Berlingske Business
15:34Amerikanske markeder åbner med små plusser

Endnu en lodtrækning afgør placering af vigtig EU-institution

EBA
Den europæiske bankunion rykker snart fra Londons finanscentrum til Paris' ditto. Det blev afgjort efter en lodtrækning mandag mellem den franske hovedstad og Dublin. Her ses det britiske finanscentrum ved Canary Wharf i London. Foto:

Placeringen af det europæiske banktilsyn blev ligesom lægemiddelagenturet afgjort efter en lodtrækning, hvor heldet tilsmilede Paris.

To agenturer, to lodtrækninger. Det er status efter en mandag, hvor de nye hjem til henholdsvist Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skulle findes som konsekvens af briternes forestående exit fra EU.

Tidligere i dag, mandag, måtte København se sig slået ud i anden runde, hvorefter Milano tabte til Amsterdam i finalen, som endte i en lodtrækning, om placeringen af lægemiddelagenturet, og nu blev også placeringen af det europæiske banktilsyn afgjort ved lodtrækning.

GERMANY DENMARK

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, der blev oprettet i 2011 og har omkring 170 ansatte, skal fremover ligge i Paris. Otte byer havde kæmpet om EBA: Bruxelles, Dublin, Frankfurt, Luxembourg, Paris, Prag, Warszawa og Wien.

Det franske valg står klart efter EU27-landenes europaministermøde i Bruxelles, der skulle afgøre sagen. Hvert land kunne i første runde afgive henholdsvis tre, to og én stemme. I anden runde og en eventuel tredje runde ville hvert land kunne afgive én stemme.

FILES-ECB-EU-EUROZONE-RATE

Forhåndsfavorit tabte

Den første runde betød en afgørelse mellem Frankfurt (34 stemmer), Paris (32 stemmer) og Dublin (28 stemmer). Førstnævnte, som ellers af flere aktører havde været nævnt som forhåndsfavorit, måtte allerede i anden runde se sig slået af Dublin og Paris, der her fik hhv. 13 og 10 stemmer. I tredje runde var dødt løb mellem de to byer, der hver fik 13 stemmer, mens én stemte blankt. Derfor måtte der en lodtrækning til i sidste ende. Og medvind til Paris. Til stor glæde for landets præsident Emmanuel Macron.

»Paris bliver vært for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed! Det er en anerkendelse af Frankrigs attraktivitet og europæiske engagement. Glad og stolt af vores land,« skriver statsoverhovedet på Twitter.

Banktilsynet gennemfører blandt andet stresstest af europæiske banker for at undersøge, om de er tilstrækkeligt polstrede, hvis der skulle komme en ny finanskrise. Men EBA's hovedopgave er at bidrage til oprettelsen af én tværgående, europæisk regelbog i bankvirksomhed.

Den fælles regelbog har til formål at tilvejebringe et enkelt sæt harmoniserede tilsynsregler for finansielle institutioner i hele EU. Formålet at skabe lige vilkår og sikre høj beskyttelse til indskydere, investorer og forbrugere.

Nordea bankunion

Det var blandt andet en regelbog, hvis vigtighed Nordea-topchef Casper von Koskull refererede til, da den svenske storbank valgte den finske hovedstad Helsinki som stedet for bankens fremtidige hovedkvarter fremfor København. Finland er således medlem af den europæiske bankunion.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen