Berlingske Business
17:31Business Live lukker for i dag - på gensyn i morgen

Finanstilsynet med »usædvanlig hård kritik« af bankerne efter Panama-læk

Undersøgelsen fra Finanstilsynet omfatter otte danske banker.
Arkivfoto. Foto:

Finanstilsynets dom over de danske banker efter det såkaldte Panama-læk er benhård: Reglerne er brudt, og bankledelserne har slet ikke haft fokus på hvidvaskloven. Usædvanlig skarp tone, mener ekspert.

En stribe danske banker har i årevis ført alt for ringe kontrol med, om de bliver misbrugt af kriminelle, der vil hvidvaske penge fra illegale aktiviteter. Og dét i en grad, så visse banker direkte har brudt hvidvaskreglerne.

Det konkluderer Finanstilsynet i en redegørelse af otte bankers rolle i forbindelse med de såkaldte Panama Papers, hvor millioner af bank- og selskabsdata fra skattelyet Panama blev lækket. Dataene viste bl.a., hvordan bankkunder fik hjælp af danske banker til at indrette sig i skattely.

Ikke styr på kunder

Rapporten konkluderer bl.a., at ledelserne i flere af de otte undersøgte banker »ikke har haft tilstrækkeligt fokus på at sikre, at hvidvaskreglerne bliver overholdt i forbindelse med sådanne kunder.«

Nassau, Bahamas

Ifølge Finanstilsynet har bankerne bl.a. forsømt at kontrollere mistænkelige kunder tilstrækkeligt:

»Finanstilsynet kan på baggrund af de indsendte oplysninger konstatere, at der i visse tilfælde ikke er sket den undersøgelse af disse kunder, som hvidvaskloven kræver. Bankerne har således ikke fremvist tilstrækkelig dokumentation for, at formålet med kundernes forretningsmæssige baggrund for at åbne en konto er blevet tilstrækkeligt vurderet,« skriver tilsynet.

Usædvanlig skarp kritik

I en pressemeddelelse kalder Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) det »utilfredsstillende, at en række banker i klar strid med lovgivningen tilsyneladende har risikeret at medvirke til hvidvask.«

International chef og skatteekspert hos organisationen Oxfam Ibis, Lars Koch, er overrasket over den hårde tone fra tilsynet:

»Der er tale om usædvanlig skarp kritik af bankerne. Det her udstiller endnu engang bankernes manglende evne til at rette ind efter hvidvaskreglerne på trods af, at debatten har stået på i mange år efterhånden,« siger han.

Panama papirene SWITZERLAND-PANAMA-TAX-ARREST

Hvidvaskreglerne er skrappe: De siger bl.a. at bankerne skal have helt styr på egne kunder – er der eksempelvis tale om et skattelyselskab, skal banken have dokumentation for, hvilken fysisk person der i sidste ende ejer selskabet. Banken skal desuden have overblik over kundens forretningsmodel, så eventuelle mistænkelige transaktioner bliver opdaget – det kan være usædvanligt store pengebeløb, eller pengebeløb fra banker eller lande, hvor risikoen for hvidvask er stor.

Men hvidvaskreglerne har ikke fyldt meget i de undersøgte banker, konstaterer Finanstilsynet:

»På baggrund af de indkomne svar er det Finanstilsynets overordnede vurdering, at bankerne i vidt omfang ikke har haft det nødvendige fokus på at overholde hvidvaskreglerne,« skriver tilsynet.

Banken opdagede ikke mistænkelige kunder

Tilsynet skriver også, at bankernes interne revisions- og kontrolafdelinger »overordnet set ikke har foretaget kontrol af, om bankernes kunder anvender konti til skatteunddragelsesformål,« på trods af at bankerne ellers over for omverdenen fremhæver, at de gør en stor indsats på området.

RB PLUS Skat bruger Panama-papirerne mod skattesnyd

Bankerne havde »ikke overblik over omfanget af kunder med selskabskonstruktioner, som i sig selv gav anledning til mistanke om risiko for hvidvask,« skriver tilsynet.

Som et konkret eksempel nævnes i redegørelsen en anonymiseret bank, der i kølvandet på Panama-sagen blev bedt om at aflevere en foreløbig redegørelse om de udenlandske kunder med tråde til Panama eller det implicerede advokatfirma, Mossack Fonseca. Efterfølgende gennemgik banken de udenlandske kunder endnu en gang, og ved denne anden gennemgang dukkede pludselig en række konti op, som banken tilsyneladende ikke havde lokaliseret ved den første besvarelse til tilsynet.

»Banken måtte konstatere, at den har haft en række kunder med tilknytning til Mossack Fonseca, uden at banken havde de fornødne oplysninger om kunderne til at kunne leve op til hvidvasklovens krav om kundekendskab,« skriver tilsynet, der retter skytset mod bankledelserne:

Nødgaard

»Det efterlader det indtryk, at hvidvaskområdet og dets betydning ikke har været tilstrækkeligt forankret i ledelserne og dermed ikke er blevet tilstrækkeligt prioriteret i den daglige drift,« skriver Finanstilsynet, der dog også påpeger, at det overordnet ser ud til at gå i den rigtige retning:

»Antallet af kunder med bankforretninger, der kan anvendes som led i skatteunddragelse, er faldet over den 10-års periode, som undersøgelsen vedrører,« skriver tilsynet.

Minister: Nye initiativer

I en pressemeddelelse siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), at han vil drøfte »konkrete initiativer« med bankerne:

»Finanstilsynets redegørelse viser, at bankernes ledelse ikke har haft tilstrækkeligt fokus på at sikre, at hvidvaskreglerne bliver overholdt. Det er afgørende, at de øverste ledelsesniveauer i bankerne er bevidste om deres rolle og ansvar på hvidvaskområdet, og det er utilfredsstillende, at en række banker i klar strid med lovgivningen tilsyneladende har risikeret at medvirke til hvidvask. Jeg mener derfor, at der er behov for initiativer, der har fokus på skærpet ledelsesansvar,« siger ministeren.

DF flydtkjær billede

Socialdemokraternes skatteordfører Jesper Petersen vil sætte hårdere ind over for bankerne:

»Socialdemokratiet vil gerne øge ansvarliggørelsen af både banker og den branche af rådgivere, der tjener penge på at sætte de sindrige konstruktioner op, som får penge til at komme ud af myndighedernes søgelys. Eksempelvis i form af hårdere sanktioner og øgede åbenhedskrav,« siger han.

Lars Koch fra Oxfam Ibis forventer, at ministeren vil arbejde for hårdere straffe til banker, der bryder hvidvaskreglerne. Desuden bør bankerne pålægges at føre endnu skrappere kontrol med kunderne og deres transaktioner.

»Men vigtigst er det, at der bliver arbejdet for skrappere regler på EU-niveau. Og her bør Danmark gå forrest,« siger Lars Koch.

Ifølge ministeriet viser undersøgelsen fra tilsynet ikke nye lovbrud, og de banker, der har overtrådt hvidvasklovens bestemmelser, er allerede blevet politianmeldt.

»Vi kan blive bedre«

I bankernes organisation Finans Danmark – tidligere Finansrådet – fremhæver juridisk direktør Kenneth Joensen, at bankerne med tiden har nedbragt antallet af kunder, der kan mistænkes for skatteunddragelse.

»Når det så er sagt, så erkender vi, at vi kan blive bedre - blandt andet til at følge reglerne om kend-din-kunde. Derfor er vores budskab også, at vi naturligvis er rede til at indgå i en konstruktiv drøftelse med Finanstilsynet om nye og skrappere hvidvaskregler,« siger han.

Vi har hørt bankerne sige igen og igen, at der er kommet styr på tingene. Og alligevel dukker nye sager som Panama Papers op af og til. Kan du forstå, hvis folk har svært ved at tro på bankerne?

»Ja, og jeg anerkender, at der er en bevisbyrde, som bankerne skal løfte. Men jeg må igen bare understrege, at der er sket utroligt meget ude i bankerne på det her område. Man har styrket kontrollen betydeligt.«

Kan du garantere, at der ikke dukker nye kompromitterende data op om et halvt år?

»Det må du spørge bankerne om. Men jeg kan i hvert fald garantere, at bankerne på hvidvaskområdet er et helt andet sted end for et par år siden.«

»Hvidvask« betyder ifølge hvidvaskloven, at en person eller et selskab uberettiget modtager eller skaffer sig selv eller andre del i et økonomisk udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse. Tilsvarende anses det også for hvidvask, hvis man efterfølgende medvirker til at sikre det økonomiske udbytte fra en strafbar lovovertrædelse ved at skjule eller opbevare udbyttet.

Sagen om Panama-papirerne rullede i medier verden over sidste år. Lækagen fra en anonym person indeholdt over 11 millioner dokumenter, der bl.a. viste, hvordan statsledere og sportsstjerner indrettede sig i skattely for at nedbringe deres skattebetaling. Desuden viste dokumenterne, hvordan globale banker – herunder Nordea – aktivt assisterede kunderne med at oprette skattelyselskaber via kontakt til det lokale advokatfirma Mossack Fonseca.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen