Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Forsikrings-branchen dropper brug af GPS-sporing

billede gps sporing
Forsikringsbranchen har i mindst tre tilfælde siden 2010 sat skjult sporingsudstyr på en kundes bil, uden at kunden var klar over det. Foto:

Forsikringsbranchen vil ikke længere bruge skjult GPS-sporing af kundernes adfærd. Beslutningen er truffet, efter Finanstilsynet har kritiseret metoden.

Danske forsikringskunder kan fremover med ro i sindet køre rundt i deres biler uden frygt for, at forsikringsselskabet har sat en skjult GPS-sporeenhed under bilen for at overvåge kundens adfærd.

Således har branchen i fællesskab torsdag valgt at droppe den omstridte metode. Det skriver brancheorganisationen Forsikring & Pension på sin hjemmeside.

»Forsikring & Pension tager dette skridt for at sikre, at der ikke kan være tvivl om, at branchens undersøgelser af mistanker om forsikringssvindel sker på en ordentlig og hensynsfuld måde,« skriver brancheorganisationen.

Beslutningen kommer, efter Berlingske onsdag kunne fortælle, at branchen har tilladt GPS-sporing i sit eget kodeks for, hvilke metoder der er acceptable at bruge ved undersøgelse af mistanke om forsikringssvindel.

Tirsdag: Forsikringsselskaber

Berlingske kunne også fortælle, at branchen har brugt metoden i minimum tre tilfælde siden 2010, og at Finanstilsynet i et udkast til en større rapport kritiserer branchen for dets accept af brugen af GPS-sporing.

Ifølge Finanstilsynet strider GPS-sporing imod bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, som forsikringsselskaber er forpligtet til at overholde.

»Imidlertid er det Finanstilsynets vurdering, at anvendelsen af skjult sporingsudstyr til brug for efterforskning ikke er foreneligt med kravet i § 3 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, som tilsiger, at selskaberne skal handle loyalt og redeligt over for deres kunder. Dette skyldes bl.a., at en sådan overvågning har en særdeles indgribende karakter og indebærer en nærliggende risiko for, at der indsamles data, som ikke er relevante for efterforskningen,« skriver Finanstilsynet i rapporten, der endnu ikke er endelig og offentliggjort.

På baggrund af Berlingskes omtale udtalte flere politikere, at der skal sættes en stopper for forsikringsbranchens brug af den skjulte GPS-overvågning.

Hans Kristian Skibby

lars

»Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det her er lovligt. Og det mener vi ikke, at det skal være. At man som forsikringsselskab i skjul og uden at orientere den pågældende sætter GPS-udstyr på den pågældende. Derfor vil vi bede ministeren om en redegørelse for retstilstanden på dette område og opfordre ham til at få ændret det,« udtalte tidligere justitsminister Morten Bødskov (S), der er vikarierende erhvervsordfører.

Finanstilsynet henstiller i rapporten i øvrigt til, at forsikringsbranchen ændrer sit kodeks, så det er i overensstemmelse med Finanstilsynets konklusioner.

Ifølge Forsikring & Pension har denne for godt en måned siden oplyst Finanstilsynet om, at organisationen ville tage kodekset op til overvejelse.

Jens christian hansen

»Forsikring & Pension skrev allerede den 3. november 2015 til Finanstilsynet, at branchen ville tage sit kodeks op til revision. Det er nu sket på et bestyrelsesmøde den 3. december 2015. Her blev det besluttet, at branchens medlemmer ikke længere anvender GPS-sporing til at undersøge mistanke om forsikringssvindel. GPS-sporing bruges i forvejen ekstremt sjældent,« skriver F&P på sin hjemmeside.

F&P fortæller videre, at forsikringsselskaberne har pligt til at undersøge begrundet mistanke om svindel, og at der  opdages svindel på skadesforsikringsområdet for omkring en halv milliard kroner om året, mens det skønnede omfang er langt større.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen