Berlingske Business
08:32Canada vil overtale USA til en frihandelsaftale

FAKTA: Egenkapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital

Selv for bankmedarbejder kan det være svært at hitte rede i alle de tekniske detaljer der styrer beregningerne af bankernes soliditet. Her er en kort gennemgang.

Banker lever grundlæggende af at betale for at vi kunder låner dem penge, og så låne pengene videre til andre, til en højere rente. Problemet er bare, at bankerne typisk udlåner penge i langt længere perioder end vi indlånere er forpligtigede til at have vores penge i banken, og at dem der låner penge af banken risikerer at gå ned.

Derfor har der siden bankvæsnet blev sat i system været krav om, at bankerne holder penge i reserve, som kan dække uventede tab på udlån eller investeringer, så indlånernes penge er sikret.

Det er først og fremmest bankens egenkapital. Altså de penge der er kommet ind ved at sælge aktier i banken, plus de overskud fra tidligere år der ikke er blevet udbetalt som udbytte. Men bankfolk er et kreativt folkefærd, så der er også to typer lån, der kan tælle med når bankerne skal beregne deres soliditet, eller solvens. Den første type har det eksotiske navn ”hybrid kernekapital”. Det er egentligt et almindeligt lån til banken, men givet på nogle helt særlige vilkår. Først og fremmest kan det principielt aldrig opsiges – det løber uendeligt. Derfor er der ingen risiko for, at långiveren vil banke på bankdirektørens dør for at få penge igen, og derfor regnes det som stort set lige så godt som bankens egne penge, egenkapitalen.

Der er også krav om, at långivere der giver lån som hybrid kernekapital mister deres penge før alle andre, bortset fra aktionærerne, hvis banken går ned, og endelig er der et krav om, at långiver ikke må modtage rente på lånet, hvis bankens opsparede overskud – de frie reserver – er væk.

Derfor regnes egenkapital og hybrid kernekapital tilsammen for den mest sikre del af en banks økonomiske reserver, og kaldes tilsammen for ”kernekapital”. Bankerne skal i Danmark mindst have en solvens på 8 procent, men det hele behøver nu ikke at være kernekapital. Faktisk behøver det højst at udgøre 4 procentpoint af solvensen. Resten kan komme fra ”supplerende” eller ”ansvarlig” kapital. Det er også lån, men lånebetingelserne er ikke lige så stramme som for hybrid kernekapital. Først og fremmest har ansvarlige lån en fast løbetid, typisk fem til syv år, hvorefter de skal indfries.

Netop fordi de udløber, regnes de dog ikke som lige så værdifulde som den hybride egenkapital. Faktisk er det sådan, at banken de sidste tre år før et supplerende lån udløber, hvert år er forpligtet til at nedskrive den del af lånet der kan regnes med i solvensen med 25 procent. Kernekapital plus supplerende kapital udgør tilsammen ”basiskapitalen”.

Bankerne kan vælge at førtidsindfri både supplerende kapital og hybrid kernekapital. Hidtil er supplerende kapital typisk altid blevet indfriet tre år før udløb, mens hybrid kernekapital ifølge den nuværende lovgivning tidligst kan indfries efter ti år, i særlige tilfælde dog fem år. Den regel vil regeringen nu ændre, så bankerne kan indfri hybrid kernekapital efter blot tre år. Det er dog stadig fuldstændigt op til bankerne, om de overhovedet vil indfri hybrid kernekapital, og det vil som hidtil kræve Finanstilsynets tilladelse. Det vil sige, at bankerne først skal skaffe mere egenkapital, ny hybrid kernekapital eller sænke deres solvensbehov, før de må få lov til at indfri hybrid kernekapital.

Solvensen er heller ikke helt så nemt et dyr at beregne som man umiddelbart skulle tro. Solvensen skal i Danmark mindst udgøre 8 procent af de risikovægtede aktiver. Men kravet kan også være højere end 8 procent, for det er et minimumskrav.

I praksis skal hver enkelt bank eller sparekasse beregne et ”individuelt solvensbehov” som skal godkendes af Finanstilsynet, og det kan godt være højere end 8 procent.

Hidtil har det været hemmeligt hvad det individuelle solvensbehov er. Men som en følge af Bankpakke 2 skal bankerne nu til at oplyse tallet. Det er i øvrigt noget, som både Nationalbanken og Finanstilsynet længe har efterspurgt.

For at gøre forvirringen total, så beregnes det individuelle solvensbehov på baggrund af en gennemgang af bankens aktiver. En banks aktiver består typisk af lån til private og virksomheder, lån til andre banker og offentlige myndigheder, beholdninger af aktier og obligationer, og så videre. Men et lån til f.eks. en kommune eller staten er naturligvis langt mere sikkert end et lån til en fattig studerende. Derfor behøver banken ikke at medregne hele lånet i ”de risikovægtede aktiver”, men kan justere dem, så et lån til f.eks. staten ganske enkelt ikke skal medtages, fordi der ikke er risiko for at miste pengene, mens de mest risikable lån ifølge de nye regler på området, Basel 2, skal medtages med helt op til 150 procent af lånets værdi.

Derfor vil en bank typisk have langt flere samlede aktiver end risikovægtede aktiver. Eksempelvis havde Danske Bank ved udgangen af september samlede aktiver for astronomiske 3.516 milliarder kr., mens de risikovægtede aktiver var på 927,5 milliarder kr. Og solvensen skal beregnes på baggrund af de risikovægtede aktiver.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen