Berlingske Business

Forsikringsbranchens 'frække dreng' går efter 500.000 kunder

12busalkamand2.jpg
Jens Bærentsen vil med hjælp fra medarbejdere og analyseafdeling gå i offensiven for at få en halv million flere danske kunder. PR-foto

Alka er kendt som den uvorne og innovative dreng blandt forsikringsselskaberne.

De børsnoterede forsikringsselskaber kan godt begynde at ryste i bukserne. For nu lancerer en af branchens mest aggressive aktører Alka et vækstmål, som kan betyde priskrig og kamp om det lukrative forsikringsmarked for privatkunder.

For Alka-direktør Jens Bærentsen mener, at selskabet har potentiale til at blive en langt mere dominerende spiller på forsikringsmarkedet. Det skyldes først og fremmest, at selskabet efter eget udsagn og egne prisundersøgelser er et af de absolut billigste på markedet, men samtidig er Alka en af de aktører, som er bedst til at holde erstatningerne og omkostningerne nede.

forsikring

»Inspireret af dét medarbejderne siger til mig, kunne det være spændende, hvis vi i 2020 har 500.000 kunder svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 30.000 eller syv pct. Det er temmelig ambitiøst, men vi vil give det en chance.«

I forhold til Alkas hidtidige vækst og en rimeligt fastlåst kundemasse på forsikring er det en svær opgave. For sidste år voksede Alka med bare 15.000 kunder eller med fem pct. målt på forretningsomfang. Men for Jens Bærentsen er det et spørgsmål om, at forsikringskunderne skal lære at opsøge de selskaber, som giver de bedste priser:

»Det handler om at skabe gennemskuelighed på forsikringsmarkedet, og den vigtigste forudsætning for Alkas vækst er, at det lykkes os at vække forbrugerne af deres tornerosesøvn. De fleste lønmodtagere kan spare tusindvis af kroner ved at tjekke deres forsikringer og se, om de betaler den rigtige pris – vel at mærke uden at det går ud over dækninger eller service,« siger Alkas direktør ,Jens Bærentsen, som i forvejen er kendt for at drive et af de mest effektive forsikringsselskaber herhjemme. Ejerkredsen består af Arbejdernes Landsbank, fagbevægelsen og Folksam.

25BUSJoergen-Huno-Rasmussen.jpg

Det blev da også synligt i mandagens Berlingske Business, hvor Alka var det selskab, som giver mindst tilbage til kunderne i form af erstatninger, nemlig 66 pct. i 2014.

Alka har samtidig flere gange vist, at man er bedre til at tjene penge end de store selskaber, målt på forsikringsnøgletallet combined ratio, der i 2014 var på 84, hvilket svarer til et overskud på 16 pct. af kundernes præmieindbetalinger. Nordens største forsikringsselskab, Tryg, lå sidste år på næsten nøjagtig samme combined ratio, hvilket illustrerer, at det ikke nødvendigvis er mere omkostningseffektivt at være en stor aktør.

Derfor mener Jens Bærentsen ikke, at det bliver nødvendigt at sænke priserne markant for at nå målet, selv om der nu er flere nye aktører på markedet – og både Topdanmark og Alm. Brand bebuder priskrig.

aaa

»Når vi sælger en vare til 10 kr. kiloet, og konkurrenterne vil have 20 kr. for samme vare, så behøver vi altså ikke at sænke prisen yderligere.«

Modoffensiv fra Tryg

Tryg præsenterer den 18. marts en plan for sit repræsentantskab om at udbetale fem-otte pct. i årligt tilbagebetaling af årets overskud til kunderne, hvilket kan flytte markedsandele, da Tryg så bliver det eneste af de store nordiske selskaber, som giver en del af præmiepengene retur til kunderne i gode år. Men det ryster nu ikke Jens Bærentsen:

»Vi er i forvejen 20 pct. billigere end Tryg, så jeg kan ikke se, hvorfor det skal gøre en forskel, at de betaler otte pct. tilbage til kunderne.«

Jens Bærentsen giver ikke mange konkrete oplysninger om, hvordan han vil nå målet. Men et centralt punkt er Alkas datahåndtering, salg på internettet og brug af apps, ligesom selskabet har ansat flere analytikere og flere medarbejdere med kompetence inden for salg og avancerede kundeanalyser.

»Det kan godt være, at det lyder lidt fluffy, men svaret skal findes i vores brug af data, på vores priser og på at vi vil være det bedste selskab inden for forbrugerforsikring.«

billede biler

Ifølge Jens Bærentsen får Alka også rygvind fra ejerkredsen, som kræver tre pct. i årlig udbyttebetaling.

Hos sammenligningsguiden Comparo mener direktør Lars Lund-Nielsen, at Alka har gode chancer for succes. Det skyldes, at selskabet er det næstbilligste selskab blandt de selskaber, som ikke er for lukkede faggrupper som f.eks. lærere eller tjenestemænd.

»I vores prissammenligninger fremstår Alka som et meget konkurrencedygtigt selskab. Jeg er forundret over, at de store og dyre selskaber kan opretholde to tredjedele i markedsandele. Det burde være en nem opgave for Alka at kapre kunder.«

I en prisundersøgelse fra Comparo fremstår de største selskaber også som dyreste med Alm. Brand som en suveræn nummer sjok. Det er Alm. Brand dog ikke enig i.

ll

»Helt generelt ønsker vi i Alm. Brand at være konkurrencedygtige på både pris og dækning. Ikke kun på ét forsikringsprodukt som f.eks. bilen, men på kundens samlede forsikringspakke. Ved kun at søge på den billigste bilforsikring, får du ikke et retvisende billede af, hvor man får den bedste forsikringspakke. Derudover fremgår samlerabatter som vores plus- og dobbeltkunderabatter heller ikke i Comparos undersøgelse, og det kan have stor betydning for prisen,« siger privatdirektør i Alm. Brand Pia Holm Steffensen, der anbefaler, at kunderne bruger Forsikringsguiden.dk i stedet for Comparos sammenligningsguide.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen