Berlingske Business

Forsikringen på 25 millioner forslår som en skrædder i helvede

Topfolk i rigsmandsbank afkræves 400 millioner
Østre Landsrets dom over de tre tidligere Capinordic Bank-folk, stifter og bestyrelsesmedlem Lasse Lindblad, bestyrelsesformand Claus Ørskov og bankdirektør Henrik Juul (foto) nævner på en af de allersidste af dommen, at der forelå en forsikring på 25 millioner kroner. Foto:

Capinordic Banks ansvarsforsikring på 25 millioner kroner rækker langtfra til at betale den erstatning på over 90 millioner kroner, som den krakkede rigmandsbanks tidligere ledelse er idømt.

En ansvarsforsikring på bare 25 millioner kroner var, hvad den nu krakkede rigmandsbank Capinordic Bank havde sørget for til direktion og bestyrelse. Med et erstatningskrav på over 90 millioner kroner, hvortil kommer procesrenter på 30-40 millioner kroner samt omkostninger til egne og modpartens advokater, forslår forsikringen som en skrædder i helvede.

Topfolk i rigsmandsbank afkræves 400 millioner

Østre Landsrets dom over de tre tidligere Capinordic Bank-folk, stifter og bestyrelsesmedlem Lasse Lindblad, bestyrelsesformand Claus Ørskov og bankdirektør Henrik Juul nævner på en af de allersidste af dommens 1.330 sider, at der forelå en forsikring på 25 millioner kroner. De tre erstatningsdømte havde bedt om lempelse eller bortfald af erstatningskravene, men landsretten skriver, at der ikke er grundlag for at nedsætte erstatningen, fordi de sagsøgte ikke har oplyst om deres økonomiske forhold.

To bor til leje – en bor i udsigtsvilla

Af offentligt tilgængelige oplysninger fremgår det, at både Claus Ørskov og Henrik Juul bor til leje i det indre København. Lasse Lindblad, derimod, bor sammen med Merete Lindblad i Ålsgårde nord for Helsingør i en udsigtsvilla, som er vurderet til 8,4 millioner kroner. Noget tyder på, at han ligesom nogle tidligere medlemmer af ledelsen i Roskilde Bank har benyttet »konefinten« og flyttet værdier over i ægtefællens navn. Frem til 2012 ejede hustruen kun halvdelen af parrets villa, men de forløbne tre år har hun stået som enejer, idet hun overtog den for 3,8 millioner kroner i 2012.

Claus Ørskov er advokat og har en række bestyrelsesposter i blandt andre mindre fonde, mens Henrik Juul, siden han forlod direktørposten hos Capinordic Bank, har været ekstern lektor på CBS og ansat i konsulentvirksomheden Forca.

15BUSPix1-Morten-Samuelsson.jpg

Hvis Finansiel Stabilitet skal forsøge at kradse de mange millioner kroner ind – Capinordic-folkene hælder til at anke erstatningsdommen til Højesteret, mens statens oprydningsselskab ikke har gjort sin stilling op – må interessen samle sig om Lasse Lindblad og hans vidt forgrenede forretninger. Men hvor meget, han selv ejer, er uvist, da han er karrig med at give oplysinger om ejerforhold til Erhvervsstyrelsen.

Lindblad driver tre koncerner

Lindblad har i alt tre koncerner. Den 25 år gamle DKA-koncern, som gennem tiden har huset et hav af datterselskaber inden for biotek, ejendomme samt sol og vind. DKA-koncernen er imidlertid ikke, hvad den har været. Før finanskrisens rasen, bogførte Lindblad værdier for over 400 millioner kroner i DKA Consult, men siden er det gået tilbage, og i 2014 udgjorde egenkapitalen knap 100 millioner kroner.

Revisoren gjorde dog ved regnskabs­afslutningen opmærksom på, at selskabets fortsatte drift er afhængig af, at det løbende kan fremskaffe likviditet, ligesom revisoren også skriver, at DKA Consult ikke har betalt selskabsskat til tiden. DKA Consult investerer i dag i noterede og ikke-noterede aktier inden for udvikling af lægemidler og yder konsulentassistance inden for finans og management.

10BUSCapinordic.jpg

Lasse Lindblad er også administrerende direktør i en nyere koncern, nemlig Finansmanagement, som er stiftet af Merete Lindblad i 2010, og hvor hun indtil sidste år var direktør. Selskabet driver investeringsaktivitet. Finansmanagement tjente masser af penge i 2012 og 2013, men tabte stort i 2014, hvor bundlinjen lød på en minus på 33 millioner kroner. Egenkapitalen er 64 millioner kroner, hvilket er 35 procent mindre end året før.

Lindblads tredje og nyeste koncern er Biopharma Holding, som ejer selskaber, der udvikler nye lægemidler ved at anvende eksisterende og godkendte lægemidler til behandling af nye sygdomme.

Morten Samuelsson

Biopharma Holding bogfører værdier for ikke mindre end 334 millioner kroner, men i udviklingsselskaber er det altid et spørgsmål, hvor sikre de værdier nu også er. Ifølge årsregnskabet er værdierne baseret på en ekstern, uafhængig vurdering af nutidsværdien af et forventet cash flow, som selskabets lægemiddelkandidater forventes at kunne generere. Biopharma er stiftet i 2013 af DKA Consult og Finansmanagement.

Lasse Lindblad har afvist at kommentere oplysningerne i denne artikel.

TV: Nyt kapitel i straffesag mod topfolk i Capinordic

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen