Berlingske Business

Fagforeningsformand venter ikke færre ansatte

26BUSDKbank.jpg
Danske Bank

At Danmark har flest bankansatte af alle nordiske lande, skyldes især en helt anden struktur i Danmark, påpeger formand Kent Petersen fra Finansforbunde­t.

Danmark er det land i Norden, der har flest ansatte i bankerne, mens de danske bankmedarbejdere samtidig er højere lønnede, dårligere uddannede og arbejder mindre end deres kolleger i de andre nordiske lande. Sådan ser hovedpunkterne i en ny statistik fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening ud.

Men det billede er alt for hårdt tegnet op, mener Kent Petersen, formand for Finansforbundet, der organiserer de ansatte i landets pengeinstitutter.

danskebankjoo

§Er de danske bankansatte for mange, for dyre og for dovne?

»Nej. Sådan er det slet ikke. Der er ikke for mange medarbejdere, og de er ikke for højt lønnede. Med hensyn til lønnen så tager man jo slet ikke med, at der er forskellige skatte­systemer. Samtidig er det forskellige bankmodeller, som man kigger på. I Danmark har vi er stort setup med rådgivning, som mange kunder er glade for og efterspørger.«

§Men det kan man jo ellers godt læse ud af statistikken?

»Det er svært at sammenligne på tværs af landegrænser. Der er forskellige forretningsmodeller, og den danske model giver god indtjening. Man skulle være mere interesseret i, hvor stor indtjeningen er pr. medarbejder og se på produktionen pr. time. Selv om der er mange filialer og mange medarbejdere, har vi stadig et højt niveau.«

22BUSNordea-opslag.jpg

§Hvordan påvirker den digitale udvikling antallet af medarbejdere?

»Det er da klart, at denne her digitale udvikling er med til at presse antallet af traditionelle medarbejdere. Det er desværre færre medarbejdere inden for det, som vi kalder den traditionelle finanssektor, og så længe efterspørgslen efter finansielle produkter er, som den er nu, så giver det ikke flere medarbejdere.«

§Hvordan vil det udvikle sig?

»Jeg synes, at det er lidt spændende, dét som sker lige nu. På den ene side har du de store virksomheder, som siger færre filialer og digitalisering. Men på den anden bane ser du små virksomheder, som åbner filialer, og som kan se en efterspørgsel efter personlig kontakt. Så jeg venter ikke væsentligt færre medarbejdere, men jeg forventer, at der vil ske en stor transformation i medarbejdersammensætningen.«

bankaktier

§Tidligere direktør i Danske Bank Peter Straarup begyndte som elev som 17-årig og endte i toppen. Er det slut med at begynde i bankerne på den måde?

»Ja. Det er det. Der er stort set ingen elever tilbage. For få år siden var der flere tusinde. I dag er der måske 150. Til gengæld ansætter bankerne mange finansøkonomer og andre med videregående uddannelser. Så på den måde sker der en stor forandring.«

§Hvor står slagsmålet mellem jer og arbejdsgiverne de kommende år?

»Vi skal sammen indgå i et partnerskab og hjælpe og udvikle medarbejdere og transformere branchen. Den transformation fra traditionel finansvirksomhed til mere digital IT-virksomhed skal vi sammen tage hul på.«

skibs

§Forventer du, at arbejdsgiverne vil bruge denne her statistik til at slå medarbejderne i hovedet med?

»Nej. Den struktur som er i den danske banksektor med tæt rådgivning, har vist sig god. Samtidig er lønningerne i den finansielle sektor defineret i overenskomster, og det er kun, når vi nærmer os overenskomstforhandlingerne, at vi ser de her rituelle stammedanse.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen