Berlingske Business

Frank Kristensen: Jeg husker ikke 2008

10BUSFrank-Kristensen.jpg
Den tidligere bankdirektør Frank Kristensen har ingen erindring om at have medvirket til kursmanipulation, men vil ikke afvise, at han kan have haft kendskab til det. Foto: Morten Stricker

Den tidligere direktør i Vestjysk Bank, Frank Kristensen, erindrer intet om kursmanipulation, men vil ikke afvise at være indblandet.

Den tidligere direktør i Vestjysk Bank, Frank Kristensen, der blev fyret i september 2012 efter en milliardnedskrivning i banken, kan ikke huske noget om en aftale med Sparekassen Himmerland.

Frank Kristensen er sigtet af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) også kendt som Bagmandspolitiet for sit ansvar for grov kursmanipulation, der blev begået i 2008, ved at Vestjysk Bank holdt Sparekassen Himmerlands aktiekurs kunstigt oppe med køb af aktier for omkring 1,1 millioner kroner.

Beløbsstørrelsen er ikke stor

»Jeg kan ikke kommentere det, for jeg har ikke erindring tilbage til 2008. Beløbsstørrelsen er jo heller ikke voldsom stor, så det ...,« siger Frank Kristensen med henvisning til, at handler på den størrelse typisk er gået uden om hans bord.

§Du har altså ikke været inde over den aftale, der ifølge sigtelsen har været med Sparekassen Himmerland?

»Det har jeg ingen erindring om. Det kan jeg ikke afvise. Men det er jo ikke en beløbsstørrelse, som jeg normalt bruger meget tid på. Nu må vi se, hvad der er. Men det kommer meget bag på mig det her.«

§Kan du bekræfte, at der har været aftaler mellem Vestjysk Bank og andre banker om at lægge købsordrer ind på hinandens aktier for at holde kursen oppe?

»Nej, det har der ikke. Jeg tror, at der må være tale om en misforståelse, for vi har hele tiden og altid haft en regel om, at det er markedet, der bestemmer kursen både på vores egen aktie og andres.«

§Dermed afviser du vel, at det kan være foregået med dit kendskab?

»Jeg kan jo ikke afvise, at ... Det ville være naturligt, at fondsfolkene omtalte det, men det er ikke noget, vi har haft store drøftelser om. Vi har i hvert fald ikke deltaget i det bevidst,« siger Frank Kristensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen