Berlingske Business

Eksperter tror ikke på minusrenter for privatkunder

Penge
John Norden, Mybanker, tror ikke, at bankerne tør tage penge for at forvalte kundernes penge. Foto: Bjarke Bo Olsen Foto:

Den usædvanlige situation med negative renter kommer ikke til at betyde, at privatkunder skal betale for at have penge i banken, mener en række eksperter.

Som privatkunde behøver man ikke frygte at skulle betale i dyre domme, hvis man har en formue stående i banken. Det mener en række eksperter.

De vurderer, at det vil være uklogt af bankerne og komme til at gå ud over deres image, ligesom det vil skabe for meget negativ opmærksomhed fra privatkunderne. Helt konkret vil bankerne komme til at mærke privatkundernes reaktion, da de blot vil trække pengene ud af banken, hvis det er en dårlig forretning for dem.

pix-Thomas Borgen

»Det bliver en tom trussel, fordi kunderne lader være med at sætte penge i banken, og de bliver sure på banken. Så det er simpelthen bad business,« siger John Norden, partner og stifter af Mybanker.dk.Danske Banks topchef, Thomas Borgen, sagde i forbindelse med bankens offentliggørelse af årsregnskabet for 14 dage siden, at de ville gøre alt for at undgå at indføre negative renter.

Ifølge eksperterne vil man næppe se minusrenter på privatkundernes løn- og budgetkonti foreløbig.

»Der er en meget stor barriere i forhold til at have en fuldstændig almindelig lønkonto med negative renter, og det er vi ikke i nærheden af, som jeg vurderer det. Det strider mod alle almindelige kunders sunde fornuft,« siger bankaktieanalytiker i Nordea Christian Hede.

Ingen vil være den første

Et muligt scenarie er, at bankerne sætter renten ned for store beløb på for eksempel mere end 50.000-100.000 kroner. Det vil få privatkunderne til at tænke mere over, hvad de kan gøre med pengene. På den måde kan man opnå den indirekte effekt at få pengene ud at arbejde. Hvis det bliver en realitet, kommer det til at betyde, at bankerne skal være i stand til at yde endnu bedre rådgivning til deres privatkunder, mener Christian Hede.

»Jeg tror, at vi er langt fra at se negative renter på folks almindelige konti. Men man kunne forestille sig mange ting – én kunne være at sige, at der kommer negative renter på en del af meget store beløb. Det vil selvfølgelig få folk til at tænke sig om, og så bør bankerne stå klar med hjælp til, hvad man kan gøre,« siger Christian Hede.

John Norden mener, at Danske Banks annoncering af negative renter for erhvervskunder er en indikator for, at bankerne ikke kommer til at gøre det samme med den almindelige danskers lønkonto.

»Jeg tror ikke på, at vi kommer til at se minusrenter på almindelige lønkonti, budgetkonti og lignende, som det ser ud nu, for der er ikke nogen, der ønsker at tage det første skridt,« siger John Norden.

Nationalbanken

Tidsperspektivet i dette er ifølge eksperterne også vigtigt at have for øje. Hvis situationen er blivende, vil bankerne være nødt til at gentænke en forretnings­model, hvor det negative rentescenario er tænkt ind.

»Man kan ikke sige, hvilke banker der lider eller hvor meget. Men på længere sigt skal de opfinde en forretningsmodel, der passer til situationen,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Hverken han, John Norden eller Christian Hede tør komme med bud på, hvor længe denne situation vil fortsætte.

»Jeg har svært ved at sige, om det er en blivende situation, men i mine øjne er det ikke status quo. Det er en helt ekstraordinær situation. Hvor længe det så varer, er umuligt at svare på,« siger Christian Hede.

Ifølge John Norden er de grundlæggende årsager til de usædvanligt lave renter imidlertid ikke noget, der forsvinder på et øjeblik, hvorfor han sagtens kan forestille sig, at situa­tionen vil være den samme sommeren over.

Landmænds gæld skræmmer banker Fede tider for landbruget

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen