Berlingske Business

Eksperter sår tvivl om Nordeas kreditbog

Minister åbner op for tilslutning til bankunion
Foto:

Mens andre danske banker øger den buffer, som er sat af til kommende tab, gør Nordea det modsatte med den danske forretning. Det får en række eksperter til at undre sig og pege på, at Nordea muligvis ikke har tilstrækkelig styr på sine udlån.

En række eksperter sætter nu spørgsmålstegn ved Nordea Bank Danmarks håndtering af bankens udlån og vurdering af fremtidige tab. Det sker, efter banken som den eneste af landets seks største banker i forbindelse med årsregnskabet for 2014 valgte at tilbageføre gruppevise hensættelser, hvilket er penge, der er sat af til endnu ikke konstaterede tab på udlån.

Således tilbageførte Nordea i Danmark 115 mio. kr., imens de øvrige store banker: Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit Bank, Sydbank og Spar Nord, alle vurderede, at der var behov for at sætte flere penge til side til tab.

Ifølge bankanalysen »Den Danske Pengeinstitutsektor 2014«, der er udarbejdet af Nicholas Rohde og BankResearch, er der ingen logisk grund til, at Nordea ifølge bankens egne vurderinger skulle få så markant færre tab end de øvrige banker.

Nordea

»Den markante forskel i de gruppevise nedskrivninger indikerer en væsentlig forskel i sammensætningen af Nordea Bank Danmarks kreditbog, som i lyset af bankens størrelse i Danmark ikke umiddelbart lader sig forklare,« lyder det i analysen.

Det vækker ekstra opsigt, at det lige er Nordea, der tilbagefører hensættelser. Det skyldes, at landbruget i øjeblikket er det erhverv, der giver bankerne de største tab, og da Nordea er den bank i Danmark, der har klart flest penge lånt ud til landbrugskunder, tilsiger det nærmere, at Nordea burde sætte flere penge af til tab, end de øvrige banker gør. Særligt fordi Finanstilsynet inden jul 2014 gjorde det klart for bankerne, at der i hensættelserne skulle tages hensyn til den igangværende krise i landbruget.

Nordea havde ultimo 2014 nedskrevet 14 pct. af landbrugslånene, mens f.eks. Danske Bank havde nedskrevet 26 pct. og Jyske Bank 15,8 pct.

Ifølge aktieanalytiker Per Grønborg fra Danske Bank Markets tyder Nordeas tilbageførsel af hensættelser på, at Nordea er mere letsindig i vurderingen af kommende tab.

Finansjournalist Mads Sixhøj

»Det er påfaldende, at billedet er så forskelligt i Nordea i forhold til andre banker. Det kunne indikere, at man i Nordea er mindre forsigtig i sine hensættelser end i andre banker,« siger Per Grønborg.

Hos Nordea Bank Danmark siger adm. direktør Peter Lybecker, at de har gjort alt rigtigt på dette punkt.

»Vi har lavet de hensættelser, som, vi mener, er nødvendige og tilstrækkelige,« siger Peter Lybecker.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen