktivitet ud af Danmark. Retssikkerhed i skattepolitik er ikke blot et juridisk og moralsk spørgsmål, men også en konkret økonomisk udfordring, men det fylder intet i overvejelserne på Christiansborg.«

Skatteminister Karsten Lauritzen oplyste i en pressemeddelelse den 7. september, at han havde give Skat tilladelse til at købe oplysningerne. Skat har i dag ingen kommentarer til om købet af oplysningerne endnu er sket.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen