Berlingske Business

Gebyrerne redder Jyske Banks omsætning

Jyske Bank
Landets tredjestørste bank, Jyske Bank, har tirsdag morgen præsenteret årsregnskabet for 2017. Foto:

Landets tredjestørste bank har i 2017 haft fuldkommen stilstand i dens omsætning, og det er en markant fremgang i gebyrindtægterne, der sikrer den bedrift.

Det er gået overvældende godt i 2017 for Jyske Bank på især ét parameter. Gebyrerindtægterne sikrer således status quo i forhold til året før. Det viser årsregnskabet, som landets tredjestørste bank tirsdag morgen har præsenteret.

For mens bankens samlede indtægter lander på 8,6 mia. kroner og dermed nøjagtigt samme niveau som i 2016, så er nettegebyr- og provisionsindtægterne steget med 28 procent til to mia. kroner. Renteindtægterne er faldet med en procent til 5,7 mia. kroner, mens kursreguleringer og øvrige indtægter falder med henholdsvis 26 og 19 procent. Topchef Anders Dam fremhæver dog en fremgang inden for alle områder.

JyskeBank

»Jyske Bank opnåede et resultat før skat på 4.002 mio. kr. svarende til en egenkapitalforrentning på 12,4 procent. Resultatet er opnået på baggrund af fremgang i forretningsomfang inden for alle segmenter,« siger han i regnskabsmeddelelsen.

Stigende omkostninger

Omkostningerne i banken stiger med fem procent til 5,4 mia. kroner, men takket være en tilbageførsel på nedskrivningsfronten - i lighed med den tendens man har set hos de øvrige store banker - på 453 mio. kroner, stiger bundlinjen før skat altså med to procent til de førnævnte fire mia. kroner. Efter skat stiger resultatet med en procent til 3,1 mia. kroner, hvilket giver en egenkapitalforrentning på 9,7 procent.

Jyske Bank har haft markant succes at tilbyde attraktive bankboliglån - de såkaldte prioritetslån - og topchef Anders Dam har siden overtagelsen af BRFkredit for knap fire år siden haft en målsætning om at tilføre 80 mia. kroner til banken i disse lån. Et mål, der sidenhen blev opjusteret til 100 mia. kroner. I forbindelse med dagens regnskab meddeler banken, at man forventer at nå dette mål ved udgangen af februar. Og det er ikke kun på privatkundefronten, at målsætningerne nås.

Jyske Bank Anders Dam

»Væksten i udlån til erhvervsejendomme er 19,3 mia. kroner, og målsætningen om en vækst på 20 mia. kroner i løbet af fem år forventes realiseret i 1. halvår 2018 – ca. et år før forventet,« skriver banken i regnskabet.

Ved udgangen af 2017 var banken nået op på 96 mia. kroner mod 93 mia. kroner tre måneder tidligere.

Forventer vækst i år

Bestyrelsen i banken indstiller til et ordinært udbytte på 5,85 kroner pr. aktie ved generalforsamlingen i marts 2018. Dette var dog allerede meldt ud.

Tirsdag: 25BUSAnders-Dam-112805.jpg

For 2018 forventer banken, at højkonjunkturen fortsætter, og at udlånet til især erhvervskunderne stiger. Samtidig sætter man nye mål for de kommende tre års udvikling i bankens boligudlån

»Under forudsætning af fortsat stabil økonomisk vækst i Danmark er det koncernens ambition, at porteføljen af boliglån vokser med 20-25 mia. kroner og udlån til erhvervsejendomme med 15-20 mia. kroner i løbet af de kommende tre år. Målet er en samlet udlånsbalance på 350 mia. kroner i Jyske Realkredit,« skriver banken.

Jyske Bank fastholder sin målsætning om at levere en forrentning af den gennemsnitlige egenkapital på 8- 12 procent efter skat,  hvilket svarer til  et resultat efter skat på 2,6-3,8 mia. kroner i år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen