Berlingske Business
08:18Grønt Europa i vente

Før regnskabet: Vær afventende med Danske Bank-aktien

Før regnskabet: Vær afventende med Danske Bank-aktien - 1
Foto:

Danske Banks overskud forbliver underdrejet et par år endnu. Først i 2011 er der atter udsigt til to-cifrede milliardoverskud, vurderer analytikerne. Langt de fleste anbefaler, at investorerne hverken sælger eller køber aktien lige nu.

Der kommer til at gå nogle år, før Danske Bank atter får et overskud på bundlinien, som det er værd at tale om.

I morgen kommer banken med halvårsregnskab, men først i 2011 venter analytikere, der følger aktien, at tiden med de enorme overskud vender tilbage.

Tilbage i 2007 nåede bankens overskud næsten 20 milliarder kroner. Sidste år barberede finanskrisen det ned til 2,3 milliarder kroner og i år ventes det at lande på 1,7 milliarder kroner. Det fremgår af de konsensus-estimater, som Danske Bank får indsamlet til bankens hjemmeside.

Analytikerne forudser, at overskuddet forbliver nede omkring en milliard kroner i 2010, men i 2011 går det så stærkt opad. Her stiller analytikerne et overskud på lige over 11 milliarder kroner i udsigt.

Hold fast i aktien
Det bedste råd fra analytikerne lige nu er hverken at sælge eller købe aktien, men derimod at holde fast i den beholdning, man nu engang må have.

Af de 15 analytikere har ni den neutrale hold-anbefaling af aktien. Tre anbefaler køb i stærkere eller svagere grad og andre tre sælg i stærkere eller svagere grad.

Efter en halvanden times handel mandag blev aktien handlet i kurs 114,25, hvilket var godt en procent lavere end fredagens lukkekurs. Aktien er stadig den, der er steget allermest på det danske aktiemarked siden begyndelsen af marts, hvor stemningen på de internationale aktiemarkeder vendte.

Stor uenighed om andet kvartal
Analytikernes anbefalinger er typisk til investorer med en længere tidshorisont end kort, så det er ikke nødvendigvis en hold-anbefaling, investorerne bør følge, hvis de vil spekulere i halvårsregnskabet i morgen.

Umiddelbart er der basis for spekulation, for analytikerne er langt fra enige om, hvordan Danske Bank har klaret sig i årets andet kvartal.

Gennemsnittet af deres estimater siger et nulresultat før skat, men spredningen er stor. Den mest pessimistiske analytiker forudser et underskud på 3,6 milliarder kroner og den mest optimistiske et overskud på 2,8 milliarder kroner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen