Berlingske Business

EU-parlamentariker: Danske Bank må grine i skægget

PLUS 140 danske navne med i ny
Jeppe Kofod (S) vil have EU-Kommissionen til at gå ind i sagen om Danske Bank. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Medlem af EU-Parlamentet Jeppe Kofod (S) vil have EU til at afklare, hvem der skal efterforske Danske Bank.

Det estiske og det danske finanstilsyn er ikke enige om, hvem af dem der skal efterforske og sanktionere Danske Banks massive hvidvask af penge fra blandt andet Rusland via bankens estiske afdeling.

Medlem af EU-Parlamentet Jeppe Kofod (S) vil have EU-Kommissionen til at tage stilling, så Danske Bank ikke slipper, fordi myndighederne spiller sorteper om opgaven.

»Det er en skændsel, at to nationale myndigheder sidder og peger fingre ad hinanden, mens Danske Bank sidder og griner i skægget. Det er helt grotesk.«

»Så EU-Kommissionen må på banen og afklare, hvilken myndighed der har ansvaret,« siger Jeppe Kofod.

Det estiske tilsyn mener, at det danske tilsyn har ansvaret, fordi Danske Bank er dansk. Det danske mener, at det estiske har ansvaret, fordi hvidvaskningen er foregået i Estland.

Jeppe Kofod vil nu stille officielle spørgsmål til EU-Kommissionen, hvis svar så vil være bindende for, hvilken myndighed der skal håndtere Danske Bank-sagen. Samt hvordan alle sager af typen skal håndteres.

»Vi har set gang på gang, at sådanne sager går tabt, fordi de nationale myndigheder ikke kan blive enige. Så nu må vi have afklaret, hvem der har ansvaret.«

»Næsten alle sager med grådige banker er internationale, så det er et systemisk problem dette her,« siger Jeppe Kofod.

EU-landene har ingen problemer med at samarbejde, når det kommer til eksempelvis narkokriminalitet. Men det halter, når det kommer til økonomiske kriminalitet.

»Man tager ikke finansiel kriminalitet alvorligt nok. Vi kan finde ud af at lave paskontrol, når det er nødvendigt.«

»Men vi kan ikke finde ud af at samarbejde, når der bliver svindlet for milliarder. Det afspejler, at lovgivningen og samarbejdet ikke er stærkt nok, når det kommer til kriminelle banker.«

»Det er grotesk, at grådige banker og svindlere har let spil, men almindelige borgere skal følge reglerne og bliver straffet. Det provokerer min retfærdighedssans,« siger Jeppe Kofod.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen