Berlingske Business

Fare forude: Ministeren opfordres til at indføre strengere kapitalkrav til bankerne

Lars Rohde
Lars Rohde, direktør for Nationalbanken og formand for det Systemiske Risikoråd, der netop har henstillet til erhvervsministeren, at han bør aktivere den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer, der medfører strengere kapitalkrav for de største danske finansvirksomheder. Foto:

Det Systemiske Risikoråd henstiller nu til erhvervsministeren, at han bør aktivere et hidtil ubrugt kapitalgreb over for landets største finansvirksomheder, så landets boligejere og virksomheder bliver ramt mindre hårdt af den næste krise.

Det er gode tider nu, men risikoen opbygges i den finansielle sektor, og derfor bør bankerne lægge adskillige yderligere milliarder til side som værn mod en fremtidig krise.

Sådan lyder meldingen fra Det Systemiske Risikoråd, der har nationalbankdirektør Lars Rohde som formand. Rådet har på sit møde i denne uge besluttet, at man henstiller til erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), at han bør aktivere den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer.

Det er et redskab, der blev introduceret efter finanskrisen for at mindske en kommende krises omfang, men det har endnu ikke været taget i brug. Bankerne skal opbygge en særskilt ekstra kapital i gode tider, som kan gives fri i dårlige tider, hvor kreditgivningen over for husholdninger og virksomheders normalt strammes.

Onsdag - Nationalbank

Milliardkrav

Konkret henstiller rådet til, at bufferen fra 31. marts 2019 skal aktiveres i niveauet 0,5 procent. Det ville øge det samlede regulatoriske krav til danske kreditinstitutters egenkapital med 7 mia. kr. ifølge Det Systemiske Risikoråd.

Kapitalkravet kan meget vel fordobles. For sker der ikke »store ændringer i risikoopbygningen«, forventer rådet at henstille om en yderligere forøgelse af buffersatsen med 0,5 procentpoint inden for det kommende år.

»Rådet vurderer, at risici i det finansielle system er under opbygning. Dansk økonomi er i et balanceret opsving. Risikoopfattelsen på de finansielle markeder er meget lav, og likviditeten er rigelig. Der er tegn på øget risikotagning blandt visse markedsdeltagere i deres søgen efter afkast. Samtidig er priserne og aktiviteten på både bolig- og erhvervsejendomsmarkedet steget kraftigt de seneste år,« lyder begrundelsen fra rådet.

En stigende risiko

I både Norge og Sverige er bufferen aktiveret, så den rammer to pct. inden årsskiftet, mens man i Storbritannien i november annoncerede et løft fra 0,5 til en pct.

Nationalbanken ser en stigende risiko opbygget i den finansielle sektor, og derfor meddelte man allerede i november, at man bør tage bufferen i brug.

»Vi er i den fase, hvor risici bygges op. Boligpriserne stiger, kreditstandarderne bliver lempet, og erhvervsudlånet til visse sektorer, som historisk har været risikofyldte, øges,« sagde vicedirektør Karsten Biltoft, der er chef for afdelingen for finansiel stabilitet i Nationalbanken, i november.

1

Skeptisk minister

Ulrik Nødgaard, der er direktør for brancheorganisationen Finans Danmark, mente dog i november, at Nationalbanken var tidligt ude med dens opfordring. I en kommentar til rådets udmelding onsdag gentager han budskabet om, at han mener, at der allerede er betragtelige kapitalkrav til sektoren.

»Vi forstår godt overvejelserne bag og vil gerne i dialog med regering og folketing om en eventuel implementering af denne buffer på en forudsigelig måde, der afspejler de aktuelle forhold og initiativer, som er taget. Jeg tænker især på den beskedne udlånsvækst samt de stramninger, der er sat i værk når det gælder boliglån. Dertil kommer generelt øgede kapitalkrav, der jo som bekendt også er på vej,« siger han i en pressemeddelelse.

Og han ser ud til at få opbakningen fra den person, der rent faktisk skal træffe beslutningen. Da Nationalbanken i slutningen af november var ude med sin meddelelse om, at forudsætningerne for at aktivere kapitalbufferen, lød svaret fra Brian Mikkelsen, at han først ville tage stilling, når henstillingen fra Det Systemiske Risikoråd, eventuelt lå på hans bord. Men samtidig sagde han også i et skriftligt svar til DR Nyheder, at »regeringen ville tage hensyn til, at kreditinstitutterne siden den seneste finanskrise allerede er blevet underlagt større krav til kapitalpolstring«.

Nu har ministeren tre måneder til at tage stilling til henstillingen. Og dem vil han og regeringen bruge.

»Regeringen vil nu se nærmere på henstillingen. Regeringen vil i den kommende tid vurdere, om de økonomiske forhold er til stede for at aktivere bufferen, herunder i lyset af arbejdet med afviklingsplaner og de seneste kapitalkrav fra Basel-komitéen. Regeringen vil på den baggrund inden for tre måneder træffe beslutning om, hvorvidt bufferen skal aktiveres,« udtaler Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Draghi

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen