Berlingske Business

Frøs springer i rødt

Adm dir for Frøs Herreds Sparekasse Kurt Jensen
Adm dir for Frøs Herreds Sparekasse Kurt Jensen Foto:

Nedskrivninger sendte i første halvdel af 2013 det lille sydjyske pengeinstitut Frøs Herreds Sparekasse i minus.

Den lille Frøs Herreds Sparekasse kom gennem første halvår med et underskud på 8,2 mio. kr. mod et overskud på 11,9 mio. kr. i halvåret 2012. Den negative udvikling skyldes først og fremmest at nedskrivningerne på økonomisk svage kunder i år er vokset med 19 mio. kr. til 57 mio.

"De forholdsvis store nedskrivninger på kunder handler om, at det stadig er ganske hårde tider for de små og mellemstore virksomheder samt detailhandlen. Landbruget har det også svært, og selv om erhvervet kun fylder 6 pct. i vores udlån, så har landbruget også sat sine spor i Frøs’ nedskrivninger denne gang,” siger sparekassens adm. direktør Kurt Jensen.

Han glæder sig til gengæld over, at sparekassen har god aktivitet og vokser både op ind- og udlånssiden.

I forhold til samme tidspunkt sidste år er indlånene i Frøs steget med 10 pct. til 4.465 mio. kr., mens udlånene er vokset med 3 pct. til 2.762 mio. kr. Sammenlignet med resten af landet er der tale om store stigninger, da gennemsnitstallene pr. 1. juni er minus 8 pct. på udlån og plus 1,4 pct. på indlån. Sparekassen har et solidt indlånsoverskud på 1,7 mia. kr., som betyder, at der for hver 100 kr., der står i Frøs, kun er lånt 62 kr. ud.

”I Frøs er vi tilfredse med udviklingen i ind- og udlån, som viser god aktivitet blandt nye og eksisterende kunder. Vi driver pengeinstitut i Syd- og Sønderjylland for den lokale befolkning, og de ved, at vi er der både i gode og dårlige tider for dem," siger Kurt Jensen.

Han ærgrer sig over, at den solide sparekasse skal belastes af de pengeinstitutter, der lige lovlig løse med udlånene op til finanskrisen. Frøs skal således betale 6 mio. kr. til indskydergarantifonden til støtte for nødlidende banker.

"Det ærgrer mig, at vi skal betale så mange penge for andre, som har været uforsigtige under højkonjunkturen. Desuden bliver vi uforholdsmæssigt hårdt straffet, fordi fordelingsnøglen hænger sammen med størrelsen på pengeinstituttets indlån. Vi har et solidt indlånsoverskud, og det bliver vi straffet for i den her forbindelse,” siger Kurt Jensen.



 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen