Berlingske Business

Et dige mod den finansielle syndflod

1411pn
Peter Nyholm, finansredaktør Foto:

Danskernes boligrenter var tæt ved at tage på himmelflugt dengang i 2008. Og det var ikke tilfældigt, at det pludselig blev meldt ud, at den statslige Den Sociale Pensionsfond ville investere ca. 22 mia. kr. i danske realkreditobligationer på et yderst kritisk tidspunkt. Systemet støttede de danske F1-låns auktioner, måtte omverdenen forstå, men alligevel endte F1-renten på 5,2 pct. det år.

Sagen viste, hvor skrøbeligt det danske system kan være. Regeringen har desuden flere gange lempet reglerne for pensionsselskaberne, så de ikke blev tvunget til at sælge massivt ud af deres realkreditbeholdninger. Man har måttet tage de tunge skyts i brug.

15BUSBankaftale-praesentere.jpg

Rædselsscenariet er fortsat, at de store auktioner over flekslån for hundredvis af milliarder kan slå fejl, fordi det sker midt under en valutakrise, hvor det danske system ikke har kræfterne eller lysten til at holde hånden over de danske boliglån.

Risikoen afspejler, at de danske boligejere hører til blandt de mest forgældede i Europa og verden, hvad der nu har sat os på EUs observationsliste. Så man kan sige, at det danske realkreditsystem på sin vis kan blive kvalt i egen succes. Det har simpelthen lånt for mange penge ud. Det er således bekymrende, at den svenske nationalbank er meget bekymret for de svenske husholdningers høje gældssætning og konsekvenserne ved en rentestigning. Der er bare den forskel, at svenskernes gældspukkel omtrent er den halve af danskernes.

En lille del af risikoen skulle der være taget hånd om nu, da renten maksimalt kan stige med fem procentpoint på én gang med den nye redningspakke, men det er værd at bemærke, at en så stor stigning alligevel vil have voldsomme konsekvenser for den økonomiske vækst og privatforbruget.

pix-bolig

Så erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) og Nationalbankdirektør Lars Rohdes omsiggribende tiltag for at sikre det danske realkreditsystem skal først og fremmest ses som en forsikring mod den ultimative storm. Med lidt held og et stærkt finansielt system kan vi undgå, at forsikringen nogensinde kommer i brug.

Den seneste ændring i redningspakken skal først og fremmest ses som en mindre krusning i overfladen og et udtryk for, at to forfriskende handlekraftige mænd har indfundet sig i henholdvis Erhvervs- og Vækstministeriet og Nationalbanken, og når det sker, kan tingene godt gå lidt for stærkt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen