Berlingske Business

Foreningen Nykredit får ny direktør forud for børsplaner

Foreningen Nykredit henter ny direktør i Finansrådet
Louise Mogensen. ARKIVFOTO 2013. Foto:

Den 43-årige Louise Mogensen, der er vicedirektør i Finansrådet, skal stå i spidsen for Foreningen Nykredit.

København: Foreningen Nykredit får 1. august ny direktør, og det bliver den 43-årige Louise Mogensen, der kommer til at sætte sig i direktørstolen.

Det oplyser foreningen, der ejer langt hovedparten af Nykredit-koncernen og er foreningen bag realkreditgiganterne Nykredit og Totalkredit.

Formand for Foreningen Nykredit Nina Smith glæder sig over, at Louise Mogensen, der kommer fra en stilling som vicedirektør i Finansrådet, har sagt ja til jobbet.

Nykredit henter tidligere Nordea-boss til toppost

»Jeg betragter det som en stor gevinst, at vi har kunnet tiltrække Louise, der er en super kompetent kvinde. Jeg er sikker på, at Louise netop har det, der skal til for i det daglige at stå i spidsen for de store forandringer, foreningen skal igennem de kommende år,« siger Nina Smith i en pressemeddelelse.

Foreningen Nykredit har cirka 350.000 boligejere som medlemmer. I foråret blev foreningen massivt kritiseret for at være for usynlig og for svær at adskille fra koncernen.

Det står derfor på den kommende direktørs liste over arbejdsopgaver at give foreningen en selvstændig profil.

Yderligere er der planer om en børsnotering, som Louise Mogensen således skal stå i spidsen for.

Kunder har mistet tilliden til Nykredit Venstrefløj vil forbyde

Louise Mogensen er uddannet cand.polit. og har før Finansrådet været ansat som kontorchef i det finansielle område i Erhvervs- og Vækstministeriet efter en periode i Danmarks Nationalbank. Selv kalder hun jobskiftet en "spændende udfordring".

»Det er en stor og spændende udfordring at være med til at styrke Foreningen Nykredit og forbedre dialogen med de mange medlemmer, « siger hun i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen