Berlingske Business

Finansrådet advarer mod dansk enegang

Brian Mikkelsen og Benny Engelbrecht
Erhvervsordfører for Socialdemokraterne Benny Engelbrecht afviser at lette på den strammere danske lov. Foto:

EU lægger op til, at der skal loft over bankfolkenes bonus alene på baggrund af niveauet for deres løn. Det er et problem, mener Finansrådet.

Danmark skal ikke endnu en gang gå enegang, når det gælder loft over bonus til bankcheferne, lyder advarslen fra Finansrådet.

BARCLAYS/

Den kommer, fordi EU næste år indfører et nyt direktiv, der foreskriver, at medlemmerne af bankernes direktioner samt ledende medarbejdere kun må få en bonus, der svarer til én gang deres løn. Direktivet kommer til at gælde fra først i det nye år.

Her i landet er der allerede den slags regler. I forbindelse med Bankpakke 2, der kom i 2009, blev det indført, at direktionerne i bankerne højst må få en bonus, der er lig halvdelen af deres faste løn. Det skete for at undgå, at direktionen eller bestyrelsen tager en for høj risiko i jagten på at score en stor bonus.

De danske regler er således strammere end EU lægger op til, men det danske loft på 50 pct. gælder ikke for andre risikotagere i bankerne end direktører og bestyrelsesmedlemmer.

Kontorchef i Finansrådet Helene Grønfeldt understreger, at direktivet naturligt nok skal overholdes, men hun fremhæver, at EU vil have loft over medarbejdernes bonus alene på baggrund af den enkeltes løn. Det er et problem, fordi høj løn ikke er ensbetydende med, at vedkommende tager en risiko på vegne af banken.

Med EUs direktiv kan der komme loft over bonusordningerne til børsmæglere og andre i bankernes handelsafdelinger. Men det er medarbejdere, som handler udelukkende på vegne af kunderne og ikke banken.

»Direktivet fra EU vil fratage virksomhederne muligheden for at fastsætte en bonus frit. Det afgørende må være, om den enkelte tager en risiko for banken og ikke, hvor høj en løn vedkommende får. Det er vigtigt at få en tolkning af, hvem der arbejder med risiko,« siger Helene Grønfeldt, der gerne så, at de danske regler blev lempet i forbindelse med indførelsen af EU-direktivet, så bonus til topdirektørerne i de danske banker bliver ensrettet med de øvrige EU-lande.

Vil ikke slække

Direktivet fra EU skal også ses i lyset af en helt ny rapport fra The European Banking Authority, EBA, der viser hvor mange bankfolk, som tjener mere end en mio. euro svarende til 7,5 mio. kr. om året. I Danmark drejer det sig om 33 ansatte.

Erhvervsordfører for Socialdemokraterne Benny Engelbrecht afviser at lette på den strammere danske lov.

»Vi skal ikke slække på de danske krav. De gælder kun for topposterne og bestyrelserne. I forhold til det nye direktiv er spørgsmålet, hvordan vi skal fortolke begrebet ledende medarbejdere, som de kommende regler skal gælde for,« siger Benny Engelbrecht, der understreger, at han endnu ikke har svaret på det spørgsmål og vil høre på, hvad organisationer har at sige på det område. Han mener samtidig, at de danske regler, der kræver, at direktionens lønninger skal stå i årsrapporten, har en mere disciplinerende effekt over for bankerne end direktivet fra EU.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen