Berlingske Business

EU-aftale strammer regler for banker med dårlige lån

hvbgjh
Foto:

EU-landene har vedtaget en bankpakke, der reducerer risikoen og strammer reglerne for banker med dårlige lån.

Det skriver finansminister Kristian Jensen (V) på Twitter under EU's økonomi- og finansministermøde fredag i Bruxelles.

Aftalen er en vigtig del af den bankunion, som EU håber at nå til fuld enighed om i år.

- EU har taget et vigtig skridt mod en bedre finansiel sektor, skriver Kristian Jensen.

- Danske prioriteter om realkredit er sikret, skriver finansministeren.

Med den nye aftale skærper EU-landene endnu engang kapitalkravet til bankerne, efter at finanskrisen ramte Europa for ti år siden.

De nye krav skal gøre europæiske banker bedre i stand til at modstå økonomisk chok og gøre dem mere modstandsdygtige over for fremtidige kriser.

EU-Kommissionen kalder aftalen, der har været undervejs i halvandet år, en markant milepæl.

Det glæder EU-Kommissionens næstformand, Valdis Dombrovskis, der har ansvaret for finansiel stabilitet, at det lykkedes at nå til enighed.

- Europa har brug for en stærk og alsidig banksektor til at finansiere økonomien. Aftalen, som er blevet indgået i Rådet, er et vigtigt skridt mod dette mål, siger Valdis Dombrovskis.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen