Berlingske Business

Finansrådet fyrer direktør

horwitz
Finansrådets direktør Jørgen Horwitz stopper. Foto:

Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz stopper efter 13 år på posten. Det sker efter at bestyrelsen har vurderet, at der er brug for nye kræfter.

Bankverdenens ansigt udadtil under finanskrisen, Jørgen A. Horwitz forlader sin stilling som direktør for Finansrådet ved udgangen af juni 2015.

Det sker efter at bestyrelsen har vurderet, at »det vil være hensigtsmæssigt at sammensætte et nyt ledelsesteam, som kan tegne Finansrådet i de kommende år«, hedder det i en pressemeddelelse med henvisning til at afslutningen af den finansielle krise og de opgaver, Finansrådet nu står over for.

På den baggrund er der indgået en fratrædelsesaftale med Jørgen Horwitz.

»Jeg har respekt for, at bestyrelsen på nuværende tidspunkt har vurderet, hvorledes Finansrådet skal være repræsenteret i fremtiden og ønsker organisationen alt det bedste fremover. Jeg vil naturligvis stå til rådighed i en overgangsperiode, så det sikres, at de mange initiativer, der er i gang, kan drives videre af en ny ledelse,« siger Jørgen A. Horwitz i pressemeddelelsen.

Horwitz kom til FInansrådet som direktør i 2002, hvor han afløste den konservative toppolitiker Lars Barfoed. Han fortsætter som direktør til udgangen af juni måned og varetager indtil da den daglige ledelse af bankernes brancheorganisation sammen med vicedirektrø Louis Mogensen.

»Jeg har haft 13 gode og meget spændende år, hvor jeg, sammen med de mange dygtige medarbejdere i Finansrådet, har søgt at varetage sektorens interesser i en periode præget af digital omvæltning, meget ny regulering og ikke mindst den største finansielle krise i nyere tid,« siger Jørgen A. Horwitz i pressemeddelelsen, hvor han også får pæne ord med på vejen fra Finansrådets formand Tonny Thierry Andersen.

»Jørgen har leveret en dygtig og dedikeret indsats og stået i spidsen for sektoren i en meget vanskelig periode med mange udfordringer. På bestyrelsens vegne vil jeg gerne anerkende og takke for den indsats, han har gjort for at videreudvikle Finansrådet. På det personlige plan vil jeg også gerne takke for samarbejdet i min tid som formand, og jeg ønsker ham god vind i hans videre færd,« siger Tonny Thierry Andersen.

Finansrådets går nu i gang med at finde en ny direktør.

»Nu sætter vi gang i en søgeproces, der ser på både interne såvel som eksterne kandidater. Finansrådet er et vigtigt talerør og samarbejdsforum for sektoren, og derfor er det afgørende, at vi finder den rette kandidat,« siger Tonny Thierry Andersen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen