Berlingske Business

Finanskongen uddelte øretæver

07BUSWahlroos.jpg
Björn Wahlroos har ledt efter en ny adm. direktør til Nordea i seks måneder. Foto: Heikki Saukkomaa

Finske Björn Wahlroos er både som bestyrelsesformand i Nordea og Sampo samt ejer af en milliardstor aktiepost i Sampo en af de centrale figurer i den europæiske finansverden. Derfor lyttes der, når han finder grovfilen frem over for bankunion og finansiel regulering.

Björn Wahlroos fortrak ikke en mine, mens den nyslåede koncernchef i PFA, Allan Polack, introducerede ham over for tilhørerne med blandt andre tidligere minister Bertel Haarder på en af de forreste rækker. Wahlroos fortsatte selv med blandt andet at nævne sin fortid som økonomisk professor på Brown University, der er et af de prestigefyldte Ivery-universiteter i USA.

Som formand i de store finanskoncerner Nordea og Sampo samt ejer af en milliardstor aktiepost i Sampo, som igen ejer forsikringskoncernen If og en stor del af Topdanmark, har hans ord tyngde, og Björn Wahlroos lægger ikke fingre i mellem, når han kommenterer spørgsmål som den kommende bankunion og den stigende regulering.

Netop bankunionen har tidligere givet Nordea lidt knas i kommunikationen, fordi udmeldinger fra bestyrelsesformanden og adm. direktør Christian Clausen blev tolket forskelligt. Men Björn Wahlroos lægger ikke skjul på, at han ser et helt grundlæggende problem ved en bankunion.

»Vi lyver om vores banker«

»Bankunionen er baseret på en fejlagtig analyse af finanskrisen. Problemet er, at vi lyver om vores banker. Kig på aktiemarkedet. Det siger: I lyver om jeres bogførte værdier. Se bare på de store tyske banker, som ellers er kernen i bankunionen, men hvor aktiemarkedet siger, at de kun er 40-60 procent af den bogførte værdi værd. Syd for Østersøen findes der en masse rådne banker. Hele ideen er jo, at bankunionen skal skabe »level playingfield« (lige vilkår, red.), men det bliver der jo ikke,« mener Björn Wahlroos.

Han ser i det hele taget sort på udvikling­en i Europa og efterlyser grundlæggende reformer.

»Europa er i »deep shit« (store problemer, red.). Noget er gået frygteligt galt i det meste af den vestlige verden, og den politiske praksis kan ikke løse vores problemer. Vi er jo gået fra krise til krise, samtidig med at økonomien boomer, så der er jo noget galt. I Danmark har I været i gang med at samle stumperne op efter en boligkrise, og I gør det rimeligt. Men i alle lande er vi nødt til at lave reformer, der også får flere i arbejde og færre på overførselsindkomster. Hvis det ikke lykkes, så er den europæiske succeshistorie ovre i løbet af en generation,« sagde han.

En af følgerne af finanskrisen har været øget regulering af finansielle virksomheder. Men modsat andre stemmer fra finansverdenen klager Björn Wahlroos ikke over den forøgede arbejdsbyrde. Han mener, at de forøgede krav giver de store koncerner en konkurrencefordel, mens forbrugerne efter hans mening bliver taberne.

»Det er blevet umuligt at åbne en ny bank, for hvis du sætter to personer til at handle i et lokale, skal der sidde 50 personer i rummet ved siden af til at dokumentere det. I Nordea har vi 900 personer ansat til at håndtere kravene fra regulering, og det er ikke et problem for os. Så regulering støtter de større spillere – »keep the fat cats alive.« Men det er aldrig de store, gamle spillere på markedet, der er mest innovative og aggressive, og det går ud over forbrugerne,« sagde Björn Wahlroos.

»Jo mere stabilitet, desto mindre vækst«

Han påpegede også, at krav om stabilitet og sikkerhed går ud over kreditgivning og dermed væksten i samfundet.

»I praksis sker der det, at risiko nedbringes og kapitalstyrke øges. Man kan godt fjerne risikoen ved den finansielle sektor, men så skal man vide, at der heller ikke bliver givet kredit, og så får vi heller ikke vækst. Jo mere risiko, desto mere vækst. Jo mere stabilitet, desto mindre vækst. Og hvis I insisterer på høj stabilitet og social sikkerhed, så får I heller ikke høj vækst,« sagde Björn Wahlroos.

Han kommenterede også den finansielle sektors status i kølvandet på finanskrisen.

»80 procent af alle mennesker er økonomiske idioter. Knap 20 procent har lidt idé om det, og kun en til to procent har gode økonomiske ideer. Hele det finansielle system går ud på at kanalisere pengene fra idioterne til dem, der har de gode ideer, og derfor er det økonomiske system ikke et »black hole«, som nogen hævder. Det er en tunnel, som fører pengene fra idioterne til de gode ideer, og hvis det ikke findes, så bliver pengene hos idioterne, og det er ikke til glæde for nogen,« sagde han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen