Berlingske Business

Finanstilsynet: Flere banker kan være på vej i problemer

Noedgaard_Business
Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard advarer om, at flere banker kan komme i alvorlige problemer inden for det næste år til halvandet. Foto:

Problematiske udlån for 50 milliarder kroner er under skærpet tilsyn af Finanstilsynet, der advarer om, at flere banker kan komme i solvensproblemer.

Efter Sparekassens Lollands konkurs fredag fører Finanstilsynet fortsat skærpet tilsyn med bankudlån for 50 milliarder kroner, og direktør Ulrik Nødgaard advarer om, at flere banker kan løbe ind i solvensproblemer inden for 12 til 18 måneder, skriver Jyllands-Posten.

- Vores bedste bud lyder nu på, at det er 2,7 procent af de samlede bankudlån, som er i fare for at løbe ind i solvensproblemer inden for 12 til 18 måneder, siger Ulrik Nødgaard til avisen.

Det afhænger dog af to ting ifølge direktøren.

- For det første handler det om den generelle udvikling i samfundsøkonomien – tidernes gunst, om du vil. Og for det andet spiller udviklingen i de specifikke engagementer også en rolle for, hvordan det går banken, siger han til Jyllands-Posten.

Avisen har fået bankanalytiker Steffen Torwitz fra Bankinfo til at lave en opgørelse over, hvilke banker der lå i farezonen ved udgangen af tredje kvartal af 2012. Den viser, at Totalbanken, Vestjysk Bank, Danske Andelskassers Bank og Sparekassen Faaborg målt på solvensoverdækning var de mest udsatte banker med en overdækning på mellem 2 og godt 3 procent.

Solvensoverdækningen er den kapital, en bank kan bruge til eventuelle nye nedskrivninger, og til sammenligning havde Sparekassen Lolland i samme periode en overdækning på 1,3 procent, mens Ringkjøbing Landbobank og Kreditbanken lå i toppen med 13,9 og 12 procent.

Opgørelsen bekymrer ikke direktøren for Totalbanken trods en placering som den mest udsatte efter Sparekassen Lollands fald. Banken har øget egenkapitalen siden opgørelsesdatoen.

- Vi har gennemført en kapitaludvidelse, som gav os 73 millioner kroner. Det øger vores kapitaloverdækning til mellem 4 og 5 procent. Samtidig er vores udlånsportefølje gennemgået ganske nøje af Finanstilsynet tre gange inden for kort tid, så vi sover helt roligt om natten nu, siger Ivan Mølgaard Sløk, adm. direktør i Totalbanken til Jyllands-Posten.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen