Berlingske Business
12:10Ny milliardbøde fra Vestager til Apple-partner

Gebyrer på boliglån stiger trods advarsel fra minister

09BUSboliger.jpg
Mens boligejerne de senere år har kunnet glæde sig over lave renter på boliglån, har de samtidig måttet affinde sig med, at realkreditinstitutterne har forhøjet priserne på at have et realkreditlån.?Foto: Simon Skipper

Realkreditinstitutterne tjener mere og mere på gebyrer på boliglån, selv om erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) flere gange har advaret sektoren om, at han vil gribe ind, hvis bidragssatserne fortsætter med stige.

Gentagne advarsler og løftede pegefingre fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) er ikke nok til, at realkreditinstitutterne stopper de kraftigt stigende indtægter på danskernes boliglån.

For mens renterne på boliglån nu er faldet så meget, at det er muligt at få et boliglån med negativ rente, stiger de gebyrer, som låntagerne betaler til realkreditinstitutterne for at have deres boliglån, også kaldet bidrag.

En opgørelse foretaget af Berlingske Research viser, at de fire store realkreditinstitutters indtægt på bidrag er steget kraftigt fra 2010 til 2014 – også langt mere, end institutternes stigning i udlån så at sige berettiger.

Minister vil se på de negative renter

Således er udlånet i Realkredit Danmark (RD) steget med seks procent på de fire år, mens bidragsindtægterne i samme periode er steget med 67 procent.

I Nykredit/Totalkredit er udlånet steget ti procent, mens bidragsindtægterne er steget 61 procent. Nordea Kredit har haft en stigning i udlånet på 20 procent og i bidragsindtægterne på hele 83 procent, mens BRFkredit endnu ikke har offentliggjort tal for 2014, men fra 2010 til 2013 er udlånet faldet to procent, mens bidragsindtægterne er steget otte procent.

Årsmøde Finansrådet

God rating sikrer lave renter

Realkreditinstitutterne siger, at det har været nødvendigt for dem at hæve priserne, fordi skærpede kapitalkrav tvinger dem til at holde mere kapital. Institutterne skal simpelthen bruge flere penge på at opretholde en god rating hos de internationale rating-bureauer, fordi kravene er øget. En god rating er nødvendig, for den betyder stor tillid til instituttet og er dermed med til at sikre lave renter på lånene.

»Prisen på de råvarer, vi skal bruge til at lave et realkreditlån, er blevet meget dyrere. For at man kan lave et realkreditlån, skal realkreditinstituttet stille sikkerhed for obligationerne. Vi har udstedt lån for lige godt 740 milliarder kroner. For at vi kan få en AAA-rating, skal vi stille en sikkerhed på over 70 milliarder kroner for de obligationer af RDs penge. Og prisen på de penge er højere i dag, end de var tidligere, plus at der skal bruges langt flere,« siger Carsten Nøddebo, direktør i RD.

Det har ført til, at realkreditinstitutterne gentagne gange over de seneste år har hævet priserne i form af bidragssatserne. På den baggrund har erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen flere gange advaret realkreditsektoren og sagt, at han holder øje med institutterne, og at de nok må tjene lidt flere penge, fordi der er kommet skærpede kapitalkrav, men at institutterne ikke skal tro, at de har carte blanche til at hæve priserne. Og nu kommer erhvervs- og vækstministeren med en ny advarsel.

Gentofte og Storkøbenhavn

Konkurrencen skal skærpes

Ministeren hæfter sig ved, at finanskoncernerne nu tilsyneladende har så meget kapital, at de i forbindelse med de nyligt aflagte årsregnskaber for 2014 har kunnet indstille til, at der skal betales milliarder i udbytte til aktionærerne.

»Som jeg også har sagt tidligere, er der ikke givet carte blanche til realkreditinstitutterne til at hæve bidragssatserne år efter år. Jeg holder derfor nøje øje med udviklingen i bidragssatserne. Og hvis realkreditinstitutterne nu er så solide, at de kan betale udbytte, forventer jeg, at det på sigt vil smitte af på deres gebyrer og bidragssatser,« siger Henrik Sass Larsen.

10BUSbolig.jpg

Men den ligning holder ikke, mener Carsten Nøddebo. Han siger, at af de 70 milliarder kroner, som ligger til sikkerhed for RDs realkreditobligationer, kommer omkring 46 milliarder kroner fra moderselskabet Danske Bank i form af aktiekapital, og de sidste har RD lånt andetsteds.

»Danske Banks aktionærer vil jo ikke stille de her mange milliarder kroner til rådighed gratis. De har en forventning om, at det bliver aflønnet på almindelige markedsvilkår, for ellers skal banken jo bruge pengene til noget andet, hvor de får en aflønning for det. Når vi udbetaler udbytte til banken, er det et udtryk for, at vi betaler for at få stillet de her 46 milliarder kroner til rådighed, og det vil vi også skulle gøre i årene fremadrettet,« siger Carsten Nøddebo.

Investorer skal have udbytte

Heller ikke Carsten Tirsbæk Madsen, administrerende direktør i BRFkredit, mener, at ministerens konklusion holder.

»Enhver, der investerer i en aktie, vil skulle have et afkast af den investering, ellers ville det være tåbeligt at gøre. Nogle gange får man indtryk af, at nogen synes, at realkreditforretning skal være en forretning, hvor man ikke må tjene penge, og hvor dem, der ejer en realkreditforretning, ikke må få udbytte. Det skurrer lidt i mine ører, når man tænker sådan, for tingene vil jo gå i stå, hvis en virksomhed ikke må tjene penge, for så vil dem, der investerer pengene, jo finde andre steder at gøre det,« siger han.

§Kan kritikken skyldes, at realkredit-institutterne alene begrunder de stigende bidragssatser med forhøjede kapitalkrav, og at det derfor ser mærkeligt ud for nogen, at dele af den kapital udbetales som udbytte?

»Jeg vil da ikke afvise, at nogen kan tænke sådan. Det kan du meget vel have en pointe i, men det ændrer ikke ved, at den, der har investeret i en virksomhed, skal have et afkast af sin investering,« siger Carsten Tirsbæk Madsen.

Henrik Sass Larsen advarer desuden om, at hvis realkreditinstitutterne ikke konkurrerer tilstrækkeligt, vil ministeren blande sig.

»Jeg tror på, at øget konkurrence kan bidrage til et nedadgående pres på bidragssatserne, hvilket vi også tidligere har set. Bankernes interesse for at udstede boliglån er i hvert fald et tegn på, at der er mere konkurrence på vej. Men skulle det ske, at realkreditinstitutterne ikke selv kan finde deres konkurrencegen frem, vil jeg gerne hjælpe dem på vej,« siger Henrik Sass Larsen.

Advarslen tages dog ikke så tungt i realkreditinstitutterne. Både fra Nykredit/Totalkredit, RD og BRFkredit lyder det, at der er rigelig konkurrence på markedet.

Carsten Nøddebo siger, at han ikke frygter indblanding fra ministeren, og Carsten Tirsbæk Madsen siger, at ministeren skal blande sig udenom og overlade det til markedskræfterne.

Ikke behov for indblanding

»Jeg mener absolut ikke, at der er behov for, at der er nogen, der blander sig. Jeg er ret sikker på, at det skal markedet nok sørge for. Vi er jo i min koncern i gang med at forsøge at flytte alle de kunder, som Jyske Bank tidligere har formidlet til Nykredit, og det gør vi blandt andet ved en lav pris, og det er da, hvad man kalder konkurrence,« siger Carsten Tirsbæk Madsen med henvisning til, at Jyske Bank sidste år købte BRFkredit og som følge deraf er blevet en direkte konkurrent til Nykredit/Totalkredit.

Ifølge BRF-direktøren kan det endda også blive nødvendigt at hæve priserne yderligere, i hvert fald på de mest risikofyldte lån som for eksempel et F1-lån med afdragsfrihed.

»Det bedste adfærdsregulerende instrument, vi har, er prisen. Og der er jo lige kommet en tilsynsdiamant (pejlemærker fra Finanstilsynet, red.), der medfører, at vi i henholdsvis 2018 og 2020 skal have en balancesammensætning, som ser ud på en bestemt måde. Og der er nogle produkter, som man er mindre vilde med fra myndighedernes side end andre. Historisk set er der sket en pris- differentiering på de korte variable og de lange fastforrentede, og man kan ikke afvise, at den forskel bliver større, hvis kunderne ikke flytter sig,« siger Carsten Tirsbæk Madsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen