Berlingske Business

Global slankekur truer

Global slankekur truer - 1

Den Internationale valutafond, IMF, er kommet til at spille en mere aktiv rolle under den aktuelle finanskrise og advarer om, at den økonomiske nedtur kan blive endnu mere alvorlig end tidligere skønnet. Hele kloden er i fare for at ryge ud i en recession.

En økonomisk krise af historiske dimensioner, tæt på at være den største og værste, som nogensinde er set. Det er, hvad Den Internationale Valutafond, IMF, frygter, at der er optræk til.

IMF justerede så sent som sidste efterår sine skøn for væksten i verdensøkonomien ned til tre procent i år, efter den var oppe på tæt ved fire procent i 2008 og fem procent i 2007. Men nu har IMF netop meldt ud, at der snart kommer nye nedjusteringer, og at udsigten på det sidste er blevet værre end tidligere skønnet – på trods af de markante økonomiske stimulanspakker og rentesænkninger, som stribevis af lande har gennemført.

USA, Japan, de 16 eurolande og Storbritannien menes allerede nu at være i recession med faldende velstand og negativ vækst. Men IMF frygter, at den globale økonomi som helhed er på vej mod økonomisk depression. Det vil i givet fald være første gang siden den omfattende verdenskrise i 1930erne, at det sker. De to værste år siden dengang har været 1982 og 1991, hvor verdensøkonomien kun voksede med 0,9 og 1,5 procent. Men direkte fald i den globale vækst er ikke set i mere end 75 år.

Økonomisk politimand
At disse budskaber kommer nu, sætter fokus på den nye og mere centrale rolle, som IMF er kommet til at spille under den aktuelle penge- og finanskrise. Flere nødlidende lande, der har været særlig hårdt ramt af krisen, har således gennem 2008 lånt store summer hos IMF, der har den tidligere franske finansminister Dominique Strauss-Kahn som topdirektør.

Det gælder Ukraine, Ungarn, Island og Pakistan. Men IMF har også skærpet sine analyser, overvågning og rådgivning af de 185 medlemslande under penge- og finanskrisen.

IMF blev oprettet på ruinerne af Anden Verdenskrig. Det skete for at sikre økonomisk stabilitet i efterkrigstiden. Det oprindelige mål med IMF var at sikre faste og stabile valutakurser. Men også at pålægge de enkelte medlemslande en vis disciplin i den økonomisk politik, så de ikke kom i økonomisk uføre.

Men gennem sin rolle som international långiver kom IMF til at optræde som lidt af en økonomisk politimand især over for de fattige udviklingslande, der ofte er blevet påtvunget reformer og økonomiske liberaliseringer til gengæld for lån.

Formelt er IMF en del af FN systemet, men reglen i FN om, at et land har én stemme, gælder imidlertid ikke. De enkelte lande har stemmeret efter deres indskud i IMF, og i vigtige beslutninger kræves 85 procent flertal, hvilket i realiteten giver USA vetoret, eftersom de har lidt over 16 procent af alle stemmer. I foråret 2008 blev der dog efter lange og seje forhandlinger aftalt et sæt nye spilleregler, som giver Kina, Indien, Brasilien, Korea, Tyrkiet og andre udviklingslande mere indflydelse i IMF-systemet. Danmark er også medlem af IMF-klubben og repræsenteret ved nationalbankdirektør Nils Bernstein, som har 0,75 procent af systemets samlede stemmer.

Det er denne internationale institution, der slår alarm over de udsigter, der lige nu er for verdensøkonomien. Præcist hvad IMF forstår ved en global recession er dog uklart.

Den normale definition på en recession er således to kvartaler i træk med negativ vækst. Men den definition kan ikke bruges på globalt plan, eftersom stribevis af udviklingslande sket ikke gør økonomiske vækst op på kvartaler, men kun på halve eller hele år. Samtidig er den økonomiske nedtur ikke fuldstændig synkron i alle lande, nogle er lidt foran andre lidt bagefter.

Vækst fra anden kant
Men kommer væksten ned under et par procent i verdensøkonomien, er det rimeligt at tale om global recession. Det vil i hvert fald være en vækst, der er betydeligt under det langsigtede og potentielt mulige. Samtidig vokser klodens befolkning lige nu med 1,2 procent om året, hvilket er den mindst mulige vækst, der er nødvendig, hvis den gennemsnitlige velstand per person ikke skal falde.

Værst og mest alvorlig er udviklingen i de store G7-lande, der omfatter USA, Japan, Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland og Italien. De vil formentlig få et fald i bruttonationalproduktet på mellem 0,5 til én procent i år, vurderer IMF, hvilket vil være den værste kollektive nedtur i tæt ved 80 år. De såkaldte »emerging markets« der blandt andet omfatter Kina, Indien, Brasilien, Rusland med videre, kan i bedste fald se frem til en vækst omkring tre til fire procent, hvilket også er en hård opbremsning, efter de flere år i træk er vokset med syv til otte procent. Men IMF har varslet, at man vil justere disse tal yderligere ned, og under alle omstændigheder er det første gang, at udviklingslandene kommer til at stå for 100 procent af verdens vækst.

IMF anbefaler, at der sættes kraftigt ind mod de dystre udsigter, og advarer mod, at forventninger til fremtiden hos forbrugerne kan blive så pessimistiske, at det af sig selv trækker økonomien ned i en meget dyb recession.

Usikkerheden
De peger på, at den nuværende krise er så kompleks og alvorlig, at der hersker usædvanlig høj grad af usikkerhed om almindelig økonomisk politik virker, som den plejer. Lavere skatter kan således meget vel tænkes at blive sparet op eller brugt til at nedbringe gæld med, fordi folk er nervøse for fremtiden.

Derfor opfordrer IMF til at bruge en blanding af flere forskellige tiltag, som også omfatter større offentlige investeringer i ny infratruktur, bedre understøttelse til arbejdsløse og øgede skattefradrag til for folk med små indkomster.

Det er nemlig her, at der er størst sikkerhed for, at ekstra penge bliver brugt med det samme. Mere velstillede personer har det derimod med at spare mere op, hvis de får flere penge mellem hænderne, når de er nervøse for fremtiden, og en krise af historiske dimensioner er sluppet løs.



»Den nuværende krise er så kompleks og alvorlig, at der hersker usædvanlig høj grad af usikkerhed, om almindelig økonomisk politik virker, som den plejer.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen