Berlingske Business

Fondsbørs ser på mystisk kursstigning

asdf
De massive kursstigninger på Torm-aktierne skal kigges efter i sømmene af Fondsbørsen Foto:

Spekulationer. Aktierne i rederiet Torm steg torsdag næsten 18 pct. uden egentlige nyheder om selskabet – i går fortsatte den vilde stigning.

Fondsbørsen kan være på vej til at undersøge en mystisk kursstigning i Torm torsdag eftermiddag. Det skete dagen inden, at Berlingske Business skrev om, at bankerne bag rederiet undersøger mulighederne for at sælge rederiet.

»Vi har bemærket den kraftige kursstigning i Torm torsdag. Generelt undersøger vi altid, hvad der kan forklare en markant kursændring, men jeg kan ikke kommentere på konkrete sager,« siger Jakob Kaule, der er chef for markedsovervågning hos Nasdaq OMX, fondsbørsen i København.

Shippingaktien fortsatte fredag yderligere knap 25 procent op til kurs 2,00 efter at være begyndt dagen med en stigning på næsten 35 procent.

»Torm er en aktie, som hopper meget op og ned med pressehistorier,« siger Jacob Pedersen, analytiker i Sydbank.

Han peger på, at de finansielle udfordringer, som Torm kæmper med, har fået mange til at spekulere flittigt i aktien.

»Det er en aktie, som er mål for handlere, der gerne vil have en hurtig gevinst. Det kan man sagtens få i Torm, men man kan bestemt også få det modsatte,« siger Jacob Pedersen.

Torsdagens største købere

Berlingske Business skrev i går, at Danske Bank og Nordea, der er blandt de største storaktionærer i Torm, har sonderet mulighederne for et salg til kapitalfonde i løbet af foråret. Det er sket på møder i New York.

Selv om oplysningerne i artiklen først blev kendt bredt i fredagens avis, begyndte Torm-aktien at stige ud på eftermiddagen torsdag. Her var det Sydbanks og Saxo Banks handelsafdelinger, der var blandt de største købere.

Torm kom i alvorlige økonomiske problemer, efter at shippingmarkederne faldt, da den økonomiske krise brød ud. Rederiet havde i årene op til krisen betalt store udbytter til aktionærerne og kunne ikke håndtere gælden, der nåede ti milliarder kroner.

I efteråret 2012 lykkedes det at blive enige om en plan, hvor bankerne overtog 90 pct. af rederiet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen