Berlingske Business

Flere sager om kurssvindel på vej

11BUSVestjysk-Bank.jpg
I direkte forlængelse af sigtelsen mod Vestjysk Bank lufter ledelsen fra den tidligere Bonusbanken nu muligheden for et privat søgsmål mod Vestjysk Bank for at have fusket med aktiekursen. Foto: Claus Fisker

Der er nye sigtelser om grov kursmanipulation på vej mod to jyske banker, lyder det fra Bagmandspolitiet (SØIK). Vestjysk Bank kan også blive centrum for privat søgsmål.

Der er flere sager i vente mod banker, der mistænkes for at have hjulpet hinanden med at manipulere aktiekurserne. Sådan lyder det fra vicestatsadvokat Hans Fogtdal fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), efter at Vestjysk Bank tirsdag blev den femte bank, der sigtes for kurssvindel.

samtale beskåret

I 2010 var Morsø Sparekasse og Sparekassen Kronjylland involveret i sager, mens EBH Bank og Sparekassen Himmerland blev dømt tidligere i år.

»Derudover har vi to andre sager, som også vedrører kursmanipulation i bankbranchen. Jeg vil ikke sige, hvilke banker det er – jeg vil blot sige, at det er jyske banker.«

Det har tidligere været fremme, at SØIK har mere på vej, men denne seneste udmelding kommer, efter at både Vestjysk Bank og Sparekassen Himmerland har meldt ud, at de er sigtet for kursmanipulation. Disse to seneste sigtelser er nøje kædet sammen med dommen fra EBH-sagen, som idømte bankdirektørerne for EBH Bank og Sparekassen Himmerland hver fem måneders ubetinget fængsel i marts.

I EBH-domsudskriftet er Vestjysk Bank nævnt i mailkorrespondencer og telefonoptagelser, hvor bankfolk indbyrdes aftaler at holde hinandens aktiekurser oppe. Det er ydermere interessant, at Sparbank også nævnes i udskrifterne fra EBH-dommen, som Berlingske Business er i besiddelse af.

I Spar Nord, der sidste år købte Sparbank og derfor vil være part i en eventuel sag, har pressechef Leif Lind Simonsen ikke hørt om, at der er noget på vej:

»Vi har ikke fantasi til at forestille os, at Sparbank skulle være involveret.«

Anløben moral

Også Hans Fogtdal fra SØIK afviser, at Sparbank er en af de aktuelle sager, som er på bedding. Men han sætter spørgsmålstegn ved bankernes moral i de år:

»At så mange jyske banker er blevet anmeldt for kursmanipulation – særligt i relation til deres egne aktier – eller har indgået aftaler med andre banker virker ganske påfaldende, og det kan godt rejse spørgsmål om moralen i den her periode.«

Hans Fogtdal oplyser, at strafferammen for denne type sager for nylig er udvidet fra fire til seks års fængsel. Det viser noget om, hvor stor alvor man ser på denne type af sager med.

»Når banker indgår denne form for aftaler med hinanden, er det i sagens natur ganske alvorligt. Der er jo en lang række sager i Højesteret, der viser, at selv små kursmanipulationer skal give ubetinget fængsel. Derfor anser vi også det her for ganske alvorlige sager.«

I direkte forlængelse af sigtelsen mod Vestjysk Bank lufter ledelsen fra den tidligere Bonusbanken nu muligheden for et privat søgsmål mod Vestjysk Bank for at have fusket med aktiekursen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen