Berlingske Business

Erhvervsminister er klar til at lukke firmaer bag kviklån

bmik
Arkivfoto: Erhvervsminister Brian Mikkelsen (C). Kviklånene blomstrer trods Folketingets forsøg på at bremse dem. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017) Foto:

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil holde udbydere af kviklån i et strammere greb.

Ministeren vil onsdag præsentere et udspil over for kviklånsudbydere, skriver Politiken.

Fremover skal låne- og kreditudbyderne bag kviklån have en tilladelse fra Finanstilsynet for at kunne udbyde lån eller kreditter - som alle andre udbydere af lån i dag skal.

»Finanstilsynet har stor erfaring med at føre tilsyn og bedre mulighed for at sanktionere. Hvis udbyderne ikke lever op til kravene, kan de tage forretningen fra dem,« siger Brian Mikkelsen til Politiken.

Kviklånene blomstrer trods Folketingets forsøg på at bremse dem.

For halvandet år siden blev der indført en betænkningstid på 48 timer, inden kunder kunne få udbetalt et kviklån. Men branchen har blot opfundet nye låntyper, som kan smutte uden om betænkningstiden.

Loven har ikke virket, erkender erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

»Udbyderne har simpelthen ikke overholdt intentionen i den lovgivning, der var. Det er vi nødt til at stramme op på,« siger ministeren.

På trods af betænkningstiden er der fortsat kortfristede lån for mellem 600 og 800 millioner kroner i omløb i 2017, skønner Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Kviklånsfirmaernes brancheorganisation, Digitale Låneudbydere, mener, at 48-timers-reglen har virket.

»Som branche udbyder Digitale Långivere jo de produkter, som kunderne vil have, og i dag er det kortfristede kreditter, kunderne efterspørger,« siger Christina Trauboth, der er talsperson for Digitale Långivere samt partner og direktør i GoKredit Aps, til Politiken.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen