Berlingske Business

FIH opjusterer med en kvart milliard

FIH
Foto:

FIH hæver forventningerne til årets resultat efter tilbagekøbet af en større obligationsudstedelse og afvikling af den tilhørende valutaafdækning, men varsler samtidig et økonomisk smæk for overførslen af en stribe ejendomslån til Finansiel Stabilitet.

Resultatet bliver mellem 250 og 300 millioner kroner bedre i FIH end tidligere udmeldt.

Det skriver erhvervsbanken i en selskabsmeddelelse fredag.

Baggrunden er tilbagekøbet af en obligationsudstedelse på 10 milliarder japanske yen, som FIH foretog i 1999 med endeligt udløb i 2032 og call-mulighed i 2032. Samtidig med tilbagekøbet har FIH afviklet den rente- og valutaafdækning, som knyttede sig til obligationen.

Alt i alt betyder det et forventet resultat, der er mindst en kvart milliard kroner større end tidligere udmeldt.

»FIH opjusterer på denne baggrund forventningerne til resultatet før nedskrivninger mv. og skat for 2013 i de fortsættende aktiviteter til niveauet 500 - 550 millioner kroner,« skriver banken i selskabsmeddelelsen.

Samtidig er der nyt om FIHs overdragelse af en bunke ejendomsengagementer til statens afviklingsselskab Finansiel Stabilitet. Det når ikke - som tidligere ventet - at falde på plads i fjerde kvartal i år, men banken regner nu med, at godkendelsen er en realitet i løvet af første kvartal 2014.

Banken ved allerede nu så meget om EU-afgørelsen, at den kan advare om det aftryk, den vil sætte på årsregnskabet for 2013.

»På baggrund af den viden, FIH har på nuværende tidspunkt, forventes afgørelsen at påføre FIH en økonomisk byrde svarende til den solvensmæssige reservation, der blev foretaget i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal 2013. Beløbet forventes udgiftsført i december 2013,« skriver banken.

I tredje kvartal vendte FIH minus til plus ved at reducere nedskrivningerne til 44,1 millioner kroner fra 529,9 millioner kroner i samme periode sidste år.

Banken fik i årets første ni måneder 292,1 millioner kroner i kontant udbytte fra aktieporteføljen - heraf hele 156 millioner kroner vedrørende smykkeaktien Pandora, oplyste FIH i regnskabet.


Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen