Berlingske Business

Er din bank på listen: Her er bankerne med flest klagesager

11BUSPix-Lars-Petersson.jpg
Lars Petterson, direktør for Sparekassen Sjælland, betragter ikke antallet af klager som et alarmerende problem. »Vi har seks sager nu, hvoraf én er arvet fra Finansiel Stabilitet. Så vi har fem egne sager og 100.000 kunder. Det er et meget lille antal,« siger bankens direktør Lars Petterson om bankens placering på klagelisten. Foto: Christian Liliendahl

Sidste år klagede 433 privatkunder over deres bank til Pengeinstitutankenævnet. Det er lidt flere end i 2013. Se om din bank er på listen over dem, der har fået flest klager behandlet i nævnet i forhold til deres størrelse.

Hvis man rager uklar med sin bank over et spørgsmål af økonomisk betydning og ikke kan finde en løsning på det, kan man for et gebyr på 200 kroner indsende en klage til Pengeinstitutankenævnet.

Det gjorde 433 privatkunder i 2014 ifølge ankenævnets årsberetning. Her fremgår det også, at der er stor forskel på, hvor mange utilfredse kunder de forskellige pengeinstitutter har. Ser man alene på antallet af klager, er det ikke overraskende landets største banker, der tegner sig for flest afgørelser – med Danske Bank i front med 47 af slagsen.

For at få et mere retvisende billede har Berlingske Business beregnet, hvilke banker der har haft flest sager oppe i ankenævnet i forhold til deres størrelse opgjort i balancen. På førstepladsen er Sparekassen Sjælland med en balance på 19 mia. kroner og ni afgørelser.

Lars Petterson, direktør for Sparekassen Sjælland, betragter ikke antallet af klager som et alarmerende problem.

»Vi har seks sager nu, hvoraf én er arvet fra Finansiel Stabilitet. Så vi har fem egne sager og 100.000 kunder. Det er et meget lille antal,« siger han om bankens placering på listen.

Finanstilsynet.

Nummer to og tre er henholdsvis Lån & Spar Bank og Vestjysk Bank. Når man tager størrelsen med i betragtning, befinder de største banker sig til gengæld nederst på listen over de 17 banker med flest klageafgørelser. Da Danske Bank ikke oplyser sin balance særskilt for Danmark, har det dog ikke været muligt at placere den korrekt på listen.

Kunder får sjældent medhold

At der er truffet afgørelse i en sag er dog langtfra ensbetydende med, at kunden har ret. Faktisk er det kun i omkring fem pct. af afgørelserne, at kunden får helt eller delvist medhold, mens det i 29 pct. af sagerne er pengeinstituttet, der får ret.

Langt hovedparten af klagerne bliver dog aldrig forelagt for ankenævnet. I 47 pct. af sagerne indgås der nemlig forlig mellem kunden og banken, inden sagen kommer så vidt.

Ulla Wulf Kjær, adm. direktør i Pengeinstitutankenævnet, mener, at det er det mest lykkelige for en kunde og et fortsat samarbejde at få det forligt mindeligt. Det samme gør direktøren i Sparekassen Sjælland.

»Vi løser som regel tingene, og jeg vil stadig fastholde, at uanset vores nummer i antallet af ankenævnssager er vi ikke kendt for at have tabt en hel masse sager. Men taber vi, så følger vi uden blusel den afgørelse, der måtte blive,« siger Lars Petterson.

Pengeinstitutankenævnet er oprettet i fællesskab af Finansrådet og Forbrugerrådet Tænk. Ved behandling af en klage deltager formanden eller en af næstformændene, to medlemmer fra pengeinstitutsiden og to medlemmer til at varetage forbrugerens interesse.

Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, forklarer, at de langtfra altid er enige i afgørelserne.

»Ankenævnet kan kun varetage interesser, der bygger på et lovgrundlag. Der kan sagtens være tilfælde, hvor vi synes, at det er uretfærdigt over for kunden. Men hvis pengeinstituttet har det juridiske på plads, er der ikke så meget, vi kan gøre,« siger han.

Og det er en væsentlig årsag til, at bankerne får medhold i langt flere sager end kunderne. Morten Bruun Pedersen er enig med ankenævnets direktør i, at et forlig er at foretrække et langt stykke ad vejen.

»Et eller andet sted er det jo bedst, hvis klagerne klares på så lavt et niveau som muligt. Spørgsmålet er så bare, hvordan det klares, og om det er til kundens fordel eller ej,« siger seniorøkonomen, der generelt efterlyser mere gennemsigtighed, når det kommer til bankernes klagestatistikker.

Uden forpligtelse for banken

Mange af de sager, der aldrig kommer til offentlighedens kendskab, kan nemlig have principiel betydning. Samtidig er det umuligt at følge med i, om banken overholder den aftale, der er indgået.

Det kan man, når en sag er blevet afgjort i Pengeinstitutankenævnet. Banken er ikke forpligtet til at følge afgørelsen, til gengæld kommer det til at fremgå, hvis den fravælger at følge den.

Roskilde-erstatning

Selv om antallet af sager er steget en smule i 2014 i forhold til året før, er antallet blevet markant mindre end i kriseårene 2009 og 2010, hvor ankenævnet modtog henholdsvis 1.304 og 1.120 klager.

Særligt Roskilde Banks krak udløste en bølge af klager, da mange kunder havde købt Roskilde Bank-aktier for lånte penge. Og det er så dårlig bankrådgivning, at resterne af Roskilde Bank-boet blev nødt til at betale erstatning til mange kunder, men det var ikke et entydigt billede.

»På et tidspunkt var næsten 50 pct. af alle sager på vores nævnsmøder Roskilde Bank-sager. De sager kunne falde meget forskelligt ud, f.eks. alt efter kundens forudsætninger. Det er klart, at der er forskel på husmoderen, der slet ikke har forstand på aktiehandel, og den professionelle investor ved siden af. Det kan få stor betydning for afgørelsen.«

Adspurgt hvad kunderne klager over i Sparekassen Sjælland, svarer direktør Lars Petterson:

»Det er meget forskelligt – vi taber jo normalt ikke sager, vi har haft to sager de ti år, hvor vi har tabt. Taber vi, så har kunden jo ret.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen