Berlingske Business
08:18Grønt Europa i vente

Finanstilsynet kan sætte banker i offentlig gabestok

Finanstilsynet kan sætte banker i offentlig gabestok - 1
»Vi har gentagne eksempler på institutter, der ikke har rettet ind, når vi er kommet med en henstilling,« siger direktør i Finanstilsynet, Ulrik Nødgaard. Han får nu flere penge og beføjelser i kampen for at holde bankerne i ørerne. Foto:

Finanstilsynet er ineffektivt, og bankerne gør ikke, som det siger. Derfor får tilsynet flere ressourcer med den nye bankpakke og lov til at hænge bankerne ud i offentligheden.

Politikerne føler, at Finanstilsynet er til grin, så med den nye bankpakke giver de tilsynet en pose penge samt retten til at sætte genstridige banker i den offentlige gabestok. Ofte har bankerne lyttet med det halve øre, når tilsynet har påtalt deres lidt for store velvilje til at påtage sig risiko.

»Vi har gentagne eksempler på institutter, der ikke har rettet ind, når vi er kommet med en henstilling,« siger direktør i Finanstilsynet, Ulrik Nødgaard.

Tilsynet kan have påtalt, at en bank har en markant større vækst i sine udlån end andre banker, men straks tilsynet er ude af døren, har banken rask væk lånt videre ud til højre og venstre.

»Hvis et institut for eksempel har høj udlånsvækst i forhold til andre institutter, er det relevant for kunder og aktionærer at få kendskab til det. Der kan naturligvis stadig være fortrolige oplysninger, som vi skal tage hensyn til, men generelt vil vi være mere åbne om de henstillinger, institutterne får fra os. Vi håber på, at det i sig selv vil få en disciplinerende effekt,« fortæller Ulrik Nødgaard.

Politikerne rejser i aftalen om pakken direkte kritik af bankernes manglende samarbejdsvilje og konstaterer, at tilsynet burde være mere effektivt.

»Det må imidlertid konstateres, at effekten af Finanstilsynets henstillinger ikke i alle tilfælde har haft den fornødne effekt. Flere redskaber og stærkere indgrebsmuligheder skal derfor gøre tilsynet mere effektivt,« står der i aftalen.

Granskning af solvens
Med pakken følger en permanent årlig ekstrabevilling på 15 mio. kr. til Finanstilsynet. De er øremærket en årlig gennemgang af alle bankers og sparekassers – på nær de allermindstes – individuelle solvensbehov. Det er et tal, der afspejler, hvor mange penge banken mindst skal have liggende på kistebunden som sikkerhed for de risici, den har påtaget sig.

»Der er lagt op til, at vi skal tættere på bankerne, og det vil vi komme. Vi har ikke et ønske om at drive bank, så vi skal finde en balancegang, hvor vi får bedre føling med den enkelte bank, men vi skal bestemt ikke ind og styre de enkelte udlån, siger Ulrik Nødgaard.

Eksperterne finder det fornuftigt, at politikerne strammer op på tilsynet med banker nu. De påpeger dog, at tilsynet kan få nok så mange penge uden at kunne hindre nye kriser.

»Man kan dårligt sige, at det ikke vil være fornuftigt at styrke Finanstilsynet. Det har helt klart en vanskelig opgave, og spørgsmålet er, om flere ressourcer løser alle problemer. Det gør det næppe,« siger professor ved Syddansk Universitet, Christen Sørensen.

»Det vigtigste er at skabe et incitament til, at institutterne kontrollerer sig selv. Bankens øverste ledelse må simpelthen gå, hvis ikke den følger tilsynets henstillinger. Tilsynet skal ikke bare have flere ressourcer, det skal også have flere beføjelser,« fortsætter han.

Ansvar hos bestyrelsen
I sidste ende ligger ansvaret for bankens ve og vel hos bestyrelsen, og det må politikerne aldrig glemme.

»Der er meget, der taler for en yderligere styrkelse af Finanstilsynet. Frygten er, at man går så langt, at tilsynet kommer ind og styrer banken, og det indebærer ansvar, så det er en hårfin balancegang, man skal finde,« siger juraprofessor ved Københavns Universitet, Jesper Lau Hansen.

Han vurderer, at der ikke nødvendigvis er behov for store lovændringer, da finanskrisen i sig selv får bankernes bestyrelser til at tænke sig om en ekstra gang, før de atter slår ud med hånden.

»En krise som denne har typisk den effekt, at den fører til selvransagelse i bestyrelserne. Nogle overlever ikke, men de, der gør, er blevet klogere,« siger Jesper Lau Hansen.

Ud over de 15 millioner kroner fik Finanstilsynet 10 millioner i ekstrabevilling med den første bankpakke.

»Nu skal vi have ansat og oplært flere medarbejdere. Det er i sig selv en stor opgave, men jeg venter, at det vil bringe os rigtig langt,« siger Ulrik Nødgaard.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen