Berlingske Business

Hellerup Finans designede venturefond til at give høj profit

BM
Investeringsselskabet Hellerup Finans. Philip Heymans Alle 3, 4. Sal, 2900 Hellerup. Foto:

Allerede inden Hellerup Finans havde fundet porteføljeselskaber til en ny venturefond, planlagde selskabet at tjene 20 pct. af den rejste kapital og andre 20 pct. af gevinsten ved salg. Planerne skulle realiseres ved at »presse valuation«.

I 2013 lagde Hellerup Finans sig på forhånd fast på at tjene rigtig godt på selskabets nye pengemaskine, venturefonden Hellerup Finans Ventures. Hellerup Finans planlagde således at tjene 20 pct. på den rejste kapital i fonden og andre 20 pct., når fonden senere solgte de indkøbte porteføljevirksomheder.

Den høje indtjening skulle sikres ved at presse værdisætningen af porteføljeselskaberne, og forretningsmodellen skulle yderligere sikre, at Hellerup Finans fik et såkaldt exit-fee, hvad enten investeringen i et porteføljeselskab gav gevinst eller ej. Det fremgår af en mail fra marts 2013 sendt af Hellerup Finans’ chief investment officer, Thomas Sonne-Schmidt, som Berlingske har set.

Hellerup Finans’ kontroversielle forretningsmodel, hvor selskabets venturefond indkøber porteføljeselskaber til lav pris og kort efter sælger dem videre til investorerne til en langt højere pris, blev altså udtænkt allerede for et par år siden. På det tidspunkt havde Hellerup Finans kun en overordnet idé om, hvilke porteføljeselskaber der skulle indkøbes for at realisere visionen.

BM

Hyrede multiiværksættere

Hellerup Finans hyrede i 2013 multi-iværksætteren Peter Forchhammer og Tom Glæsner Larsen, som havde haft forskellige lederjob i finansmanden Lasse Lindblads DKA-koncern, til at bistå med at identificere virksomheder til venturefonden, som kom til at hedde Hellerup Finans Ventures I A/S.

Det var Peter Forchhammers opgave at finde porteføljevirksomheder, og i marts 2013 fik han til opgave at fremsende detaljeret information inklusive værdisætning af de første fire porteføljevirksomheder, hvoraf den ene var Injecto, som har udviklet en selvpåfyldelig engangssprøjte. Hellerup Finans har siden investeret i Injecto, men ikke i de tre andre.

BM

I en mail fra 18. marts 2013 til Peter Forchhammer og Tom Glæsel Larsen opsummerer Thomas Sonne-Schmidt resultaterne af et møde mellem de tre samme dag. Om den såkaldte entrance fee ved kapitalfremskaffelse skriver han:

»HF (Hellerup Finans, red.) skal som udgangspunkt tjene 20 pct. af den rejste kapital, hvilket er muligt ved at presse valuation.«

Og om Peter Forchhammers og Tom Glæsner Larsens del af kagen hedder det:

»Hvis der skal være plads til entrance fee til PF og TGL kræver det, at valuation kan presses yderligere – dette må afgøres på en case-by-case basis.«

BM

Ud over administrations-fee og asset management fee beregnede Hellerup Finans også at opnå 20 pct. af gevinsten, når de endnu ikke indkøbte porteføljeselskaber blev solgt. De 20 pct. skulle deles 50/50 med Peter Forchhammer og Tom Glæsner Larsen. Om den forventede exit fee skrev Thomas Sonne-Schmidt i samme mail:

»Dog skal exit fee håndteres på en case-by-case basis, således at der også kan opnås exit fee ved frasalg af virksomheder, hvor der ikke er gevinst – niveauet for dette vil være ca. 5 pct. af indre værdi, hvor 2,5% går til HF og de 2,5 pct. deles mellem PF og TGL.«

Skruede budgetterne op

Hellerup Finans-topchef, Torben Jensen, afviser, at den model, som beskrives i Thomas Sonne-Schmidts mail, nogensinde blev realiseret:

»Den model, I beskriver, har aldrig været anvendt. Den blev alene drøftet med Peter Forchhammer, som vi siden har besluttet at afbryde samarbejdet med,« skriver Torben Jensen i en mail til Berlingske.

09Hellerup-Finans-162636.jpg

Peter Forchhammer er uenig:

»Jeg mistede flere af de virksomheder, som jeg præsenterede for Hellerup Finans, fordi vi var uenige om, hvad de skulle give for selskaberne. Flere virksomheder følte sig utrygge ved, at de skulle skrue deres budgetter i vejret for at nå de mål, Hellerup Finans satte. Derfor sagde flere, herunder telemarketingfirmaet Ivocall nej tak. De vidste jo, at de skulle se investorerne i øjnene i tiden efter,« siger han.

Forchhammer og Hellerup Finans afbrød samarbejdet i foråret 2015. Forchhammer har anlagt retssag mod Hellerup Finans med krav om erstatning.

BM

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen