Berlingske Business

EY bliver ny revisor for Hellerup Finans

ey
Hellerup Finans fundet sig en ny revisor efter BDOs opsigtsvækkende exit. Men først efter en ekstraordinær generalforsamling tirsdag kunne det omstridte investeringsselskab offentliggøre navnet på sin nye revisor, nemlig EY. Foto:

Hellerup Finans valgte tirsdag EY som ny revisor til erstatning for BDO, der trak sig før jul. Formanden for Hellerup Finans er trådt ud af bestyrelsen.

Som Berlingske skrev før jul, har investeringsselskabet Hellerup Finans fundet sig en ny revisor efter BDOs opsigtsvækkende exit. Men først efter en ekstraordinær generalforsamling tirsdag kunne det omstridte investeringsselskab offentliggøre navnet på sin nye revisor, nemlig EY. Navnet fremgår af en e-mail, som Berlingske modtog fra Hellerup Finans tirsdag aften kort før deadline.

Torben Jensen, Hellerup Finans

Hellerup Finans stod midt i december pludselig uden revisor, fordi BDO meddelte, at revisionsselskabet trak sig som revisor i selskabet. Det skete, fordi BDO følte sig misbrugt i kommercielt øjemed af ledelsen i Hellerup Finans.

»Blandt andet har Hellerup Finans, uden vores viden og medvirken, brugt BDOs navn i salg og markedsføring af en række investeringsprodukter,« lød det fra BDOs administrerende direktør, Stig Holst Hartwig.

Ved samme lejlighed fyrede BDO seniorpartner Tonny Løbner, der var revisor for investeringsselskabet.

BM

Optimistiske vurderinger

I tiden op til BDOs brud med sin kunde var Hellerup Finans under massiv kritik fra eksperter og samarbejdspartnere.

Kritikken var, som beskrevet i Berlingske, centreret om optimistiske vurderings­beretninger af fire porteføljeselskaber, som Tonny Løbner havde udarbejdet for Hellerup Finans.

Beretningerne mangedoblede værdien af de fire selskaber, som Hellerup Finans har formidlet til sine kunder.

BM

Hellerup Finans, der er kontrolleret af finansmanden Torben Jensen, fastholdt i december over for Berlingske, at BDO havde givet grønt lys til at anvende de optimistiske vurderingsberetninger ved salg af investeringer i en håndfuld mindre porteføljevirksomheder. Han beskyldte ved samme lejlighed BDO for at løbe fra sine tilsagn.

På gårsdagens ekstraordinære generalforsamling valgte Hellerup Finans også ny bestyrelse, som formelt konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde.

Af listen over navne på den nye bestyrelse fremgår det, at selskabets hidtidige formand, partner hos advokatfirmaet Bech-Bruun Steen Puch Holm-Larsen, ikke længere er hverken formand eller menigt medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsen kommer til at bestå af Erik Pandrup, Lisbeth Molsing, Henrik Bjørn Linne­mann, Martin Laursen og finansmanden Torben Jensen.

15BUSTorben-Jensen-Hellerup.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen