Berlingske Business
17:42

Hård kritik af Nordea: Politisk flertal åbner for hårdere straffe til banker

18BUSNORDEA-PRESSTRFF-18455.jpg
Der har ikke været mange lyspunkter for Nordea, siden Casper von Koskull overtog topchefposten i storbanken i efteråret 2015. Foto: Anders Wiklund / TT

Finans- tilsynet politianmeldte fredag storbanken Nordea for ikke at være god nok til at bekæmpe terrorfinansiering og hvidvask af penge. Nu lægger et politisk flertal op til at stramme lovgivningen på området.

Det har bestemt ikke været Nordeas forår.

Først blev banken sat i forbindelse med at drive forretning i det notoriske skattely Panama, omdømmet blev banket i bund, og fredag kunne Finanstilsynet så fortælle, at man har politianmeldt storbanken for brud på hvidvaskloven.

Med erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen tegner der sig nu et politisk flertal for at kigge lovgivningen efter i sømmene, når det gælder muligheden for hårdere straffe til banker, der ikke overholder reglerne.

»Det kan ikke nytte noget, at vi sender danske soldater ud for at bekæmpe Islamisk Stat og andre terrororganisationer, hvis vi så ikke har styr på, hvordan de bliver finansieret,« siger Troels Lund Poulsen til Berlingske.

t

Derfor har han indkaldt den politiske forligskreds bag bankpakkerne til en ekstraordinær drøftelse allerede på søndag.

»Vi skal diskutere, om det her giver anledning til, at der skal tages yderligere initiativer, hvis det er sådan, at bankerne ikke efterlever de regler, der gælder i forhold til hvidvaskning,« siger Troels Lund Poulsen.

Politianmeldelsen af Nordea kommer i kølvandet på, at det danske finanstilsyn tilbage i juni 2015 iværksatte en omfattende undersøgelse af bankens arbejdsgange og sikkerhedssystemer. Og her lyder konklusionen, at Nordeas foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og risikostyring simpelthen ikke er tilstrækkelige. Politianmeldelsen får flere af Folketingets partier til at tale om hårdere sanktioner mod de banker, der ikke holder sig inden for reglerne.

troels lund billede

»Vi er rent ud sagt rystede«

Blandt forligspartierne, der var med til at indgå den seneste bankpakke, melder både Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF sig i koret af kritikere, som mener, at hårdere straffe kan være vejen frem, hvis bankerne ikke formår at leve op til reglerne. Og det er ikke pæne ord, Nordea får med på vejen fra finansordførerne.

»Nordea-sagen er jo grotesk. Det er klart, at det her også er en sag, som bør føre til, at vi meget nøje overvejer, om myndighederne har de rette virkemidler,« siger Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokraterne.

»Vi har selv foreslået, at man hæver straffen for bankerne, hvis de er med til direkte eller indirekte at rådgive omkring anvendelse af skattely og hvidvask, så for os er Troels Lund Poulsens udmelding en åben dør. Han kan bare ringe, og så skal vi nok medvirke til at hæve straffen på det her område,« lyder det fra Benny Engelbrecht.

NORDEA-RESULTS/

Og han får opbakning fra finansordfører Martin Lidegaard fra Radikale Venstre.

»Vi er rent ud sagt rystede over, at så stor en spiller som Nordea ikke har mere styr på det her, end de har. Hvis ikke vi kan forvente, at store finansielle institutioner har orden i sagerne, så bliver vi jo nødt til at sikre, at det får en konsekvens, der kan mærkes, hvis de ikke overholder lovgivningen,« siger Martin Lidegaard.

Han tilføjer, at det beklageligvis »er nødvendigt at kigge på, om vi har de rigtige strafferammer på det her område, siden en så stor spiller som Nordea åbenbart ikke kan tage området alvorligt.«

Helt så hård i mælet er SFs finansordfører Jonas Dahl ikke, men han understreger, at »når bankerne – og i det her tilfælde Nordea – ikke kan finde ud af, hvad reglerne er, så er jeg sådan set helt åben for at stramme skruen og dermed også straffen.«

Berlingske har uden held forsøgt at få en kommentar fra henholdsvis Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.

Finansordfører Brian Mikkelsen (K) skriver dog i en SMS til Berlingske, at det må være op til Finanstilsynet som uafhængig myndighed at vurdere sagen, men at han »med stor interesse« vil følge den videre politiundersøgelse.

susanne

Rigide regler skader bankerne

På den baggrund tegner der sig et politisk flertal for hårdere straffe til de banker, der ikke formår at leve op til hvidvaskloven. Ifølge Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, bør politikerne imidlertid slå koldt vand i blodet i første omgang.

»Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at en af vores førerhunde – en af de allerstørste banker herhjemme – bliver anmeldt for det her, fordi det er et område, som har voldt de små banker stort besvær og kostet dem en masse penge,« siger Lars Krull.

Han advarer derfor om, at yderligere stramninger kan gøre reglerne så rigide, at det skader de mindre danske banker, der allerede har høje omkostninger i forbindelse med hvidvasklovens krav om egenkontrol.

»Derfor er politianmeldelsen det rigtige, for det er Nordea, der må rette ind,« siger Lars Krull.

Nordea

Svensk bøde på 40 millioner kroner

Det er slet ikke første gang, at Nordea har fået en begmand for ikke at overholde reglerne på hvidvaskområdet.

Sidste år bad det svenske finanstilsyn nemlig banken om at rette ind i forebyggelsen af hvidvask og tildelte samtidig Nordea en bøde svarende til godt 40 millioner danske kroner for ikke at overholde reglerne.

Dengang blev banken advaret mod, at en gentagelse ville føre til, at banken fik inddraget sin licens. I praksis ville det tvinge banken til at dreje nøglen om.

Hos bankernes brancheorganisation, Finansrådet, mener man ikke, at hårdere straffe er vejen frem, men understreger dog, at bankerne selvfølgelig skal leve op til lovgivningen.

»Jeg vil ikke udtale mig om konkrete sager. Men selvfølgelig skal bankerne overholde reglerne. Man skal bare huske, at hvidvaskloven er meget kompliceret, og at det er et område, som allerede får stor – og stadig større – opmærksomhed ude i de danske banker i dag. Men det er dog givet, at det også er et område, hvor vi kan blive bedre,« siger Kenneth Joensen, juridisk direktør i Finansrådet.

Nordea

Nordea: Vi er bekendt med manglerne

I en pressemeddelelse understreger Nordea-topchef Casper von Koskull, at banken »ikke kan acceptere mangler på noget område.« Han erkender samtidig, at der givetvis har været huller i Nordeas kontrolprocedurer, når det gælder hvidvask.

»Vi er bekendt med manglerne på hvidvaskområdet, og vi har i tæt dialog med myndighederne taget de fornødne skridt i den handlingsplan, vi lancerede sidste forår. Vi arbejder målrettet på at afhjælpe alle potentielle mangler,« siger koncernchef Casper von Koskull, der er CEO i Nordea, i pressemeddelelsen.

RB PLUS Chefer i Nordea havde penge i Panama

Af Finanstilsynets meddelelse fremgår det ikke, om der rent faktisk er blevet hvidvasket penge gennem Nordea.

Politianmeldelsen er ikke offentlig. Derfor er det ikke muligt at se, hvor grov en overtrædelse, Nordea er blevet anmeldt for, ligesom det heller ikke er muligt at komme med et konkret bud på en mulig strafferamme, forklarer Lars Krull fra Aalborg Universitet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen