Berlingske Business
17:42

Gode resultater sender Nets tættere på børsnotering

Nets
NETS adm. direktør Bo Nilsson. Foto:

Betalingsformidleren Nets, der både står bag Dankort, NemID og Betalingsservice, er rykket tættere på en børsnotering efter et godt årsregnskab.

Med en anslået børsværdi på 25 milliarder kroner bliver den kommende børsnotering af betalingsformidleren Nets kun overgået af de kommende børsnoteringer af DONG Energy og Nykredit. Derfor bliver børsplanerne i den Ballerup-baserede virksomhed fulgt med stor interesse.

Torsdag præsenterede Nets et solidt årsregnskab for 2015, og de fine økonomiske resultater betyder, at børsnoteringen rykker tættere på.

»Tingene er gået meget bedre og meget hurtigere, end vi havde regnet med. Det må vi erkende. Det er klart, at det ser vores ejere også på,« siger Nets’ topchef Bo Nilsson.

01BUSbonilsson-173231.jpg

I årsregnskabet fremgår det, at Nets’ forretning er vokset, så de samlede aktiver ligger på 14,2 milliarder kroner mod 11,1 milliarder kroner i 2014. Det skyldes primært Nets’ opkøb af virksomheder.

På den baggrund er driftsindtjeningen steget med 35 procent til 2,25 milliarder kroner i forhold til året før. Resultatet efter skat lander på 1,04 milliard kroner. Det er en stigning på 385 millioner kroner fra året før.

Nets blev købt af de to amerikanske kapitalfonde Advent og Bain i 2014 for 17 milliarder kroner. De har hyret de to storbanker Deutsche Bank og Morgan Stanley til at påbegynde arbejdet hen mod en børsnotering, som allerede kan ske i år.

Interview med Nets' nye CEO Bo Nilsson

Afkast til investorerne

»Alle typer investeringer og investorer skal have et afkast. Vores ejere betalte 17 milliarder kroner for virksomheden, hvor der er blevet investeret fire milliarder ud over det. Det er en stor investering, og det er klart, at de søger at få forrentet deres investering. Der er ikke taget nogen beslutning overhovedet, men man overvejer det selvfølgelig,« siger Bo Nilsson og tilføjer:

»Typisk vil man normalt se en børsintroduktion tre-fem år efter, at en fond er kommet ind som investor. Der er gået to år, så vi er stadig tidligt i fasen. Men faktum er, at det er gået bedre, og så kunne man måske også forestille sig, at det ville ske hurtigere, men der er ikke taget nogen beslutning.«

Du kan droppe pinkoden, når du handler

Henning N. Jensen, seniorpartner i Pluscon og ekspert i betalingsløsninger, peger i en kommentar på, at årsregnskabet indeholder flere »store overraskelser«.

»Regnskabet indikerer, at processen med effektiviseringer, kundeorientering, konsolidering og opkøb har givet en væsentlig accelerering i overskuddet. Meget tyder på, at det også er kommet som lidt af en overraskelse for kapitalfondene, hvor hurtigt »den strategiske rejse« fra bankstyret til markedsdreven organisation er gået, samt hvor store økonomiske kræfter, der har ligget gemt i Nets,« påpeger Henning N. Jensen og tilføjer:

»Om dette gode resultat i 2015 og udsigterne for 2016 har givet ejerne lyst til for eksempel at bringe Nets på børsen, står der intet om i årsrapporten, men der er næppe tvivl om, at hvis det skulle være tilfældet, så har kapitalfondene i hvert fald lyst til fortsat at være med på den videre udvikling og drage nytte af for eksempel deres store investering på blandt andet mobilbetalingsområdet.«

Nets

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen