Berlingske Business

Forslag til bankpakke præsenteres torsdag

Erhvervsminister Lene Espersen er klar med forslag til bankpakke, når partierne mødes torsdag. Nationalbanken vurderer behov for 70 milliarder kroner.

Arbejdet med den storstilede hjælpepakke II til bankerne er nu så fremskredet, at erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) på torsdag vil præsentere partierne bag bankpakke I for en række konkrete forslag, der skal løse op for den aktuelle kreditklemme.

Meldingen fra Lene Espersen kommer efter, at Nationalbanken mandag i en ny rapport har vurderet, at en kapitaltilførsel på cirka 70 milliarder kroner til banksektoren vil sikre, at de finansielle institutioner vil kunne modstå kraftige økonomiske chok.

Ministeren siger i en kommentar, at hun er helt enig med Nationalbanken i, at der er behov for en række tiltag, som skal sikre, at virksomhederne og borgerne kan få adgang til finansiering af sunde projekter.

"Det er vigtigt for samfundet, at der fortsat kan lånes penge til projekter, der kan holde hjulene i gang. Jeg har derfor indkaldt partierne til forhandlinger allerede på torsdag, hvor vi skal drøfte en række forslag, der skal løse op på den kreditklemme, der er opstået. Men jeg ønsker af naturlige årsager ikke på nuværende tidspunkt at kommentere mulige løsninger nærmere," siger Lene Espersen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen