Berlingske Business

Finne tager posten som Nordens mægtigste finansmand

CASPER VON KOSKULL
Overskrift
Casper von Koskull (54) kom til Nordea i 2010, og skal nu være koncerndirektør,  Foto:
nordea
Overskrift
Casper von Koskull (54) kom til Nordea i 2010 som leder af Wholesale Banking og medlem af koncernledelsen.

Så er der slut med danske Christian Clausen i toppen af Nordea. Hans afløser bliver den karismatiske finne Casper von Koskull

Det er en karismatisk og globalt orienteret topchef, som bliver ny nummer et i Nordens største bank, Nordea.

Det sker fra 1. november, hvor 60-årige Christian Clausen forlader banken efter at have været ansat i banken siden 2005. Han får dog en rådgivende rolle indtil udgangen af 2016, hvor han forlader banken.

Som Berlingske Business afslørede den 17. juni, havde Nordeas bestyrelse med Björn Wahlroos i spidsen hyret headhunter-firmaet Egon Zehnder til at finde afløseren. Men det endte altså med en intern kandidat til jobbet.

 

Casper von Koskull (54) kom til Nordea i 2010 som leder af Wholesale Banking og medlem af koncernledelsen. Inden da havde han en lang karriere i den internationale bankverden i Frankfurt, New York og London, senest som managing director og partner i Goldman Sachs. En stærk international profil, som begår sig hjemmevant og med charme til Nordeas præsentationer.

Danskerne forlader dog ikke helt toppen af Nordea, for danske Torsten Hagen Jørgensen 50 bliver samtidig COO i banken.

»Jeg vil gerne takke Christian Clausen for hans uvurderlige bidrag til at gøre Nordea til en stor, succesrig international bank. Hans lederskab, kundefokus og internationale udsyn er enestående i banksektoren. Jeg har sat stor pris på vores samarbejde de seneste fire år, og jeg er meget glad for, at Christian vil acceptere at blive indstillet til bestyrelsen for Sampo, Nordeas største aktionær. Jeg respekterer hans beslutning om at fratræde som koncernchef nu, og jeg ønsker ham alt det bedste i næste fase af hans aktive karriere,« siger Björn Wahlroos, formand for Nordeas bestyrelse.

Udnævnelserne er sket efter en grundig proces ledet af bestyrelsen, oplyser banken i en børsmeddelelse.

»Med udnævnelsen af Casper von Koskull og Torsten Hagen Jørgensen får Nordea det ideelle team til at sikre en succesfuld ledelse af Nordea fremover. De kombinerer relationsbankerfaring og operationel ekspertise i verdensklasse,« siger Björn Wahlroos.

Også den nye topchef, som ligesom formanden Björn Wahlroos er kendt for at være mangemillionær, er tilfreds:

»Vi glæder os til at fortsætte arbejdet med at skabe fremtidens relationsbank. Vi vil fastholde vores stærke kundefokus og det vigtige fokus på compliance samt på forenklingen af vores processer i samarbejde med vores kolleger i hele banken som ét Nordea-team,« siger Casper von Koskull.

Nordea er ellers midt i en kolossal digital omvæltning med fokus på forenkling af it-processer - en opgave som Christian Clausen i høj grad har dedikeret sig til.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen