Berlingske Business

Godt bankkøbmandskab i Næstved

diba bank
Sydbank har givet et stort bud på Diba Bank. Her filialen i Køge. Foto:

Godt købmandskab aftvinger respekt, men det er, hvad Diba Banks bestyrelse og ledelse har bedrevet.

For med et forventet salg til Sydbank til en overkurs på 110 pct., må man sige, at Diba er solgt godt. For buddet kommer, efter at kursen på aktien i forvejen er steget massivt. Hvis eller når salget går hjem, er en aktie, der i sommer kostede 26 kr., nu blevet 145 kr. værd. Det svarer til knap en seksdobling af aktiekursen.

Men også målt i forhold til Diba Banks indtjening er der tale om et mesterligt salg. For med undtagelse af 2011 har Diba år for år givet pæne to- og trecifrede millionunderskud siden 2008. Også bankens toplinje er blevet mindre.

 Diba Bank

Med det i baghovedet giver det ikke meget mening, at Sydbanks topchef nu lægger 478,5 millioner kroner for Diba. For ud fra en investeringsmæssig betragtning fra Sydbank om et afkast på f.eks. ti pct. om året hænger tallene ikke sammen i det nuværende økonomiske klima i hvert fald.

Men for Sydbank-direktør Karen Frøsig er der flere strategiske årsager til, at man overbød den anden mulige bejler Arbejdernes Landsbank. Med pænt meget endda, for Gert Jonassen fra Arbejdernes Landsbank var fra starten foran på point i forhold til Sydbank, da arbejderbanken kunne have sparet en millionomkostning til at konvertere Dibas IT-platform, da de to bruger samme IT-platform. Det skal Karen Frøsig også betale for.

pix.diba

Også det er med til at cementere, at budkrigen om Diba var afgørende at vinde for Karen Frøsig. For medarbejderne i Diba Bank er der dog næppe grund til at juble over at komme ind under Mor Frøsigs vinger. For allerede nu bebuder Sydbank hårde besparelser på 40 medarbejdere ud af i alt ca. 180 i Diba. Det er mere voldsomt end i det bud, som Arbejdernes Landsbank kom med.

Sydbank har til gengæld den fordel, at man kan samle aktiviteterne i Dibas store hovedsæde i Næstved, hvis man lukker ned for den Sydbank-afdeling, der sidder i BankTrelleborgs gamle hovedsæde.

12BUSKaren-Froesig.jpg

At opkøbet er strategisk vigtigt understreges også af Karen Frøsigs udtalelser i dagens avis. For nu kan Sydbank endelig med rette betegnes som en landsdækkende bank. Men det betyder ikke, at konsolideringen i dansk banksektor er forbi. Der er fortsat masser af banker, som vil nå til samme erkendelse som Diba-bestyrelsesformand Frank Møller Nielsen – at man hjælper aktionærerne bedst ved at indgå i en fusion i god tid og udviser stor tålmodighed i processen. Det er godt købmandskab.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen