Berlingske Business

Finansminister giver EU-kommissær spareforslag

sss
Kristian Jensen (V) har fredag præsenteret budgetkommissær Günther Oettinger for en række spareforslag. Foto:

Det forslag til fremtidigt budget for EU, som EU-Kommissionen har lagt frem, er alt for højt, mener Danmark.

Derfor har finansminister Kristian Jensen (V) fredag præsenteret budgetkommissær Günther Oettinger for en række spareforslag.

Anledningen er, at Oettinger besøger Danmark, hvor han både møder finansministeren og Folketingets Europaudvalg.

Forslagene fra dansk side udgør ifølge Kristian Jensen "en fuldt finansieret plan for, hvordan EU's budget kan reduceres, uden at det går ud over fælles grænsekontrol, forskning og sikkerhedssamarbejdet".

Danmark ønsker nemlig ikke at betale mere til EU's budget, sådan som EU-Kommissionen har lagt op til.

- Det er klart, at der kommer til at mangle nogle penge, når Storbritannien forlader unionen. Det er vi sådan set klar til at betale lidt ekstra til, siger Jensen.

- Men udfordringen er, at kommissionen øger budgettet på en række områder, hvor vi ikke mener, at den burde øge budgettet. Samtidig lader den være med at skære ned, der hvor der er plads til at skære ned.

Han peger på, at EU's udgifter til landbrugsstøtte er faldet. Det bør den blive ved med, hvis det står til Danmark. Samtidig mener den danske regering, at EU bør bruge færre penge på de såkaldte strukturfonde.

De går til at støtte forskellige udviklingsprojekter, særligt i EU's mindre velstillede egne.

Der går dog en rum tid, før man vil få at se, om finansministerens indsats for at begrænse EU's budget bærer frugt.

- Når vi kommer frem til sommeren 2020, får vi en afklaring af, hvordan budgettet skal være, siger Kristian Jensen.

- Det er en proces, der kommer til at tage rigtig lang tid. Men det er vigtigt, at vi får startet ud med det samme.

Danmark betaler i dag en procent af bruttonationalindkomsten (bni) til EU's budget, oplyser finansministeren. Og står det til ham, skal det altså helst blive ved med at være på det niveau.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen