Berlingske Business

Er Danske Bank ude af finanskrisen?

Peter nyholm
Finansredaktør Peter Nyholm Jensen gør status på hvor langt Michael er nået med Nykredits problemer. Foto:

Spørgsmålet er, om det positive budskab fra Eivind Kolding er andet end ønsketænkning og veltimet påvirkning af lydhøre journalister.

Det er et af de små mesterstykker, som en topchef gerne betaler en kommunikationsrådgiver dyrt for at levere: »Det betyder, at vi nu kan lukke den sidste låge med hensyn til finanskrisen og i stedet fokusere på de fremadrettede mål for banken,« lød fra Danske Banks topchef Eivind Kolding på pressemødet, da Danske Bank fremlagde sit halvårsregnskab i går.

Man kan ikke lade være med at blive en smule glad på Danske Banks vegne, idet banken jo om nogen blev ramt i flanken af finanskrisen, efter at have ekspanderet med voldsomt dårlig timing i tiden op til 2008. Man kan roligt sige, at Danske Bank på rekordtid gik fra rollen som ufejlbarlig til fejlbarlig i danskernes øjne. Men spørgsmålet er, om det positive budskab fra Kolding er andet end ønsketænkning og veltimet påvirkning af lydhøre journalister.

Eivind Kolding henviste til med udtalelsen direkte til udviklingen i mængden af dårlige lån. Disse låns andel af Danske Banks samlede udlån faldt i årets andet kvartal til det laveste niveau siden finanskrisen satte ind – uden at de dog er helt så lave som i første og andet kvartal i 2008. Så på det punkt har Eivind Kolding alt andet lige ret – tab på dårlige lån er på vej ned. Men anderledes forholder det sig med de afledte effekter af finanskrisen. Dem slås Danske Bank stadig med, og de kommer til at presse bankens indtjening mange år endnu. Målet om at nå de 12 pct. i årligt afkast i 2015 er i fare, erkender Eivind Kolding, hvis renten ikke for alvor begynder at kravle opad. Og det er der p.t. ikke meget, der tyder på, at den kommer til. Da det ekstraordinært lave renteniveau er en afledt konsekvens af krisen, er Danske Bank altså ikke forbi finanskrisen her.

Et andet punkt, som kan ramme Danske Bank hårdt, er den bølge af forstørrede krav til systemiske bankers økonomiske polstring, som i disse dage er centrum for et indædt polisk opgør med Danske Bank stående på sidelinjen. Omdrejningspunktet for debatten er den såkaldte SIFI-rapport fra Erhvervs- og Vækstministeriet, der har opstillet en række strenge krav til de vigtigste banker. Regeringen står bag rapporten, mens Venstre og Konservative vil have lempet kravene, der kan koste banksektoren op mod ti mia. kr. om året ifølge Danske Bank, som selv sidder på broderparten af den omkostning. En større egenkapital vil svække Danske Banks håb om at opnå en egenkapitalforrentning 12 pct.

Så med det in mente er svaret klart - Danske Bank slås stadig med dønningerne efter finanskrisen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen