Berlingske Business

Forbund: Yderligere 1500-2000 fyringer på vej i Danske Bank

BM
Danske Bank fyrer 250 medarbejdere. Siden 2008 er mere end 3.500 stillinger nedlagt i Danske Bank. Foto:

250 medarbejdere er blevet fyret i Danske Bank i dag, og Finansforbundet frygter, at yderligere op mod 2.000 medarbejdere vil blive fyret i løbet af 2014.

Dagens fyring af 250 medarbejdere er ingenting, i forhold til hvad Danske Bank kommer til at fyre i 2014. Det mener forbundet for de finansansatte, Finansforbundet.

"Nu har de jo meldt ud, at der skal spares 1 mia. kr. i 2014, så det er vel yderligere 1500-2000 arbejdspladser i Danske Bank, der skal væk," siger Kent Petersen, formand i Finansforbundet.

Hvad bygger du det på? 

"Hvis man skal omregne en mia. kr. og dividere med gennemsnitsomkostningen til en medarbejder, så bliver det en 1600-1700 medarbejdere. Og indtil videre må vi jo konstatere, at den væsentligste tilgang til omkostningsbesparelser i den finansielle sektor og i Danske Bank har været arbejdspladser," siger Kent Petersen.

Medarbejderne i Danske Bank lever under meget hårde vilkår, mener Finansforbundet. Forbundets formand kalder dagens fyringsrunde på 250 mand for uforsvarligt.

"Danske Bank drejer nu endnu engang på et håndtag, som ellers har været mere end i bund i lang tid efterhånden i hele sektoren. Det er naturligvis først og fremmest beklageligt for de mennesker, der rammes –  både de fyrede og de tilbageværende kolleger. Trivslen har meget trange kår i banken, og det er uforsvarligt, at man nu øger presset yderligere," siger Kent Petersen i en meddelelse.

En trivselsmåling foretaget af Finansforbundet i foråret 2013 viste, at 18 pct. af medarbejderne i banken lider af helbredstruende stress, mens 40 pct frygter for deres job. Også personaleforeningen i Danske Bank forudser, at fyringsrunden vil øge presset yderligere.

"Afskedigelserne i Danske Bank er et hårdt slag – både for de medarbejdere, der får en opsigelse, men også for dem der bliver tilbage. Der er absolut ikke tale om, at man skærer overflødigt fedt fra, og man skærer heller ikke ind til benet længere – nu skærer man altså i benet," siger tillidsmand Steen Lund Olsen, formand for Danske Kreds, og fortsætter:

"Selv om der primært afskediges blandt de medarbejdere, der ikke har direkte kundekontakt , bliver det sværere for banken at levere den gode kundeoplevelse. Den bidrager man altså til, uanset om man er i direkte kontakt med kunderne eller ej."

Vil ramme kunderne

Forbundsformand Kent Petersen mener, at dagens fyringsrunde strider i mod de meldinger, der er kommet fra dag ét af fra den nye adm. direktør, Thomas Borgen, om at kunderne skal i fokus.

Selvom fyringerne primært rammer de ikke kundevendte medarbejdere, vil fyringerne alligevel kunne mærkes af kunderne, mener Kent Petersen.

"Thomas Borgen har fra sin tiltrædelse gjort klart, at bankens kunder skal i fokus. Det skal de, men det kræver selvsagt, at medarbejderne har mulighed for at levere servicen - både dem, der direkte møder kunderne og dem, der arbejder bag linjerne for at stille de nødvendige systemer til rådighed. Jeg er bange for, at det vil kunne mærkes både i og uden for banken, at der nu skæres yderligere," siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen