Berlingske Business

»Han talte om flæsk og renter og pengesedler med en tone af evighed og dommedag...«

Andelskassen J.A.K Slagelse er i krise efter Finanstilsynet har været på besøg. Det er langt fra en almindelig bank. Det er en historie om hjemmetrykte penge, dundertaler og et brev til Hitler.

Han blev kendt som Profeten fra Brande.

Under krisen i 1930'erne kunne Kristian Engelbrecht Kristiansen fylde forsamlingshuse med sine dundertaler mod den økonomiske orden.

»Han talte om flæsk og renter og pengesedler med en tone af evighed og dommedag som hos en vækkelsesprædikant,« har et øjenvidne fra dengang fortalt.

Det var dér - i 1930'ernes forsamlingshuse og med en bevægelse, der på sit højeste talte titusinder af medlemmer - at historien om landsbevægelsen J.A.K. og dermed også om Andelskassen J.A.K Slagelse begyndte.

Andelskassen J.A.K Slagelse er i dag et af landet mindste pengeinstitutter med en samlet arbejdende kapital på omkring 300 mio. kr. Selvom det måske lyder som en anseelig sum, er der tale om pebernødder i dagens finansielle sektor, og til sammenligning er Danske Bank 4000 gange større.

Andelskassen J.A.K Slagelse har levet en ret ubemærket tilværelse de seneste år, men en nylig inspektion af Finanstilsynet har skabt fornyet opmærksomhed, da en gennemgang af lånebøgerne viser, at man ikke længere lever op til myndighedernes solvenskrav. Andelskassen er med tilsynets egne ord »meget langt fra at leve op til lovgivningens krav« på flere væsentlige områder, og ledelsen er blevet beordret til at udarbejde en genopretningsplan.

TIL BM

Andelskassen er om ikke livstruet så i store problemer.

Ikke kun i størrelsen adskiller Andelskassen J.A.K Slagelse sig fra mange andre pengeinstitutter. Det er langt fra en helt almindelig bank.

Andelskassen har som erklæret mål, at etablere en rentefri økonomi - der gives ganske enkelt nul procent i rente på indlån og udlån til kunderne. For at få adgang til nulrente på udlån skal man have et beløb stående i andelskassen i en årrække, hvorefter størrelsen på ens lånefacilitet kan opgøres. Helt gratis er lånet dog ikke, da der opkræves et administrationsgebyr.

Den rentefrie afdeling af banken har for tiden et udlån på omkring 40 mio. kr., mens en sideløbende afdeling med renter har udlån på cirka 190 mio. kr.

Landinspektør og profet

Bag Andelskassen står landsbevægelse J.A.K - jord, arbejde og kapital -  som Kristian Engelbrecht Kristiansen stiftede for over 80 år siden i det verdenskriseramte Danmark, og som stadig findes i dag. Her er endemålet ikke bare, at et antal kunder skal have rentefri lån, men en totalomstilling af det økonomiske system og et opgør med den etablerede samfundsorden, alt sammen baseret på tankegods fra profeten fra Brande, der oprindeligt var landinspektør med praksis i Aalborg.

Historien er beskrevet i bogen J.A.K. - en krisebevægelse af Niels Ulrichsen fra 1978.

Ligesom andelkassen ikke er en helt almindelig bank, var Kristian Engelbrecht Kristiansen heller ingen helt almindelig landinspektør: Vegetar, afholdsmand, ikke-ryger. Optaget af mysticisme, astrologi, antroposofi, biodynamik og Rudolf Steiners teosofi. Påvirket af sekten Mazdaznan, der ud over at foreskrive en asketisk livsførelse, også udpegede »spekulanter, bankiers, diplomater og politikere« som kriminelt anlagte personer.

»Vi længes efter frelse fra pengediktaturet«, som profeten prædikede: »Det gamle kapitalistiske system kan tillade sig alt, dets forbandelse er udtalt.« Den eksisterende samfundsorden var et »mørkets, lidelsens og overtroens system« - intet mindre.

Det var først og fremmest pengesystemet, den var rivende gal med, mente Kristian Engelbrecht Kristiansen. En reform var nødvendig. I korthed var kernen i problemet, at værdien af penge var bundet til guldet. I stedet skulle den knyttes til jordværdi - 1 kvadratmeter jord skulle svare til 1 enhed af de nye penge.

I næsten to årtier havde Kristian Engelbrecht Kristiansen bokset med sine tanker uden at trænge igennem til en bredere skare. Det største forsøg på et gennembrud kom, da han investerede i et stykke jord ved Brande til et alternativt samfund ved navn Friheden, men kun få var interesserede i den frihed, som Kristian Engelbrecht Kristiansen forsøgte at sælge, og ifølge Niels Ulrichsen endte det nærmest som »en social og økonomisk fiasko«.

JAK

Rygeforbud og medlemsboom

Tingene ændrede sig, da 1930'ernes krise og lavkonjunktur skyllede ind over Danmark og efterlod arbejdsløshed og armod over hele landet. Nu begyndte folk pludselig at lytte mere interesseret til den dundertalende landinspektør, der turnerede landets forsamlingshuse for at få tilslutning til sit seneste tiltag, landsbevægelsen J.A.K.

»Forsamlingen slugte hvert et ord, der udgik fra profetens læber. Der var vist ikke mange af dem, der bagefter kunne have gengivet hans tale, men mens de sad og hørte den, syntes de at forstå hvert et ord,« fortæller øjenvidnet fra dengang i Niels Ulrichsens bog.

På sine turnéer kunne Kristian Engelbrecht Kristianseni perioder holde 3-4 glødende foredrag om dagen, og flere møder blev indledt med formaning fra den asketiske profet til at slukke piber og cigarer i det røgfyldte lokale, hvor landmænd og gårdejere ellers sad og pulsede forventningsfuldt løs.

Rygeforbud eller ej, næret af krisen bredte bevægelsen sig som en steppebrand.

Stiftelsen fandt sted i 1931 i Kolding. 50 medlemmer lagde man ud med, men allerede et år efter var 100 lokalkredse etableret med over 5000 medlemmer.

Kurven steg stejlt de kommende år og toppede i 1935. Det præcise medlemstal er uvist, men Kristian Engelbrech Kristiansen hævdede selv offentligt, at over 200.000 personer havde sluttet sig til hans sag. Niels Ulrichsen sætter tallet noget mere konservativt, selvom omfanget stadig er imponerende - 35.000 medlemmer. Til sammenligning har nutidens store medlemspartier, Socialdemokraterne og Venstre, omkring 40.000 medlemmer hver.

Selvom J.A.K. var landsdækkende, var det særligt på landet, at bevægelsen fik fat - hver 10. landbofamilie på landet havde på højdepunktet forbindelse til J.A.K. Landbruget var blandt dem, der mærkede krisen hårdt, da eksporten faldt brat i den åbne danske økonomi.

billede JAK

Andelspengene og Nr. Nøgum

Kristian Engelbrech Kristiansen var tydeligvis en handlingens mand. Det gamle pengesystem var en forbandelse, mente han, så løsningen måtte være at tage sagen i egen hånd og begynde at skabe nye penge. Helt lavpraktisk blev det de såkaldte andelspenge.

Til en start var der ikke ligefrem rift om sedlerne. Det var mest samlere, der henvendte sig for at købe den underlige mands påhit, men det ændrede sig hurtigt. Det skete, da J.A.K. bevægelsen nåede til Nr. Løgum. For bordenden i den nyoprettede lokalkreds sad nemlig den lokale sognerådsformand, en mand med forbindelser og magt i lokalsamfundet, og inden længe kunne medlemmerne bruge de nye penge i brugsforeningen, sygekassen og kommunekassen som betalingsmiddel.

Artiklen fortsætter under billedet
SEDDEL

Sammen med bevægelsens udbredelse, fik andelspengene også tag i krisesamfundet, hvor skepsissen til det eksisterende system blev testet. På et tidspunkt udgjorde andelspengene 1,5 procent af den samlede cirkulerende pengemængde i Danmark, vurderer Niels Ulrichsen.

Med pengenes succes vakte Kristian Engelbrech Kristiansen for alvor opsigt i Danmark. Ministre og redaktører var stærkt kritiske i den offentlige debat, men i takt med kritikken voksede også tilslutningen til bevægelsen. Hurtigt voksede man sig ud af forsamlingshusene og holdt kæmpemøder med op til 4000 deltagere.

Men successen fik ikke lov til at fortsætte upåvirket. Allerede tidligt begyndte politiet at interessere sig for pengetrykkeriet, i 1933 blev pengeudstedelsen forbudt ved lov, og efter et indædt forsvar blev Kristian Engelbrech Kristiansen idømt en bøde på 1000 kr. af Vestre Landsret.

Herefter begyndte Kristian Engelbrech Kristiansen og J.A.K. arbejdet den model for rentefrie lån i danske kroner, som J.A.K. Slagelse viderefører i dag.

Brev til Hitler

En anden af tidens glødende bevægelser var nationalsocialismen, der også ulmede i Danmark med Fritz Clausen som hovedmand. Nationalsocialisten så gode muligheder i at slå sig sammen med J.A.K. om et parti, der dog aldrig blev til noget.

Kristian Engelbrech Kristiansen kunne også godt se mulighederne i nationalsocialismen, men tænkte - som profeter må gøre - stort og ambitiøst. I efteråret 1933 henvendte han sig direkte til rigskansler Adolf Hitler i et brev, hvor han beskriver sit lovende system, der har vokset sig til en folkebevægelse.

»Jeg tror, at systemet også kan være interessant for det nye Tyskland, og stiller gerne mine erfaringer til rådighed«, hedder det i brevet til føreren syd for grænsen, hvor antisemitismen også stikker sit uhyggelige ansigt frem med en sidebemærkning fra Kristian Engelbrech Kristiansen om »vores største fjende - jøderne«

Artiklen fortsætter under billedet
brevtilah

Der kom så vidt vides aldrig svar fra rigskansleren mod syd. De forhandlinger der var mellem Fritz Clausen og Kristian Engelbrech Kristiansen om et samarbejde gik også i sig selv igen.

Folket forlader bevægelsen

Fra 1935 begyndte medlemstallet at falde - næsten lige så hurtigt som det var steget. Hvorfor? Niels Ulrichsen peger på to forklaringer.

Krisens tag begyndte så småt at slippe Danmark, konjunkturerne blev bedre, de økonomiske hjul fik ny fart. Oprøret mod samfundet og institutionerne var måske ikke længere helt så presserende, som det havde været et par år tidligere blandt landmænd og gårdejere.

Samtidig var sammenkoblingen med nationalsocialismen noget som mange ikke brød sig om. Det kan også have en spillet en rolle for J.A.K.'s faldende popularitet.

Kristian Engelbrech Kristiansen døde i 1968. I dag findes der ud over Andelskassen J.A.K. Slagelse tre andre J.A.K.-tilknyttede pengeinstitutter: Folkesparekassen, J.A.K. Andelskassen Østervraa samt Andelskassen Oikos.

Kilde: Niels Ulrichsen: J.A.K. - en dansk krisebevægelse. Foto samt illustrationer fra bogen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen