Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

EU-parlament vil forbyde anonyme betalingskort efter Jyske Bank-sag

Pix_Jyske
Jyske Bank har den tvivlsomme ære at have sat et inddirekte aftryk på et nyt ændringsforslag fra EU-Parlamentet omkring hvidvask af penge. Foto:

EU-parlamentet vil forbyde anonyme betalingskort, som kan bruges til redskab til hvidvask af penge. Forslaget er en direkte konsekvens af skattelysagen omkring Jyske Bank.

Hvis det står til EU-parlamentet, så bliver det fremover forbudt at bruge anonyme betalingskort.

Parlamentet har netop vedtaget et ændringsforslag til et nyt Anti-hvidvaskningsdirektiv, hvor et af de nye elementer er et forbud mod anonyme betalingskort.

Forslaget er et direkte fodaftryk fra danske Emilie Turunen, der sidder i parlamentet for socialdemokraterne, tidligere for SF. Hun blev opmærksom på problematikken med betalingskortene, efter at have set DRs udsendelses-serie »I Skattely«, hvor det blandt andet fremgik, at Jyske Bank tilbyder anonyme hævekort til kunder i Schweiz.

Jyske Bank varsler en forhøjet betalingsmur - avis

De forudbetalte hævekort fungerer på den måde, at man sætter penge ind på kortet, som man så kan bruge  til at betale med eller til at hæve kontanter med. Da kortholderens navn ikke er registreret, har myndighederne meget svært ved at finde frem til, hvem der har brugt dem og hvor. Dermed er kortene oplagte til ulovlige formål som eksempelvis skatteunddragelse og hvidvask af penge.

CREDIT-CARDS_Business

»Det er jo et meget suspekt produkt. Så da det gik op for mig, at det fandtes og at brugen af det meget nemt kunne forbindes til brug af skattely, så tænkte jeg, at der var en mulighed for at prøve at arbejde et forbud ind i den lovgivning, der i øjeblikket er ved at blive vedtaget mod hvidvaskning,« siger Emilie Turunen til Berlingske Business.

Der er ikke nogle danske banker, der selv udsteder de anonyme betalingskort, men Jyske Bank gør det via eksterne partnere i sin filial i Schweiz og generelt er brugen af forudbetalte hævekort eksploderet i løbet af de senere år.

Ifølge en analyse fra Boston Consulting Group er der i øjeblikket anbragt værdier for 1200 milliarder kroner på forudbetalte betalingskort på verdensplan. Men det tal forventes at stige til 4500 milliarder kroner i 2017. Det er dog ikke alle kort, der er anonyme.

Bagmandspolitiet har tidligere overfor Politiken udtrykt sin bekymring omkring betalingskortene, som ifølge vicestatsadvokat og chef for hvidvasksekretariatet, Per Fiig gør det lettere at sløre sporet til et kriminelt udbytte.

»Vi har i en længere periode haft en bekymring for prepaid cards (forudbetalte hævekort, red), og det er en bekymring, vi stadig har og deler med politiet i andre lande,« sagde han i efteråret 2013 til Politiken.

For at undgå at forbuddet om betalingskortene rammer de forkerte, er det vedtaget en mulighed for at de enkelte medlemslande kan lave undtagelser. Det gælder eksempelvis, hvis betalingskortet ikke overstiger en værdi til 250 euro - og 500 euro hvis kortet udelukkende kan bruges i det enkelte medlemsland.

»Hvis du eksempelvis tager et gavekort fra en smartbox, så er det jo i princippet et lille anonymt gavekort, fordi der er en værdi på det, som du kan hæve, uden at det er knyttet til dit navn. Der har vi sørget for at opstille nogle kriterier, der gør, at ting som det selvfølgelig fortsat kan eksistere,« siger Emilie Turunen.

Aftalen om hvidvaskningsdirektivet bliver for EU-parlamentet formelt lukket som en førstebehandlingsaftale ved slutningen af måneden. Dernæst er det op til det kommende parlament efter valget i maj at forhandle med Ministerrådet på basis af aftalen.

FILE BELGIUM ECONOMY EU

Selvom der altså er et stykke vej mod et forbud mod de anonyme betalingskort, føler Emilie Turunen sig overbevist om, at det vil blive gennemført

»Det har været en ret nem proces at få det ind i EUs lovgivning, fordi det er så svært at have noget imod. Når man fortæller om, hvor udbredt det er, så er alle enige om at gøre noget ved det,« siger hun og fortsætter:

»Så jeg har en forventning om, at Ministerrådet vil gøre det samme. Det ville være ret underligt, hvis de skulle have noget imod det her.«

Et andet element i det nye Anti-hvidvaskningsdirektiv er, at der bliver indført et krav om, at virksomheder og fonde skal kende deres reelle ejere og at medlemslande skal lave offentlige registre, hvor oplysninger om virksomhedernes ejerforhold fremgår.

»Det er ud fra en konstatering om, at mange skattelys-konstruktioner ofte har stråmand placeret, som egentlig ikke er de rigtige ejere. Så man skjuler det reelle ejerskab og forbindelsen til, hvem der har skattepligten på et overskud. Derfor er det her et helt konkret og meget vigtigt redskab for myndighederne,« siger Emilie Turunen.

Hvor stort et provenu regner du med, at de her tiltag vil give?

»Jeg tør ikke lægge hovedet på blokken i forhold til hvor meget. Det er jo nogle mørketal, der gør, at vi ikke ved, hvor meget vi bliver snydt for. Men det estimeres, at det er svimlende beløb - op til 1000 milliarder euro om året - de enkelte medlemslandes statskasser går glip af. Vi henter nok ikke det hele ind. Men det handler om at gøre indhug i den kage.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen