Berlingske Business
17:42

Finanstilsynet: Finanskæmper forsømmer at levere lønoplysninger

løn

De store finansvirksomheder mangler at levere nogle af de påbudte oplysninger om chefernes lønninger, viser en undersøgelse fra Finanstilsynet. Nu tænker tilsynet over, om der skal skrides ind.

Flere af de store finanskoncerner forsømmer at fortælle omverdenen alt om chefernes lønninger. Det konkluderer Finanstilsynet i en undersøgelse, der netop er gennemført i de 17 største finansielle virksomheder i landet.

Dermed overtræder de på dette punkt en række krav til oplysninger i årsrapporten vedrørende aflønning af ledelserne. Finanstilsynet har ifølge kontorchef Louise Buchter endnu ikke besluttet, om der på baggrund af rapporten kommer såkaldte tilsynsreaktioner, der kan udmøntes som for eksempel påbud eller påtaler

lønposen

Manglerne i de undersøgte årsrapporter vedrører først og fremmest chefer, der kun har fungeret i ledelsen i en del af regnskabsåret. Tilsynet har konstateret, at virksomheder i nogle tilfælde kun oplyser lønnen frem til fratrædelsen og ikke det efterfølgende vederlag i en periode, hvor vedkommende er fritstillet.

»En del af de undersøgte virksomheder undlader endvidere at angive lønoplysninger for ledelsesmedlemmer med navns nævnelse,« skriver Finanstilsynet videre i sin konklusion på undersøgelsen.

Den konstaterer desuden, at oplysninger om fratrædelsesgodtgørelser og diverse goder til medlemmer af ledelsen håndteres forskelligt blandt de undersøgte virksomheder, ligesom en del af de undersøgte virksomheder ikke betaler særskilt bestyrelseshonorar til bestyrelsesmedlemmer, der samtidig bestrider en direktørpost i samme koncern.

Ruth Porat

Finanstilsynet vil have samtlige udbetalinger og goder til ledere medregnet.

»Det er Finanstilsynets opfattelse, at samtlige goder, der tilkommer direktions- og bestyrelsesmedlemmer som følge af deres tilknytning til den finansielle virksomhed, er relevante at medtage i opgørelsen af det samlede vederlag, der offentliggøres, idet værdien af sådanne goder er med til at afspejle, hvordan den pågældende finansielle virksomhed samlet set aflønner dets ledelsesmedlemmer,« hedder det i undersøgelsen.

Og reglerne om oplysningerne skyldes, at omverdenen har krav på nøjagtige oplysninger, påpeger tilsynet.

»Bestemmelsen har til formål at sikre, at virksomhedens interessenter får et indblik i, hvordan virksomheden aflønner de personer, der står for virksomhedens daglige ledelse, og de personer, der har det overordnede ansvar for virksomheden og dennes overlevelse på længere sigt,« skriver tilsynet.

I Finansrådet anerkender juridisk direktør Kennth Joensen, at de formelle krav i nogle tilfælde ikke er overholdt.

»I forhold til de formelle krav kan vi stadig blive bedre, og det skal vi selvfølgelig blive. Jeg tror ikke, det er nødvendigt med en branchereaktion – en rapport som denne vil have en oplysende effekt for sektoren, så man får det sidste med og bliver i stand til at opfylde kravene,« siger han.

kåre

Kenneth Joensen glæder sig over et enkelt punkt i rapporten angående manglende separat aflønning af en direktørs bestyrelsesarbejde i den samme koncern. Det forklares med, at en separat løn for bestyrelsesarbejdet ikke skal være et incitament, hvilket tilsynet kalder et sundt princip.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen