Berlingske Business

Finansmand vil købe gammel skibsbank af Mærsk

12BUSArveprins-Knud-ms.jpg
Skibskreditfonden blev oprettet i 1961 for at støtte den maritime industri, herunder skibsværfterne, som dengang beskæftigede mange tusinde medarbejdere. Et af de større var Helsingør Skibsværft, der i 1963 søsatte DSB-færgen »Arveprins Knud«, som sejlede på ruten Halsskov-Knudshoved indtil Storebæltsbroens åbning i 1998. Foto: Hakon Nielsen

Den gamle skibsfinansieringsvirksomhed, Danmarks Skibskredit, er sat til salg af ejerne, som bl.a. tæller A.P. Møller - Mærsk og Danske Bank. Den velhavende, danske finansmand Christian Dyvig nævnes som en mulig køber af selskabet, der anslås at koste tre-fire milliarder kroner.

Virkeligheden er løbet fra den 54 år gamle finansieringsvirksomhed, Danmarks Skibskredit. Derfor vil den spredte ejerkreds af med virksomheden, erfarer Berlingske.

Arbejdet er i fuld gang i kulissen. Både et salg og en børsnotering overvejes. Men ejerne foretrækker et salg, da det vil kunne føres ud i livet hurtigere. Og salgsprocessen er da også så fremskreden, at et salg kan være en realitet inden sommerferien, siger kilder til Berlingske.

Rederi

Danmarks Skibskredit var tidligere kendt under navnet Skibskreditfonden. Ejerne tæller bl.a. A.P. Møller - Mærsk, Danske Bank, Nordea samt Nationalbanken, og her har det gennem flere år været diskuteret, om selskabet kunne sælges.

Finansieringsvirksomheden blev oprettet i 1961 med det formål at støtte den maritime industri og skibsbyggeri i Danmark, men da der ikke længere findes en særlig stor værftsindustri i Danmark, har Danmarks Skibs­kredit ikke længere samme berettigelse for de danske banker og rederier.

Berlingske erfarer, at der stiles efter en salgspris på samlet tre-fire milliarder kroner. Egenkapitalen i Danmarks Skibskredit er godt nok hele 11 milliarder kroner.

Men en stor del af de penge er bundet i Den Danske Maritime Fond, som også ejer en del af skibskreditten, og det vil formentlig kræve en lovændring at få del i den pengekasse.

Diskussionerne om et frasalg førte allerede for et par år siden bl.a. til købsinteresse fra kinesiske købere, uden at der dog kom mere ud af det.

Langt i salgsprocessen

Ifølge Berlingskes oplysninger er der blevet sat gevaldigt fart på salgsplanerne i løbet af det seneste års tid.

»Skibskreditfonden er meget langt i en salgsproces og kunne godt nå at blive solgt inden sommerferien,« siger en kilde med kendskab til salgsprocessen.

Bestyrelsesformand Peter Lybecker har sammen med den øvrige bestyrelse hyret corporate finance-eksperter i Danske Bank og Nordea til at køre en salgsproces.

BRITAIN-ECONOMY-MARITIME-TRANSPORTATION

Lybecker meddeler gennem Nordeas presseafdeling, at hverken han eller Nordea ønsker at kommentere Berlingskes oplysninger.

Flere centrale kilder siger til Berlingske, at den velhavende finansmand Christian Dyvig er en mulig køber af hele eller en del af Danmarks Skibskredit.

Dyvig har før vist, at han ikke er afskrækket fra tanken om at købe lidt skæve aktiver, som det for eksempel var tilfældet, da han i 2010 sammen med bl.a. PFA og ATP var med til at købe FIH af den islandske stat, som havde sat sig på banken, efter at den havde en nærdøds­oplevelse under finanskrisen.

Dyvig er tidligere dansk chef for den store nordiske kapitalfond Nordic Capital, hvor han bl.a. har tjent en formue på fondens ejerskab af redningsvirksomheden Falck. Derudover er han hovedejer af legeredskabsvirksomheden Kompan og har for nylig købt den kriseramte arbejdstøjsproducent Kwintet, som står bag mærket Kansas.

vae

Christian Dyvig, der i øvrigt også lige har startet en rådgivingsbank i Danmark, er ikke vendt tilbage på Berlingskes oplysninger om hans interesse for at købe Danmarks Skibskredit.

Tavse interessenter

Heller ikke hos A.P. Møller - Mærsk, Danske Bank og Nationalbanken ønsker man at kommentere Berlingskes oplysninger om den fortrolige og fremskredne salgproces.

Nationalbanken har tidligere sagt, at bankens aktier kunne komme til salg. I efteråret sidste år signalerede nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen meget kraftigt, ifølge mediet Finanswatch, at Nationalbankens aktier i skibskreditten stod over for et salg. Hugo Frey Jensen var på det tidspunkt også medlem af bestyrelsen i Danmarks Skibs­kredit.

fas

Salgsplanerne for skibskreditselskabet ligger helt i tråd med den generelle oprydning i de danske bankers fællesejede selskaber, som har stået på i de senere år.

Især de store banker, Danske Bank og Nordea, er interesseret i at få solgt ud af den gamle portefølje af delejede selskabet for hver især at fokusere på deres egne forretninger. Det førte sidste år til megasalget af Dankort-ejeren Nets for 17 milliarder kroner til kapitalfondene Advent og Bain. Udover Danmarks Skibskredit arbejder bankerne også på at finde nye ejere til lønudbetalingsfirmaet Bluegarden, hvor en salgsproces ligeledes er sat i gang, som tidligere beskrevet i Berlingske.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen