Berlingske Business
17:42

EU-krav til store selskabers skattebøger vil udløse slagsmål

Skattely
Aktivister fra Oxfam og Transparency International havde tirsdag slået sig ned foran EU-Kommissionens hovedkvarter i Bruxelles, hvor de optrådte som forretningsfolk på vej til at gemme formuer i skattely. (Foto: Olivier Hoslet/EPA)

Står det til EU-Kommissionen, skal alle større selskaber i vid udstrækning rapportere om deres indtjening og skattebetalinger land for land – både i EU-lande og i lande på en »sort liste« over skattely. Panama-lækket giver momentum, men stort slagsmål er i vente.

Store selskaber som A.P. Møller - Mærsk og Novo Nordisk kan godt begynde at forberede sig på at komme med mange flere oplysninger om indtjening og skattebetalinger fordelt på de lande, hvor selskaberne er aktive. I hvert fald hvis det står til EU-Kommissionen, som tirsdag præsenterede et forslag om såkaldte »land-for-land«-oplysninger, der er blevet skærpet i kølvandet af det enorme Panama-læk.

Forslaget er med det samme både blevet kritiseret for at gå for vidt og for slet ikke at gå langt nok, alt efter øjnene der ser.

Det omfatter store selskaber med en omsætning på mere end 750 millioner euro – 5,6 milliarder kroner – og vil gælde alle selskaber, der driver forretning i EU, om de har hovedkvarter i Europa eller ej.

Danks Industri

Disse selskaber skal oplyse om, hvad selskabet omsætter for, hvad det har i overskud, og hvad det betaler i skat land for land – fordelt på samtlige EU-lande samt en række lande på en endnu ikke offentliggjort »sort liste« over skattely. Altsammen fra 2018, hvor en fælles EU-liste over skattely også skal være på plads. Og nok så vigtigt skal alle disse oplysninger være offentligt tilgængelige. Det er ikke mindst offentliggørelsen af oplysninger, som gør virksomhederne bekymrede.

BELGIUM EU COMMISSION BELGIAN CORPORATE TAX SCHEME

Bekymring hos A.P. Møller - Mærsk

Hos A.P. Møller - Mærsk oplyser presseafdelingen, at koncernen er parat til at efterleve offentliggørelseskravet, hvis det vedtages, men tilføjer, at Mærsk Gruppen ser »en risiko for, at de øgede offentliggørelseskrav kan betyde, at vi skal dele konkurrencefølsomme oplysninger«. Den samme bekymring understreger erhvervsorganisationen Dansk Industri.

Ifølge EU-Kommissionen er det dog nødvendigt at tvinge store selskaber til at demonstrere, at de rent faktisk betaler skat dér, hvor de tjener penge, og ikke flytter overskud til lande med mere lukrative skatteforhold. Og der vil ikke blive gjort forskel på europæiske og ikke-europæiske selskaber.

Konservative om udskudt reform: Tilståelsessag for minister

»Det vil give et klart billede af, om multinationale selskaber betaler skat, hvor de har deres overskud. Vi skal ikke underminere europæiske virksomheder i forhold til deres globale konkurrenter, og vi skal ikke bebyrde små og mellemstore virksomheder, der typisk kun opererer i ét marked. Jeg er stærkt pro-business og pro-konkurrence, men selskaber skal koncentrere sig om deres kunder, service og produkter snarere end at konkurrere på deres skatterådgiveres kreativitet,« sagde EU-kommissær Jonathan Hill, da han præsenterede forslaget tirsdag eftermiddag. EU-Kommissionen forventer, at kravene vil komme til at gælde flere end 6.000 multinationale selskaber, som i alt står for ca. 90 procent af alle multinationale selskabers omsætning på verdensplan.

Minister vil have frivillig skatteaftale med Airbnb BM

Panama-læk har skærpet udspil

Med udspillet vil EU-Kommissionen smede, mens Panama-lækket er varmt, og der måske er politisk opbakning til at skærpe kravene. Efter Panama-lækket er den foreslåede land-for-land-rapportering således blevet udvidet til også at omfatte lande, der betragtes som skattely. For tre uger siden lød forslaget kun på land-for-land-rapportering fordelt på EU-landene.

Ifølge Jeppe Kofod (S) ønsker et flertal i Europa-Parlamentet dog, at oplysningskravene skal omfatte samtlige lande i verden, og ikke kun EU-lande og skattely.

»Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning, men jeg synes, at Kommissionen burde gå endnu længere. Der er momentum nu, men der er års arbejde forude, hvis vi skal have gjort op med skatteunddragelse,« siger Jeppe Kofod, der for nylig blev valgt som ordfører for et udvalg i Europa-Parlamentet, der skal komme med anbefalinger til yderligere tiltag mod skattely.

peter

Fælles regler på skatteområdet har dog altid været uhyre vanskelige at komme igennem med i EU-regi, fordi mange lande værner om skattepolitikken, også Danmark, som en stærk national kompetence. Eksempelvis er niveauerne for selskabsskat vidt forskellige i EU, fordi det ganske enkelt er et konkurrenceparameter, når der skal tiltrækkes virksomheder.

Sågar Tyskland vurderes som skattely

Mens en decideret harmonisering mod mere ens skatteniveauer fortsat er en illusion, er der til gengæld sket noget omkring åbenhed og gennemsigtighed efter det store Luxembourg-læk for halvandet år siden.

Lande som Luxembourg, Holland og Østrig har f.eks. droppet tidligere modstand mod automatisk udveksling af bankoplysninger. EU-Kommissionen sigter mod, at det nye forslag kan vedtages inden årets udgang og være gældende fra regnskabsåret 2018.

Skandaleramt it-system skyder gælden til Skat til vejrs

Men trods den større vilje i EU-lande til åbenhed, så bliver det ikke nemt – slet ikke at definere en fælles liste over skattely.

Både Storbritannien og Holland har øer i Caribien, der af mange regnes som skattely, og på visse organisationers lister over skattely optræder der også EU-lande som netop Storbritannien og Holland, men også lande som Luxembourg, Cypern, Malta, Irland og Østrig – ja, sågar Tyskland vurderes nogen steder som et skattely.

PANAMA-TAX/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen